// DET KOMMER VEL NOK EN DAG

En lille update på min mommy-tilværelse – hold nu helt op hvor jeg bare freaking f…. elsker mit nye liv som mama! Aldrig har noget fyldt mere, aldrig har mit liv været mere lykkeligt. Det er ligesom det skal være. Jeg er også en af de heldige med en datter der sover igennem om natten, og som generelt er et ret nemt barn – hun har da sine ups and downs, bevares, men over-ordnet set så ER hun altså et af de nemme børn, hvis du spørger mig. Selvom jeg nok er lidt en pylre-mor, så tager vi alting meget afslappet herhjemme, og det tror jeg afspejler sig hos hende. I dont know, måske er det bare hendes personlighed der er nem. Anyways, så ELSKER ELSKER ELSKER jeg altså at have hende i mit liv.

Måske lidt for meget… For vi har endnu ikke passet hende ud. Selvfølgelig har hun været alene med sin far imens jeg lige har været i Netto, eller gået med hundene, men vi har ikke fået mormor eller farmor til at passe hende feks. Det synes nogle er mærkeligt. Det synes jeg personligt er meget naturligt. Det er et stort skridt for os at tage at hun skal passes ud, og selvom hun har verdens bedste familier der står klar til at tage sig af hende, så er det faktisk heller ikke fysisk muligt lige nu – jeg fuldammer nemlig, og selvom jeg malker ud og hælder i sutteflaske, så nægter hun at tage flasken. Vi prøvede da jeg skulle gæste min mors talkshow i Herning, hvor min kæreste sad ude bagi sammen med Alba, det drejede sig om en halv times tid, men hun vil simpelthen ikke tage den. Hun vil feks heller ikke tage sut. Mors madpakker er åbenbart det eneste der dur.

 

På et tidspunkt skal vi jo nok have mor og far tid bare os to, men eftersom hun sover en del både om dagen og natten, så får vi masser alene-tid hvor vi bare er os og kan hygge og have kæreste-tid. Det fungerer så fint, indtil videre. Jeg ved at mange savner by-ture osv når de bliver forældre, men ingen af os går i byen og derfor vil det være en god restaurant-tur og måske biograf der lokker når vi på et tidspunkt får passet hende ud. Men vi har ikke travlt 🙂

 

Mommy-life ROCKS!

 

DSC02015BABYA

 

Kærlighed.

geggo_signatur

MINE TANKER OMKRING ALBA’S MAD NÅR DEN TID KOMMER:

ALBAGRØNT

Jeg er jo blevet vegetar, som mange af jer nok har fundet ud af. Jeg har valgt ikke at spise dyr fordi jeg simpelthen ikke længere kan forsvare det faktum at dyr skal dø for at jeg kan spise. Jeg stræber efter at blive veganer, men tager lige tilløb til den helt store livsstils-ændring. Jeg spiser og drikker naturligvis stadig kun økologisk eller biodynamisk, både pga bedre dyrevelfærd, og samtidig for min egen og Alba’s krop, hun jo får det samme som mig i og med jeg fuldammer. Cengiz er ikke med på at skulle være vegetar (jeg gør et ihærdigt forsøg for at få ham overtalt) og herhjemme er det jo mig der er køkken-chef og kok i én og samme person, dermed bliver jeg nødt til at lave kød til ham. Ikke at give en mand sit kød kan hurtigt blive farligt. Især en hvis temperament er rimlig meget styret af om vedkommende har spist – and thats Cengiz! Han er dog gået med til én kødfri dag i ugen (jeg håber jeg langsomt kan snige flere ind! Hæhæ…)

Jeg tror ikke at jeg kan redde hele verden, men jeg kan spise med en bedre samvittighed end jeg nogensinde har gjort. Og når jeg gradvist helt stopper med at spise animalske produkter, vil jeg til sidst kunne spise fuldstændig med hjertet – hvis man kan sige det.

Jeg lagde et billede ud af min aftensmad igår, hvor jeg skrev at “en af de gode ting ved at jeg var blevet vegetar er at jeg er god i et køkken” – for det er jeg altså. Det er jeg blevet med tiden, det er selv-lært og nok noget jeg er god til fordi jeg elsker det. Jeg elsker virkelig at lave mad, og finde på mine egne retter, og eksperimentere. Det er dejligt! Nå, men da jeg lagde billedet ud af min aftensmad igår, lagde det åbenbart op til stor debat. Nogle blev direkte onde og personlige overfor hinanden, dømte hinanden, og blev mildest talt lede i deres formuleringer, jeg måtte slette flere kommentarer fordi de var så agressive – og der tænker jeg så: “WHY?” – hvorfor bliver folk onde over hvad hinanden spiser? Det var faktisk kød-spiserne der var sure på vegetarerne, ikke så meget omvendt. Det fede kunne være hvis alle bare accepterede at alle spiser forskelligt, der skal være plads til alle mennesker! …Sagde hun med et peace-tegn på fingrene, og en dyb syngende accent mens hun bevægede hovedet fra side til side. Eller noget. Men jeg mener det. Accepter hinandens forskelligheder, og det er altså en ordre… 🙂

Men skal Alba så også opvokses som vegetar? Altså, eftersom hendes far ikke er vegetar, vil der jo blive lavet og spist kød i vores hjem. Jeg har besluttet mig for ikke at servere kød for hende – proteiner og alt andet godt kød indeholder kan fås i så meget andet end kød, hvilket jeg selvfølgelig vil studere nøje for at sikre mig hun får alt hun skal – men viser hun interesse for fars mad, og vil smage på hans, og evt bliver glad for det, så vil jeg aldrig tvinge hende til at blive vegetar. Det vil sige, jeg hverken vil tvinge kød i hende, eller tvinge hende til ikke at spise det. Hun får lov til helt selv at vælge. Og så kan man jo håbe hun hopper med på mama’s vege-bølge når hun bliver ældre 🙂

Så thats it. Alba bliver vegetar hvis hun har lyst, og så er den ikke længere.

akba

Kan i have en dejlig søndag,

 

 

 

 

 

 

 

 

Kærlighed.

geggo_signatur

Sugar-coater jeg tingene?

 

_66P6881

Jeg ved godt at man på de sociale medier har tendens til mest at vise det positive, og det dejlige i hverdagen – det har jeg også selv, fordi jeg selv er typen der er så træt af brok, og negativitet. Jeg synes nemlig der er mere end rigeligt af det på feks. facebook. Når det så er sagt, så vil jeg heller ikke have at alle skal have den forestilling at hele mit liv bare er lyserødt, at jeg har fået jesu barn der aldrig græder, og at der intet hårdt er ved min nye mor-rolle. For sådan er det selvfølgelig ikke. Jeg vil ikke sugar-coate mit liv, for selvfølgelig er der hårde ting ved at blive mor – jeg tror det er meget, meget få tilfælde hvor der ikke indimellem vil komme bare en smule udfordringer. Thats just a part of it! Det her indlæg er lavet for at svare på om jeg egentlig pakker tingene ind, eller hvordan og hvorledes…

Jeg vil ikke lyve – jeg er meget positivt overrasket over hvor nemt det egentlig er at blive mor. Da jeg læste mine kommentarer på facebook, i forbindelse med dette indlæg, faldt jeg over en kommentar fra en pige der skrev “jeg synes du gør det hele lidt for sugar-sweet, det kan jo ikke passe det hele er så nemt for dig” – og der tog jeg faktisk mig selv i at sidde og overveje om jeg skulle “opfinde” problemer, for at folk ikke troede jeg sad og gjorde det hele mere lyserødt end det er. Skulle jeg virkelig ud i at LYVE og lave historier om hvor hård min tilværelse var? Næ, fandme nej! Jer der følger mig i min hverdag og mit liv ved godt at jeg er typen der altid siger tingene ligeud, at jeg altid er meget ærlig. Og det vil jeg blive ved med. Det er min person, og det er den jeg er. Jeg ville ikke kunne stå ved mig selv hvis jeg løj for at “være ligesom alle andre”. Istedet priser jeg mig lykkelig over hvor heldig jeg er at have en forholdsvis nem 11 uger baby, at jeg får søvn, og at hun er så glad og tilfreds. Det vil jeg ikke lægge skjul på, eller tie stille om. Det er mit liv, og det er mig.

Når det så er sagt, så er det selvfølgelig ikke piece of cake 100% af tiden. Men de ting jeg kan nævne er altså i små-tingsafdelingen, og jeg klager virkelig ikke:

  • Søvn-mangel. Jeg kan godt forstå søvn bliver brugt som tortur-middel visse steder. For holy shit hvor er det hårdt ikke at sove. Baby-A sover heldigvis igennem og har gjort det siden hun var 7 uger, men selvfølgelig er der undtagelser, og nætter hvor vi stort set ikke får sovet, hvis hun feks. har haft ondt i maven, eller bare har været pylre-røv, feks. pga tiger-spring. Jeg føler så meget med kolik-forældre, jeg kan slet ikke i min vildeste fantasi forestille mig hvor hårdt det må være. Det jeg har oplevet af søvn-mangel er jo vand i forhold til dem, og jeg vil bare sende en mega thumps up, for de er fandme seje. Det er virkelig gået op for mig hvor vigtigt søvn er for at fungere.
  • Bekymringerne. Er hun nu okay? Trækker hun egentlig vejret lige nu? Hvorfor hoster hun sådan der? Baby-A var ekstremt forkølet fra hun blev født, ingen vidste hvorfor, andet end at jeg havde slem influenza et par dage inden, under og efter jeg fødte. Om hun så har fået min forkølelse, er uvist. Hun fik saltvands-maske, og suget snot på hospitalet med deres små slanger flere gange, og mit hjerte græd hvergang, fordi hun jo ikke forstod hvorfor de gjorde det ved hende – og jeg kunne intet gøre, hun skulle jo blive rask, og fri for snot, vi gjorde det allesammen i den bedste mening. Men den bekymring der fulgte med der, den har jeg aldrig oplevet før jeg blev mor. Tænk nu hvis jeg vågnede om natten, og så havde hun ikke kunne få luft fordi hendes næse så hurtigt blev tilstoppet igen? Tanken gjorde mig helt paranoid, og hverken C eller jeg sov særlig meget de nætter forkølelsen var værst. Heller ikke selvom Alba sov.
  • Når hun er utrøstelig. Det er heldigvis kun sket et par gange, men de gange Alba har været utrøstelig, og her mener jeg de gange hvor hun har grædt så voldsomt så hun nærmest lød somom hun hyper-ventilerede, de er hårde som forældre. Av mit hjerte. Jeg havde vistnok spist noget forkert da Alba kun var et par uger gammel (det var ikke jordbær, og jeg drikker ikke kaffe eller andet koffein), men det resulterede i at hun fik så ondt i maven at hun skreg en hel nat nonstop. Heldigvis har jeg verdens bedste kæreste, så vi supplerede hinanden rigtig godt, og lige pludselig efter vi havde forsøgt alt pakkede han hende i tøjet og i barnevognen og sagde “nu prøver jeg at gå en lang tur med hende, få dig noget søvn skat” – jeg blev simpelthen så rørt – jeg følte mig så heldig over at have ham, og tænkte (og sagde vist også) “hvad har jeg gjort for at fortjene dig?” Han er guld værd. Både som far, og som kæreste.
  • Når jeg er alene med baby og 2 hunde. Min kæreste har haft barsel de første måneder sammen med mig, og derfor har jeg jo været så blessed at have en partner til at hjælpe til, og dét gør han. Han tager sig ligeså meget af Alba som jeg gør, det er kun når hun skal have mad han selvfølgelig ikke kan gøre så meget, da jeg jo har “madpakkerne” på mig eftersom jeg fuldammer. Nu hvor vi skal åbne forretning (læs: her) står Cengiz for at sætte håndværkere igang, han er jo uddannet maler og kan spartle og male alt selv, og alle de der mande-ting jeg slet ikke kan finde ud af, og det betyder at jeg nu går hjemme om dagen med den lille alene, som de fleste mødre gør efter fars 14 dages barsel slutter. Vi har så 2 hunde oveni som også skal have opmærksomhed og kærlighed og gåtur, og der kan jeg godt mærke det er lidt hårdt til tider. Især fordi jeg nok også må erkende mig rengørings-vanvid, og derfor ikke kan holde ud vores hjem ikke er rent og pænt. Jeg er dog nødt til at tænke “det må vente, nu hygger vi”, og så først ordne ting når hun sover, hvor jeg godt ved jeg tit burde ligge mig ned og tage en lur.

 

Altså…. Det er jo mini-problemer, og slet ikke noget at klage over – DERFOR virker det indimellem til jeg sugar-coater tingene – fordi det hele faktisk slet ikke er så hårdt for mig som nogle gerne vil tro det er. Jeg har en forholdsvis nem datter, et liv og et job der gør at jeg kan tjene penge hjemmefra, og en mand der klarer sin far-rolle til 10 stjerner – jeg kan bare ikke klage. Jeg har knoklet for mine egne penge fra jeg var 15 år gammel hvor jeg flyttede hjemmefra – jeg må sgu godt nyde at min tilværelse tillader mig at gå hjemme og tjene penge samtidig – og de der ikke kan unde mig det – få jeres små sko af og få jer en hobby. Her hentyder jeg til en kommentar der også kom på min facebook, en ‘Margrethe’ mente at jeg ikke fortjente at kunne gå hjemme og tjene penge samtidig, at jeg kom for nemt til mine penge – måske, men jeg har også knoklet siden jeg var teenager, og har aldrig været uden job eller indkomst, er aldrig blevet forsørget af en mand, staten eller andet. Og de der vælger dét – fred være med dem. Vi skal allesammen gøre det der fungerer bedst for os. Jeg kan ikke blive harm over hvordan andre tjener deres penge, hvis ikke det er på bekostning af dyr eller mennesker.

_66P9428

Kan i have en skøn weekend – jeg glæder mig til min kæreste kommer hjem, Alba sover på altanen i barnevognen og jeg har lige skiftet sengetøj. Life is good – embrace it.

Kærlighed.

geggo_signatur

Hundene og baby-A♡

 

karma

Lige inden jeg fødte skrev jeg et indlæg der hed “hvad med hundene nu hvor baby kommer?” – det kan i evt. læse her. Efterfølgende er der så ret mange der har skrevet og spurgt ind til hvordan de så TOG det da hun kom.

Hundene har taget exceptionelt godt imod baby-A. Vi gjorde det at vi stillede auto-stolen på gulvet da vi kom hjem fra hospitalet, og lod Baby og Karma undersøge hende, snuse til hende og se hvad hun nu var for én. De har begge omgåes børn masser gange, både Cengiz’ bror og hans søde kæreste har en lille knægt, og Mikkel og Lea har jo også to, så det var ikke fuldstændig fremmed for dem at se et så lille væsen. Men hende her var jo 2 dage gammel, og skulle nu flytte ind på deres territorium, så selvfølgelig var vi lidt spændte på at se hvordan de nu ville tage dét. Vi satte os på knæ, og lod dem se hende an. De snusede begge to til hende, gik lidt rundt om hende, snusede igen – og så var hun faktisk accepteret. Det har gået fuldstændig fantastisk lige siden, først blev Baby falsk drægtig, jeg tror måske det var loyalitets-sag vi var ude i, “nå men du ammer, så gør jeg også” og vi fik faktisk ret ondt af hende og besluttede at give det en dag ekstra, og så skulle hun til dyrlægen. For jeg ved de er ulykkelige når de er falsk drægtige. Det er ikke “sjovt” og noget man bare skal grine af som mange gør. Det er røv-forvirrende for tæven. Vi overvejer også nu at sterellisere hende. Men inden vi nåede til dyrlægen, så stoppede hun med det, og så blev hun egentlig bare rigtig glad for Alba. Hun ville så allerhelst ligge tæt med hende, og når jeg ammede sad hun helt op af mig. Vi vidste at det godt kunne tyde på hun måske var gået hen og blevet liiidt overbeskyttende overfor hende, og at vi skulle være på vagt om hun knurrede af mennesker der ville holde Alba osv. Men der var heldigvis ingenting (Baby har aldrig udvist aggressivitet overfor hverken dyr eller mennesker, så det skulle også undre mig hun pludselig gjorde det), og nu er vi så der hvor begge hunde ikke er overbeskyttende overfor hende, og heller ikke sure – de er faktisk lidt ligeglade med hende, men hvis hun græder reagerer de og Karma lægger hovedet på skrå indimellem, somom hun tænker “er hun okay?” 🙂

Vi har så også gjort rigtig meget ud af at sørge for de ikke føler sig “glemt”. Selvfølgelig er der meget fokus på Alba, alt andet ville være underligt, men hundene skal ikke føle at nu er der kommet en lille ny, og så er de bare ligemeget. De får stadig masser kys og kram, kødben og lange gåture. Vi bor heldigvis et sted hvor det er muligt at de kan løbe frit flere gange om dagen.

DSC00138 DSC00220 DSC00259 DSC00062

 

Så det var altså bare rigtig dejligt! Jeg ved simpelthen ikke hvor jeg skulle gøre af mig selv hvis en af dem havde været agressive eller ændret mega adfærd efter hun var kommet – det havde været forfærdeligt og hjerteskærende. Jeg tror vi har gjort et godt stykke arbejde med at sørge for at hundene stadig er en del af familien. Det var for os rigtig vigtigt, og noget jeg håber alle vil forsøge når de får en lille baby hjem til deres hunde som jo ikke selv har valgt familie men derimod omvendt. Vi skylder allesammen vores husdyr at give dem en fair chance for at blive i familien – ligegyldig hvad der sker 🙂

 

Kærlighed.

geggo_signatur

Så kan jeg afsløre vores hemmelighed!

bignws¨

Så, allesammen! Nu kan vi endelig løfte sløret for det vi har gået og holdt hemmeligt så længe! Ihhh jeg har været så spændt på hvornår det passede med det skulle afsløres. Vi (Cengiz og jeg) åbner simpelthen en super smuk skønheds-salon med beliggenhed på Amagerbrogade♡

Vi forventer at vores fine, lyse lokaler står klar D.1 juni – håndværkerne er lige nu i fuld sving med at istandsætte, og det bliver bare så fint og lækkert! I salonen vil vi tilbyde: hair-extensions, negle, spraytan, kosmetolog-behandlinger (ansigtsbehandlinger, bryn, vipper og ansigts-voks), eyelash-extensions, makeup-artist, og hår-stylist. 

Derfor søger vi nu:

En (muligvis to) hair-extensionist(er) (gerne uddannet i flere metoder)

• En kosmetiker/kosmetolog

• En negle-tekniker (akryl-uddannet)

• En eyelash-extensionist (gerne uddannet i både single og buketter)

Hvis du er uddannet nogle af ovenstående ting og ønsker at arbejde i ny-opstartet salon i lækre lyse lokaler på Amager, så send en mail til os på: Geggobooking@gmail.com

Det er jo en kæmpe drøm der går i opfyldelse, det er fantastisk at jeg kan være selvstændig, med egen skønheds-salon, og samtidig være mor på fuldtid. Jeg er simpelthen så lykkelig! ♡

Kærlighed.

geggo_signatur