Amme-venligt tøj og BH’er – love

Som mange af jer ved så er jeg stor fortaler for ASOS, ikke mindst fordi de nærmest har pænt tøj til ALLE. De har specielle linjer til kvinder med former, petite kvinder, høje kvinder, gravide og ammende,  mænd og så kan man lave avancerede søgninger hvis man feks lige står og mangler noget i blåt eller feks en crop top.

Jeg har været inde og lure på lidt flere amme-bh’er og kjoler. Det fede ved amme-kjoler er at de også er beregnet til gravide, så når vi en dag skal have nummer to passer de lige der også 🙂

 

 

AMMEBH

 

1 ♡  her

2 ♡ her

3 ♡ her

4 ♡ her

5 ♡ her

6 ♡ her

 

sponsoreret indlæg

Kærlighed.

geggo_signatur

// De fineste tavler i træ + rabatkode der giver jer 10% på dem♡

Yay! Idag har jeg modtaget min fine fødselstavle, den har jeg virkelig glædet mig til at se. Den er blevet endnu federe end jeg havde regnet med, og jeg er virkelig glad for at jeg fik den lavet. Jeg kunne selv vælge billede på den, og eftersom dette er et ud af 100 af mine yndlingsbilleder af hende måtte jeg lave min egen lille udelukkelses-ceremoni herhjemme (yes, der kørte en form for Robinson ø-råds melodi i mit hovede imens) og til sidst bare nærmest trække lod, for jeg har virkelig taget mange billeder af hende.

Den endte med at se sådan her ud:

10288783_1704237233193836_6787788238467060827_n

Jeg valgte at få hendes navn, hendes fødsels-vægt, hendes fødsels-længde, føde-sted, dato og klokke-slæt på, men man bestemmer jo selvfølgelig helt selv hvad man gerne vil have på. Jeg synes det er en rigtig sød måde at mindes dagen på, ikke at det er en jeg nogensinde glemmer, men jeg kan godt lide at have det hængende på væggen, jeg synes den er så fint et lille symbol på den vigtigste dag i hele mit liv, den dag min elskede datter kom til verden♡ Jeg er iøvrigt vild med disse farver, jeg kunne også have valgt sort istedet, det var virkelig svært at vælge synes jeg 🙂

Udover denne fik jeg lavet en fin tavle til min søde mor også:

1424285_1704237229860503_1450077030428278061_n

Det fede ved tavlerne er at kun fantasien sætter grænser, de kan lave ALT, altså man kan bestille med et hvilket som helst billede (jeg sendte bare iphone billeder og kvaliteten er stadig helt fin) og med lige den tekst man ønsker, og kvaliteten er ret lækker. Tavlerne smitter ikke af, og billederne er tydelige og flotte, og ‘graveringerne’ er smukke. De laver også bryllups-tavler, citat-tavler, tekst-tavler, stjernetegns-tavler, costum-made tavler og selvfølgelig fødselstavler. Jeg har fundet lidt eksempler til jer her:

hjerte-sort-tekst-600x600

En af de søde citat-tavler ♡

vædder

Stjernetegns-tavle i vædderen som er mit stjernetegn 

18-bedstes-regler

Jeg elsker at tavlen kan laves ligeså personlig som jeg vil have. Det er ihvertfald ikke sidste gang jeg har bestilt derfra 🙂

Tavlerne kan bestilles på hjemmesiden: www.familiegaver.dk der er også en masse andre eksempler på tavler, priser osv. derinde. Fødselstavlerne findes HER.

Hvis i gerne vil bestille så har jeg sørget for at i kan få 10% rabat på tavlerne, i skal bare indtaste koden: Geggo

Rigtig god weekend allesammen! 🙂 ♡

Sponsoreret indlæg

Kærlighed.

geggo_signatur

Når baby-A skal spise ♡ mit forhold til amning

Der er rigtig mange der har spurgt ind til om jeg ammer, og hvordan det så går med det. Jeg synes ikke amning skal være så tabu-belagt, og derfor synes jeg jeg vil dele mine tanker omkring dét, her på bloggen.

amning2

Da jeg blev gravid tænkte jeg selvfølgelig på om jeg nu ville være istand til at amme mit barn. Jeg fik opereret større bryster da jeg var 18 år, et valg jeg har fortrudt i mange år, da jeg  faktisk elskede mine små naturlige bryster, og dengang tog en alt for hurtig u-overvejet beslutning. Lidt ligesom jeg gjorde med mine tatoveringer. Dem kan jeg dog, og er jeg igang med at, fjerne, babserne er det lidt anderledes med. Hvis jeg tog mine implantater ud nu, ville jeg højst sandsynligt stå med to tørre te-poser,  som en kirurg fortalte mig. Jeg blev opereret i Sverige, og jeg var glad i et par uger, hvorefter jeg fortrød så meget, og ønskede at jeg aldrig havde fået dem lavet. Især fordi jeg vågnede op med arrene i bryst-vorterne, istedet for under som der egentlig var aftalt. Bevares, de var da flotte, men jeg følte ikke de var en del af mig. Hvilket de jo i realiteten heller ikke var. Efter et par år begyndte de at kapsle. Jeg ved stadig ikke nøjagtig hvad det betyder, men det resulterede ihvertfald i at mine bryster så knap så kønne ud, og blev ret hårde. Jeg stod derfor overfor valget at fjerne implantaterne, og dermed højst sandsynligt ende med ret slappe bananer, eller få opereret dem igen. Jeg valgte det sidste. Jeg fik så også nogle fine nogle af slagsen, og som ikke sad som to hårde kugler midt i det hele, som jeg indimellem synes silikone-bryster gør, og som jeg havde frygtet. De fleste vil helst have dem så “spændt op” som muligt – fordi når nu de har købt dem, skal de fandme også ha noget for pengene! Og al respekt til dem der har det sådan. Det er bare ikke sådan jeg har det. Men det betød jo så at jeg endte med ar hele to steder. Dem i brystvorten kan slet ikke ses det mindste idag, de er SÅ pæne, heldigvis! Men når man er opereret dér er der en relativt stor chance for at mælke-kirtlerne er skåret over, og man derfor ikke er istand til at amme sit barn. Samtidig er det også uvist om man kan amme når man bare har gennemgået en brystforstørrende operation, skåret i brystvorten eller ej, og derfor var der altså dobbelt-chance for at jeg ikke kunne amme.

Jeg havde 3 ønsker til at føde mit barn: Jeg ville gerne føde naturligt. Jeg ville gerne føde uden smertestillende og jeg ville gerne kunne amme hende fuldt ud.

Og jeg er så heldig at alle 3 blev opfyldt! Jeg ammer fuldt ud, og jeg elsker det. Det er simpelthen det hyggeligste og mest naturlige i hele verden at give mit barn mad på denne måde, selvom hun er en lille grov-æder og jeg ammer MANGE gange i døgnet 🙂 Efter en lille uge havde jeg da også åbne sår på begge to, og fældede nærmest en lille tåre hver gang jeg lagde hende til – men min svigermor som er en dygtig sygeplejerske, rådede mig til at holde ud, og hvor er jeg glad for at jeg gjorde det, for nu hvor baby A er 3 uger gammel, er det NÆSTEN hærdet, og jeg kan glad og lykkelig amme min datter.

De siger at en god og kærlig mor ikke sidder i babserne – og det er også rigtigt. Havde jeg ikke været istand til at amme, eller havde jeg givet op som mange vist også gør, så var jeg stadig en ligeså god og kærlig mor, der var skam intet der var faldet af dér. Jeg er bare rent personligt rigtig, RIGTIG glad for at jeg kan. Det lyder måske åndssvagt for nogle, men for mig var det en drøm at kunne amme. Selvom de laver modermælks-erstatning rigtig godt nu til dags (tror jeg), så har jeg bare en idé om at det er sundest for hende med min mælk. Og så elsker jeg at amme, det er så HYGGELIGT.

Jeg tror iøvrigt også jeg bliver rigtig glad for at jeg fik dem lavet dengang, når nu jeg engang er færdig med at amme 🙂

Apropos dét, så skal du hun vist have mamse nu kan jeg høre! Rigtig god lørdag allesammen <3

amning

Det var hvad jeg nåede at pleje min, super tiltrængte, hud forleden med en dejlig muddermaske – for så ville baby A altså have mad 🙂 Jeg er vild med mor-livet. It suits me, hvis jeg selv skal sige det ♡ 

 

 

 

 

 

 

 

Kærlighed.

geggo_signatur

Jeg er mor ♡

♡  Jeg har været væk fra bloggen i lang tid nu – de fleste af jer ved nok hvorfor 🙂 Jeg er nemlig blevet mor d. 5/2 til vores fantastisk smukke datter, Alba. Idag er hun 17 dage gammel, og derfor bruger jeg ikke alverdens tid på de sociale medier – jeg bruger enormt meget tid på at kigge på hende, sådan lidt besat-stirre på hende til tider egentlig, kysse hendes lille fine mund, græde over hvor højt jeg elsker hende, og selvfølgelig give hende mad osv. Hun sover selvfølgelig rigtig meget, og derfor har jeg dog tid til at poste et billede i ny og næ, og blære mig med at C og jeg har kreeret et så smukt lille væsen. Jeg havde en idé om at når jeg havde født, så ville der gå tid med tilvænning til at vi nu var én til, det store ansvar det indebar, alt det praktiske osv, men aldrig, ALDRIG har noget føltes mere naturligt end det her. Fra det øjeblik jeg fik hende op på maven var jeg MOR. Det var somom noget forandrede sig i mig, og jeg blev straks mere harmonisk, balanceret og i respekt for mig selv og også mit og Cengiz’ forhold. Jeg har nu engang følt mig “voksen” i lang tid, men at hun kom til verden satte bare prikken over i’et. C og jeg har altid haft et godt forhold – vi er kærester og bedste venner på samme tid, noget jeg troede folk bare “legede” de var – for at få det hele til at lyde perfekt – men det er lige nøjagtig hvad jeg selv har, og vores forhold er kun blevet stærkere efter vi er blevet forældre.

12744076_1697043673913192_7807594606529515152_n

Under graviditeten har C været eminent. Han har været den ultimative kæreste, og uden at prale så bør alle kvinder have en som ham ved sin side når de gennemgår deres livs marathon, en graviditet. Nu er han ikke den store fest-abe i forvejen, men han har ikke været ude en eneste gang imens jeg har været gravid, det er så egentlig for ham en selvfølge eftersom han generelt er meget et hjemme-menneske, men jeg kan læse mig til at rigtig mange i de termins-grupper jeg er i på facebook har problemer med mænd der lige skal “løbe hornene af sig” under graviditeten. Jeg har aldrig sagt han ikke måtte, tværtimod, det er et valg der har faldet ham helt naturligt. Han har kørt med ud efter mad når jeg klokken lort om natten KUN ville have en bestemt ting at spise, eller når jeg pludselig fik cravings for kold kakao inden sengetid. Han har stået model til mine hormonelle humør-svingninger (dem jeg sagde til mig selv at jeg IHVERTFALD ikke ville lide af) og båret over med mig, når jeg pludselig skældte ham ud for ting jeg selv var skyld i. Han har holdt om mig gang på gang når jeg har grædt uden grund uden at få mig til at føle mig dum. Han har fortalt mig at jeg så smuk ud, og (vigtigt) formået at få mig til selv at tro på det, selv da jeg til sidst havde vand i HELE kroppen (yes også i hage-partiet), han har masseret mine væske-fyldte hænder og fødder når de gjorde mest ondt, og jeg mest af alt havde lyst til at give op. Og aller-vigtigst – var han min tryghed og ekstremt vigtige støtte under spurten til målstregen: fødslen. Hans stemme var det eneste der fik mig til at kunne holde ud da veerne var aller-værst. Jeg havde veer i 25 timer, men fra vi ankom til hospitalet til Alba var ude gik der kun 2,5 time – dvs. jeg har haft en ret hård sidste “åbnings-fase” med meget hyppige og hårde veer. Og jeg tog processen uden andet smerte-lindring end at komme i badekar. Jeg har planer om en lille fødsels-beretning en af dagene, det ved jeg mange af jer gerne vil høre om, og i der har født ved det godt – man føler hele verden kan komme an efter en fødsel! Jeg lever stadig højt på det, og føler mig som en verdens-kvinde. Batman og Superman – go home. I gave birth!

12729268_1697040653913494_450280050047631761_n

Dagen efter fødslen – stadig væskefyldt i ansigtet, absolut ikke et gram makeup på, og tårer på vej – men who cares… Jeg er mor ♡  

Så ikke nok med jeg fik min drømme-graviditet med verdens bedste kæreste ved min side, og uden de store gener og skavanker, så fik jeg fanden f… me også min drømme-fødsel. Hvor heldig har man lov at være? Og nu er hun her. Den lille skønhed. Og hold op hvor havde i ret i at man ikke kan beskrive den kærlighed der følger med, før man har følt den. Det er ubeskriveligt fantastisk at blive mor – og jeg elsker hvert øjeblik. Jeg er allerede mor med stort M, og jeg kan slet ikke få armene ned over at hun har beriget vores liv med sin tilstedeværelse. Jeg har en masse indlæg skrevet ned jeg vil lave – og de kommer med tiden og overskuddet. Bla. har jeg planlagt et omkring hvordan hundene tager hendes ankomst, et om C som far og det at se ham være det, optagelser til ‘Familien fra Bryggen’, fødsels-beretning, min mor som mormor + Mopper som olde, lidt om mine tanker om amning, og en masse andet.

12743927_1697040603913499_5760485914908061980_n

Hav en fantastisk mandag allesammen – nu vil jeg give min datter, min kæreste og mine hunde et stort kys og glæde mig over livet – jeg er lidt rosenrød fortiden, men jeg føler mig simpelthen så blessed så jeg håber i kan leve med det ♡

 

12717851_1697040527246840_1502345055905431058_n

Når hun sover, så savner jeg hende. Det er så vild en følelse det her ♡ 

Kærlighed.

geggo_signatur

Vente… Vente….. Vente……

maven

Jeg har været lidt væk fra bloggen i et stykke tid nu, og det er mest fordi det er lidt tricky at finde overskud til at lave optagelser til ‘Familien fra Bryggen’, være højgravid, hunde-mama, og kærestehygge på samme tid. Der må man prioritere, og her vinder bloggen altså ikke. Når jeg så feks. som idag ligger møgsyg, har gået med hundene, manden er på vej hjem fra job med frokost, og den daglige rengøring er ordnet herhjemme, så har jeg tid til at smide mine tanker ned i et indlæg. Jeg har masser ting jeg gerne vil dele, det er bare med at finde tiden til at få det skrevet ned.

Jeg går faktisk bare og føler mig som én stor vente-bente lige nu… Jeg er det der hedder 40+4, altså gået 4 dage over tid i min graviditet… Jeg havde en idé om at jeg ville føde på terminsdagen (yes, lidt små-optimistisk har jeg altid været) eller dagen før måske. Jeg ved godt at man siger at førstegangs-fødende tit og ofte går over tid, men jeg var bare sikker på jeg var en af de heldige der ikke gjorde 🙂 Som mange af jer der selv har prøvet det nok ved, så føles dagene efter termin viiiiiirkelig lange, og viiiiiirkelig uoverskuelige. Det er somom at lige idét man passerer 40 uger – BUM så er livet bare 10x hårdere, og dagene 10x længere! Pludselig følte jeg jeg vejede det samme som en færge, pludselig var jeg ekstra besværet af alting, og pludselig var det hele bare ekstra irriterende! Det er psykisk, det er jeg udemærket godt klar over, men hold nu k…. altså. Jeg håber virkelig ikke jeg skal sættes igang. Jeg vil allerhelst at det hele forløber naturligt. Altså hvis det er tilfældet at en igangsættelse bliver nødvendig, så tager vi selvfølgelig det med (like we had a choice, really) og det smadrer skam ikke mit humør, men mit drømmescenarie er at fødslen starter af sig selv, og ikke via piller osv. Man har jo lov at håbe. Der er da også “masser” tid endnu, og hun kan sagtens nå at komme af sig selv.

Lige nu føler jeg at jeg aldrig føder. At hun egentlig aldrig kommer ud til os – yes jeg skal være gravid forever, indtil jeg dør og går i graven, som en stor, tyk, gammel dame fyldt med vand i kroppen, og ansigtet forøvrigt.

Jeg tror også hele situationen forværres af at jeg her til morgen vågnede op med et spark i ansigtet af influenza med alvorligt medfølgende snot og ondt i halsen – så for mig er det bare ikke en røv-fed kombi lige nu, vel?

Heldigvis er min skønne kæreste lige kommet ind af døren, han har min yndlings cæsar-salat, en friskpresset juice, et ekstra stærkt ingefær-shot, og kram og kærlighed med – kender i det når ens kæreste bare kender en så godt og ved lige nøjagtig hvad man har brug for? Jeg gør 🙂 Jeg er altså en heldig kartoffel.

maaaaad

Der var egentlig ikke mere jeg ville, det var bare sådan lidt et ‘brokke mig over at være syg og gået over tid-indlæg’ – hav en skøn tirsdag allesammen, husk og kys hinanden.

Til alle jer der spørger om hendes navn kan jeg fortælle at det bliver afsløret på torsdag kl 20:00 i premieren på Familien fra Bryggen 🙂

 

Gad egentlig vide hvor mange der statistisk set igangsættes?

 

 

Kærlighed.

geggo_signatur
Older posts