Stephanie Karma

Tjuhej hvor det går

untitled-3

Puha hvor tiden flyver…. Jeg føler nærmest det er 150 år siden jeg har blogget sidst – men det er der jo så også en god grund til. Vi er nemlig flyttet, og vi er overhovedet ikke i nærheden af på plads endnu. Som de fleste af jer nok har læst, så gik min elskede mormor bort for nogle uger siden, vel og mærke to dage efter vi var flyttet – så det satte naturligvis lige hele projektet på stand by. Jeg fungerer stadig ikke helt efter bogen, jeg er helt knust, og kan stadig ikke sove ordentligt om natten…

 

Vi venter stadig på vores nye sofa, som vi er ved at få specielt-designet (vi kunne ikke beslutte os for én og så fandt vi det svedigste sted hvor de skrædder-syr lige efter ens behov og ønsker – det skriver jeg mere om så snart sofaen er ankommet, og måske i får en tour i huset også 🙂

 

Det er helt vildt at skulle indrette et 200 m2 hus når man kommer fra små 60 m2! Alt det plads!  Allermest glæder jeg mig til at indrette Alba’s værelse – jeg har købt SÅ mange fine ting til det, faktisk lidt FOR mange, så jeg må egentlig prioritere hvilke der passer bedst. Jeg har selv (ja you heard me) SELV samlet hendes tremmeseng (forestil jer her en emoji der flexer guns). Hun ligger faktisk i den for allerførste gang nu, herhjemme samsover vi jo, så den skal egentlig mest bruges til når hun skal sove til middag – der plejer jeg at lægge hende i vores seng, amme hende i søvn og så ligge en babyalarm ved hende – men nu hvor hun er begyndt at kravle er det simpelthen for risky, så nu ammer jeg hende stadig i søvn, og så ligger jeg hende i tremmesengen når hun er gået omkuld – og hun sover uden problemer. Nogle mener nok at hun burde komme i egen seng om natten også, men det er vores valg at samsove, og lige nu fungerer dét bedst for os, så sådan er det. Jeg ammer også stadig et par gange i løbet af natten, og her ER det altså bare nemt for både mig og Alba at hun selv kan “tage for sig” – så behøver jeg ikke rigtigt at vågne, og Alba falder i søvn på 0,5 igen – win win 🙂

 

Jeg er blevet kaldt en frygtelig spelt-mor fordi jeg kun serverer økologisk mad for mit barn, samsover, fuldammede til 6 måneder og har tænkt mig at fortsætte til hun selv siger stop – but really, i dont care… Det er måden vi har valgt at gøre det herhjemme, og så længe jeg har baby-daddy’s opbakning på det, så er det sådan set det eneste der tæller. Heldigvis tænker vi helt ens, og er fuldstændig enige om alt vedrørende børneopdragelse (seriøst, hvor heldig har man lov at være at finde sin soulmate i en så ung alder). Vi opdrager med kærlighed, kys og kram, og forståelse, frem for med metoder, regler og “løftede pegefingre” – og det bliver vi ved med. Jeg er sgu blevet lidt træt af “bare vent du bliver klogere” – jeg tror nu engang at jeg kender mig og min familie bedst 🙂

 

Og med de ord, vil jeg kysse mit smukke barn som lige er vågnet og blevet hentet af sin dejlige far – og så vil vi holde søndag i pyjamas, hyggesokker og med ild i brændeovnen. Livet er ganske ok, og man må få det bedste ud af det selvom man er ramt af sorg.

Glædelig 3. advent allesammen, fra vores hyggelige, men rodede papkasse af et hus i skoven <3

 

dsc_0091 dsc_0093

 

 

 

 

 

 

Kærlighed.

geggo_signatur

Jeg har sagt nej.

DSC00521

Som flere af jer har læst, og set i Familien fra Bryggen (og måske glædet jer til – in that case: im sorry!) så skulle min mor, Mopper og jeg havde udgivet en bog her i slut oktober/start november. Bogen skulle have handlet om min barndom, Moppers liv i England, og generelt vores allesammens fortid.

 

Jeg har dog taget beslutningen om at springe fra. Det har jeg gjort af den årsag at vi forleden dag allesammen  samledes med ghost-writer, og damen inde fra forlaget for at læse kapitlerne op sammen. Her sad jeg. Med min datter og kæreste ved min side, og med min familie – og hørte mit eget liv blive læst op ned til mindste detalje. Hvordan min far var da jeg var lille, hvordan mit syn var på min mors tid i fængsel, hvordan jeg tacklede min OCD da den var allerværst, and so on. Jeg har jo selv fortalt disse ting – men man lader sig rive med når man sidder og hygge-sludrer og der bare kører en diktafon der optager alt man siger. Man fortæller og fortæller, og Ghostwriteren var så hyggelig, så man nærmest ikke følte man skrev en bog – selvfølgelig lå det i baghovedet, men igen – man lod sig bare rive med…

Det ER bare noget andet når man hører sit liv i kapitler, fremfor når man sidder og sludrer. Jeg fik faktisk en klump i halsen. Fordi..  Forskellen på mig og min mor er at hun er en “deler” – hun elsker at dele ud af ALT i sit liv, (helt ned til kønsbehåring og sexliv) og det er det i elsker hende for. I know! Hun elsker at dele alt med jer, og hun er rigtig, rigtig god til det. Mange tror at jeg gør det samme, men der er meget jeg holder tilbage, og har valgt at holde privat. Jeg deler også af mit liv, bevares, jeg deltager i et tv-program om mig og min familie på 10. sæson hvor vi lukker jer ind i vores liv – men her vælger jeg jo hvad jeg har lyst til at dele. Især nu hvor jeg er blevet ældre. Jeg vil også gerne gemme lidt, for jeg har også bloggen her hvor jeg selv kan sidde og formulere og fortælle de ting jeg føler i skal vide. Hvis det hele er skrevet ned i en bog, så snupper pressen det (ligesom de hele tiden gør med min blog, og garanteret også dette indlæg, gab agurketider….) og så er det ude hos alle. Jeg vælger selvfølgelig også selv hvad der står i bogen, jeg havde jo redigerings-ret, men hvis jeg skar alt det “saftige” fra så var det jo nærmest ligegyldigt at jeg deltog.

 

Alt i alt, så var det bare skide ubehageligt at sidde og høre sit liv læst op helt ned til mindste detalje, og så langt fra hvad jeg er vant til i Familien fra Bryggen, på TV3. Jeg følte mig blottet, og fik helt kvalme ved tanken om når den bog skulle udgives (som var lige om lidt). Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg går glip af mange penge ved at springe fra – men de penge må jeg tjene på en anden måde – jeg er heldigvis ret god til det. Jeg føler en stor lettelse, og en vægt af mine skuldre ved at sige til forlaget at jeg springer fra – det er det helt rigtige at gøre for mig. Om de andre fortsætter ved jeg ikke, det kommer min mor nok med en melding om.

 

Jeg er ked af at skuffe jer der havde glædet jer til bogen – men jeg kan mærke det er det rigtige for mig at gøre. Ikke lige nu ihvertfald. Om der på et senere tidspunkt kommer noget fra os – når vi engang er færdige med at lave fjernsyn, vides ikke. Måske jeg da har lyst til at fortælle om hvordan det var at leve det liv jeg lever nu. Min barndom osv. vil jeg hellere fortælle om i små bidder, hvor jeg selv kan formulere ned til hvad jeg synes er passende. Det er nu engang mit liv, og jeg ved at størstedelen af jer vil forstå mig, om end i også vil være skuffede, så ved jeg i forstår.

 

Nu vil jeg holde weekend sammen med min skønne lille familie – Alba er ved at få nærmest munden fuld af tænder, og er lidt ekstra pylret så hun skal krammes og kysses lidt ekstra. Lige nu sidder hun og studerer fjernbetjeningen imens hendes far kysser hende i baghovedet. Er livet ikke skønt? Jeg elsker virkelig min familie.

 

 

familiekærlighed

Kærlighed.

geggo_signatur

// Sådan går mit liv for tiden ♡

Ladies and gentlemen! (okay, chill woman…) Jeg er back on the blog! Ikke on “the block” vel, jeg er ikke helt så gangster som jeg indimellem selv kunne håbe. MEN, gud hvor har jeg savnet min dejlige lille blog. Det er ingen hemmelighed at jeg er vild med at blogge, jeg er jo typen der kan få en facebook-status til at fylde et par sider, og lets face it… Ingen gider læse så lange statusser. Bloggen er mit lille fri-rum hvor jeg kan få afløb for mine (indimellem lidt mærkelige) tanker og meninger, og i kan få lov at sige “ehm excuse me lady, nu er du jo en hat at høre på”, “highfive, du har helt ret” eller bare en mellem-ting… Jeg deler lidt af mit liv i “Familien fra Bryggen” men det er langt fra alt jeg vælger at tage med dér, her på bloggen er det meget mit lille hovede der fylder, mit kluns, makeup, og så selvfølgelig min hverdag, men på en lidt anden måde end tv jo…  Anyways så er i ret mange der følger med, og tak fordi i er så gode til at kommentere, både ris og ros, og bliv endelig ved med det! Begge dele er nemlig velkommen, bortset fra direkte tilsvining – det er sådan så jeg skal godkende kommentarer inden de lægges nede i kommentar-feltet. Det har den samme tumpe ikke fanget, så han/hun (naturligvis er der en anonym person, always) skriver stadig en gang imellem lede ting, og har ikke opdaget at jeg bare sletter istedet for at godkende. Men selv tak, now you know – i saved you time! 🙂

Udover det, så går mit liv altså ret skønt for tiden. For et par uger siden åbnede Cengiz Mads, og jeg vores skønhedssalon og vi er kommet så fint fra start! Det skal jeg nok lave et indlæg for sig selv om, for det kræver et hurra og en uddybning (fyrværkeri-emoji…)

Baby-A er stadig en nem lille abe-unge, gud hvor jeg dog elsker hende. Jeg troede ikke jeg kunne elske hende højere end den dag jeg fødte hende, men min kærlighed vokser kun hver dag – hvad skal der dog ikke ske når hun er 5 :-O

albsundgegs

Hvis der er noget i tænker jeg bare  skrive om på bloggen, så kom med input – det er jo jer der skal læse med, og selvom jeg ikke er heeeelt så stor en “deler” af mit liv som min mama er, så er der masser ting jeg sagtens vil uddybe og fortælle om.

 

Hav nu en skøn onsdag. Baby-A skal have sin 5 måneders vaccine, hun ligger og fortæller røver-historier på sit legetæppe lige nu (jer der følger mig på snapchat ved hvad jeg mener) og jeg er ret overbevist om at mor her er en del mere nervøs end hun er… Av mit hjerte hvor jeg hader det. Det er egentlig også lidt imod min egen overbevisning at give hende de vacciner… Men omvendt tør jeg heller ikke lade vær’! Hvis hun skulle få en af de sygdomme, og jeg kunne have forhindret det ville jeg aldrig tilgive mig selv. Så, off we go, til lægen kl 15.

 

Møs

DSC02014

 

 

 

Kærlighed.

geggo_signatur

// DET KOMMER VEL NOK EN DAG

En lille update på min mommy-tilværelse – hold nu helt op hvor jeg bare freaking f…. elsker mit nye liv som mama! Aldrig har noget fyldt mere, aldrig har mit liv været mere lykkeligt. Det er ligesom det skal være. Jeg er også en af de heldige med en datter der sover igennem om natten, og som generelt er et ret nemt barn – hun har da sine ups and downs, bevares, men over-ordnet set så ER hun altså et af de nemme børn, hvis du spørger mig. Selvom jeg nok er lidt en pylre-mor, så tager vi alting meget afslappet herhjemme, og det tror jeg afspejler sig hos hende. I dont know, måske er det bare hendes personlighed der er nem. Anyways, så ELSKER ELSKER ELSKER jeg altså at have hende i mit liv.

Måske lidt for meget… For vi har endnu ikke passet hende ud. Selvfølgelig har hun været alene med sin far imens jeg lige har været i Netto, eller gået med hundene, men vi har ikke fået mormor eller farmor til at passe hende feks. Det synes nogle er mærkeligt. Det synes jeg personligt er meget naturligt. Det er et stort skridt for os at tage at hun skal passes ud, og selvom hun har verdens bedste familier der står klar til at tage sig af hende, så er det faktisk heller ikke fysisk muligt lige nu – jeg fuldammer nemlig, og selvom jeg malker ud og hælder i sutteflaske, så nægter hun at tage flasken. Vi prøvede da jeg skulle gæste min mors talkshow i Herning, hvor min kæreste sad ude bagi sammen med Alba, det drejede sig om en halv times tid, men hun vil simpelthen ikke tage den. Hun vil feks heller ikke tage sut. Mors madpakker er åbenbart det eneste der dur.

 

På et tidspunkt skal vi jo nok have mor og far tid bare os to, men eftersom hun sover en del både om dagen og natten, så får vi masser alene-tid hvor vi bare er os og kan hygge og have kæreste-tid. Det fungerer så fint, indtil videre. Jeg ved at mange savner by-ture osv når de bliver forældre, men ingen af os går i byen og derfor vil det være en god restaurant-tur og måske biograf der lokker når vi på et tidspunkt får passet hende ud. Men vi har ikke travlt 🙂

 

Mommy-life ROCKS!

 

DSC02015BABYA

 

Kærlighed.

geggo_signatur

MINE TANKER OMKRING ALBA’S MAD NÅR DEN TID KOMMER:

ALBAGRØNT

Jeg er jo blevet vegetar, som mange af jer nok har fundet ud af. Jeg har valgt ikke at spise dyr fordi jeg simpelthen ikke længere kan forsvare det faktum at dyr skal dø for at jeg kan spise. Jeg stræber efter at blive veganer, men tager lige tilløb til den helt store livsstils-ændring. Jeg spiser og drikker naturligvis stadig kun økologisk eller biodynamisk, både pga bedre dyrevelfærd, og samtidig for min egen og Alba’s krop, hun jo får det samme som mig i og med jeg fuldammer. Cengiz er ikke med på at skulle være vegetar (jeg gør et ihærdigt forsøg for at få ham overtalt) og herhjemme er det jo mig der er køkken-chef og kok i én og samme person, dermed bliver jeg nødt til at lave kød til ham. Ikke at give en mand sit kød kan hurtigt blive farligt. Især en hvis temperament er rimlig meget styret af om vedkommende har spist – and thats Cengiz! Han er dog gået med til én kødfri dag i ugen (jeg håber jeg langsomt kan snige flere ind! Hæhæ…)

Jeg tror ikke at jeg kan redde hele verden, men jeg kan spise med en bedre samvittighed end jeg nogensinde har gjort. Og når jeg gradvist helt stopper med at spise animalske produkter, vil jeg til sidst kunne spise fuldstændig med hjertet – hvis man kan sige det.

Jeg lagde et billede ud af min aftensmad igår, hvor jeg skrev at “en af de gode ting ved at jeg var blevet vegetar er at jeg er god i et køkken” – for det er jeg altså. Det er jeg blevet med tiden, det er selv-lært og nok noget jeg er god til fordi jeg elsker det. Jeg elsker virkelig at lave mad, og finde på mine egne retter, og eksperimentere. Det er dejligt! Nå, men da jeg lagde billedet ud af min aftensmad igår, lagde det åbenbart op til stor debat. Nogle blev direkte onde og personlige overfor hinanden, dømte hinanden, og blev mildest talt lede i deres formuleringer, jeg måtte slette flere kommentarer fordi de var så agressive – og der tænker jeg så: “WHY?” – hvorfor bliver folk onde over hvad hinanden spiser? Det var faktisk kød-spiserne der var sure på vegetarerne, ikke så meget omvendt. Det fede kunne være hvis alle bare accepterede at alle spiser forskelligt, der skal være plads til alle mennesker! …Sagde hun med et peace-tegn på fingrene, og en dyb syngende accent mens hun bevægede hovedet fra side til side. Eller noget. Men jeg mener det. Accepter hinandens forskelligheder, og det er altså en ordre… 🙂

Men skal Alba så også opvokses som vegetar? Altså, eftersom hendes far ikke er vegetar, vil der jo blive lavet og spist kød i vores hjem. Jeg har besluttet mig for ikke at servere kød for hende – proteiner og alt andet godt kød indeholder kan fås i så meget andet end kød, hvilket jeg selvfølgelig vil studere nøje for at sikre mig hun får alt hun skal – men viser hun interesse for fars mad, og vil smage på hans, og evt bliver glad for det, så vil jeg aldrig tvinge hende til at blive vegetar. Det vil sige, jeg hverken vil tvinge kød i hende, eller tvinge hende til ikke at spise det. Hun får lov til helt selv at vælge. Og så kan man jo håbe hun hopper med på mama’s vege-bølge når hun bliver ældre 🙂

Så thats it. Alba bliver vegetar hvis hun har lyst, og så er den ikke længere.

akba

Kan i have en dejlig søndag,

 

 

 

 

 

 

 

 

Kærlighed.

geggo_signatur
Older posts