Stephanie Karma

Hvem bestemmer hvad vi siger og gør i Familien fra Bryggen?

1011734_692746257421423_1363895552_n

Der er nogle spørgsmål fra jer der går igen, og et af dem er om vi, når vi optager Familien fra Bryggen, bliver ” det der kaldes iscenesat” – om produktionen bestemmer hvad vi skal. Jeg kan godt forstå at nogle tror det, for i rigtig meget TV man ser er det enormt “staget” det hele, og deltagerne får ikke selv lov at bestemme hvad de siger og gør. Dog synes jeg langt mere det ses i noget udenlandsk Reality, deltagere i Danmark kan sgu nok ikke rigtig finde ud af at få det til at se ægte ud – og det kan nogen af dem i udenlandet faktisk heller ikke synes jeg. I virkeligheden synes jeg det er en god ting, for reality bør være REALITY, altså 100% REALISTISK.

Hertil kommer så svaret på nogle af jeres spørgsmål: Bliver der sagt hvad vi skal sige og gøre i Familien fra Bryggen? Jeg har egentlig svaret på det i ovenstående linjer. Svaret er ganske simpelt: Aldrig nogensinde.

vlcsnap-2015-01-16-14h28m52s87

Jeg ville aldrig lave et program om mig og min familie hvis der stod en tilrettelægger og fik lov at fortælle mig hvad jeg skulle sige og gøre – så er jeg jo ikke mig mere? Så er jeg pludselig en person der er “skabt” og altså ikke en jeg kan stå ved. Jeg ville med det samme være tvunget til hver gang jeg begik mig ud i Danmark, at skulle påtage mig den rolle som den person, og det ville for mig være alt for hårdt og jeg ville miste alt mit overskud. For mig er det vigtigt at jeg er MIG. Ingen andre. Stephanie Karma Christiansen, også kaldet Geggo, en pige der nok taler før hun tænker, som er følsom, er knap så skarp på alle punkter, sindssygt klog på andre (hvis jeg selv skal sige det), med en selvtillid i den høje skala, er en lille hystade indimellem, som siger min mening i tide og utide, som har mit hjerte med i alt jeg laver, og som allerhelst gerne vil redde hele verden – selvom det nok aldrig lykkes mig – og allerhelst se godt ud imens alt det her foregår. Det er ikke en person jeg har skabt, men den person jeg er blevet, og nok altid har været.

10929942_1595478964069664_1765171511123859766_n

Vi er så heldige at have en FANTASTISK produktion som kender os rigtig godt – ud og ind tror jeg faktisk. Det tror jeg er en rigtig vigtig detalje for at programmet er så godt som det er (og så at vi er super fede vel, hæhæ) De beder os ikke om at sige dit og dat, eller gøre dit og dat. Højst spørger de os om vi eksempelvis skal på ferie i år, og om de må følge med. Prøv at tænk sig hvis vi skulle spille skuespil. Hvordan pokker skal en dame på 76 der er SÅ meget sig selv hver dag, pludselig spille skuespil? Det ville lyse ud af hende!

Jeg tror de mennesker i Danmark hvor man tænker “det der er en rolle han/hun spiller, sådan er vedkommende ikke i virkeligheden” der er det vigtigt at huske at der ikke er en produktion bag som har bedt vedkommende agere som han/hun gør – personen selv har valgt det for at komme frem i medierne. Jeg har aldrig hørt om en produktion der “lavede” en person, men selvfølgelig er skæve individer interessante – ligesom os, vi handler nok anderledes end så mange andre tit og ofte, og det har vi altid gjort.

rtbdiyxo2ywjjzav5zrt

Jeg vil altid være mig, min mor vil altid være min mor, og Mopper vil altid være Mopper. Det er vigtigt at være sig selv og have sig selv med i alt hvad man laver synes jeg, og jeg kan med stolthed sige at vores 7 sæsoner er optaget med hjertet med i, og jeg kan stå inde for stort set alt hvad der sker – for selvfølgelig er der et par ting man gerne ville have undladt at gøre, i promise you that! 🙂

Be yourself – top hippie-agtigt at skrive ikke? Peace, love and harmony,

11191183_365396410312781_1989192793_n

Kærlighed!

Kærlighed.

geggo_signatur

Min mening om ‘Paradise Hotel’ og nogle af deltagerne.

 

10945476_1062283083801846_1499975088480967660_o

Ligeså vel som mange andre mennesker, så har jeg en mening om rigtig mange ting… Jeg har aldrig været bleg for at udtrykke den, og nogle gange taler jeg før jeg tænker, den bider mig så i r… men hey. Jeg har sgu aldrig sat mig ned og grædt over det – tværtimod så gør jeg det igen lige efter, fordi det er åbenbart en del af mig. Og nu kom jeg så ud på et sidespor, det sker hele tiden synes jeg… Ligesom dengang jeg skulle lave en “spørg-mig” video hvor jeg endte med at måtte lave den om fordi den første blev lige knap 20 minutter lang, det minder mig om jeg egentlig skal lave én til spørgevideo til jer, oooookay sidespor, shhhhh kvinde, så ti dog stille.

Det jeg egentlig vil frem til er min mening om ‘Paradise Hotel’. Jeg ville aldrig kunne sidde og lege anmelder for det er jeg simpelthen ikke kompetent til eftersom jeg aldrig har deltaget rigtigt, men kun været gæste-visit i en uge for at “snyde” de andre deltagere. Jeg synes at ‘Paradise Hotel’ er et fedt program. Jeg synes at spillet er spændende, og jeg synes at Mastiff der producerer det virkelig formår at skabe underholdning for os seere. Jeg indrømmer gerne at jeg er top-fast seer. Jeg nåede desværre ikke at se de mange første afsnit af sæsonen i år, men nu er jeg hoppet med og ser troligt med hver aften kl 22. I am a sucker for reality! Reality er kommet for at blive, fordi det er så pisse underholdende og ligemeget om folk så elsker at hade det, eller bare elsker det – så er der simpelthen underholdningsværdi i at se mennesker kastet ud i alle mulige slags situationer.

Jeg har selvfølgelig et par favoritter i programmet. Jeg synes Phillip er fantastisk godt TV. Han er klart den mest underholdene på hotellet ifølge os herhjemme. Min kæreste er tvangs-indlagt til Paradise alle ugens hverdage. Han gider virkelig ikke se det, men når man er tvangs-indlagt, er man tvangs-indlagt og så kan man ligeså godt forholde sig til programmet. Hans favorit er også Phillip. Udover Phillip synes jeg Nanna er sjov, og sådan lidt “jeg er f…. træt og fra Amager”-agtig, hende kan jeg meget godt lide. Mads er akavet og sjov på den fede måde, og også en af favoritterne herhjemme. Sasha er super køn, men man ser ikke så meget til hende desværre. Jeg håber hun får lov at shine senere. Monique er underholdende på en måde jeg ikke rigtig kan forklare. Hun er meget rolig og nede på jorden, og tager det hele iskøligt, og så lyder hun som en der har røget 40 rød cecil hele sit liv, hun er sådan lidt “jeg er skide cool, f…. jer allesammen…” – hun kunne godt gå hen og vinde tror jeg. Christel er en nuttet lille dyre-ven. Alle dyrevenner scorer point hos mig:)

Frederikke der  var inde og vende har jeg gået på efterskole med, og synes det var ærgerligt man ikke fik lov at se hendes sjove og humoristiske sider. Hun er altså en ret cool person så vidt jeg husker, hun nåede bare ikke at være der længe nok til at vise det, tror jeg.

Jer der følger med, hvem tror i vinder det hele, og hvem håber i?

Kærlighed!

 

 

 

 

 

 

 

Kærlighed.

geggo_signatur