Stephanie Karma

Verdens nemmeste baby-muffins

dsc02785 dsc02788

Jeg vil ikke lyve og sige at min datter kun får hjemmelavet mad. Fordi, bevares, hun er altså svært glad for Ella’s økologiske grøntsagssmoothies, og også deres økologiske majs-snacks. Indimellem når vi skal hurtigt ud af døren er de virkelig guld værd. Størstedelen af tiden får hun dog hjemmelavet mad. Jeg elsker nemlig at opholde mig i køkkenet, og bruger enormt meget tid der. Hun må godt få snacks der ikke er lavet af mig, det eneste must for os er at hun får økologisk mad, ligesom vi også selv gør. Sprøjtemidler og andre nasty e-stuff skal vi ikke have (for meget af) herhjemme.

Jeg har så fundet på nogle enkle, men ret lækre ting som jeg kan bikse sammen og bage på under en halv time – ting som jeg kan lave om aftenen og have på køl, klar til at tage med hvis vi har travlt. Feks. de her baby-muffins:

Du skal kun bruge:

  • 1 æg
  • 1 banan
  • En lillebitte håndfuld babyspinat
  • Et kvart æble
  • En tsk havregryn (med top)

babymuffins3

Mos bananen, kom ægget i, bland sammen med en gaffel. Skræl æblet, skær det kvarte af det i stykker, tag en håndfuld spinat og kom begge dele i en mini-blender (food-processor, eller whatever), kom det i ægge-bananmassen drej det hele sammen og tilsæt havregryn – voila. Verdens nemmeste babymuffins 🙂 Nogle ville måske vælge at tilsætte bagepulver, det er op til den enkelte – jeg gør det ikke. Derfor får jeg heller ikke de klassiske muffins med top på 🙂 Min ovn er lidt sin egen herre, så i den giver jeg dem cirka 20 minutter ved 175 grader (ikke varmluft) – men tjek evt selv efter – de skal være gennembagte (pga ægget), og de må ikke være brændte – det er ikke lækkert eller sundt for baby 🙂

babymuffins babymuffins2

 

babymuffins6

 

 

 

 

 

 

Kærlighed.

geggo_signatur

MINE TANKER OMKRING ALBA’S MAD NÅR DEN TID KOMMER:

ALBAGRØNT

Jeg er jo blevet vegetar, som mange af jer nok har fundet ud af. Jeg har valgt ikke at spise dyr fordi jeg simpelthen ikke længere kan forsvare det faktum at dyr skal dø for at jeg kan spise. Jeg stræber efter at blive veganer, men tager lige tilløb til den helt store livsstils-ændring. Jeg spiser og drikker naturligvis stadig kun økologisk eller biodynamisk, både pga bedre dyrevelfærd, og samtidig for min egen og Alba’s krop, hun jo får det samme som mig i og med jeg fuldammer. Cengiz er ikke med på at skulle være vegetar (jeg gør et ihærdigt forsøg for at få ham overtalt) og herhjemme er det jo mig der er køkken-chef og kok i én og samme person, dermed bliver jeg nødt til at lave kød til ham. Ikke at give en mand sit kød kan hurtigt blive farligt. Især en hvis temperament er rimlig meget styret af om vedkommende har spist – and thats Cengiz! Han er dog gået med til én kødfri dag i ugen (jeg håber jeg langsomt kan snige flere ind! Hæhæ…)

Jeg tror ikke at jeg kan redde hele verden, men jeg kan spise med en bedre samvittighed end jeg nogensinde har gjort. Og når jeg gradvist helt stopper med at spise animalske produkter, vil jeg til sidst kunne spise fuldstændig med hjertet – hvis man kan sige det.

Jeg lagde et billede ud af min aftensmad igår, hvor jeg skrev at “en af de gode ting ved at jeg var blevet vegetar er at jeg er god i et køkken” – for det er jeg altså. Det er jeg blevet med tiden, det er selv-lært og nok noget jeg er god til fordi jeg elsker det. Jeg elsker virkelig at lave mad, og finde på mine egne retter, og eksperimentere. Det er dejligt! Nå, men da jeg lagde billedet ud af min aftensmad igår, lagde det åbenbart op til stor debat. Nogle blev direkte onde og personlige overfor hinanden, dømte hinanden, og blev mildest talt lede i deres formuleringer, jeg måtte slette flere kommentarer fordi de var så agressive – og der tænker jeg så: “WHY?” – hvorfor bliver folk onde over hvad hinanden spiser? Det var faktisk kød-spiserne der var sure på vegetarerne, ikke så meget omvendt. Det fede kunne være hvis alle bare accepterede at alle spiser forskelligt, der skal være plads til alle mennesker! …Sagde hun med et peace-tegn på fingrene, og en dyb syngende accent mens hun bevægede hovedet fra side til side. Eller noget. Men jeg mener det. Accepter hinandens forskelligheder, og det er altså en ordre… 🙂

Men skal Alba så også opvokses som vegetar? Altså, eftersom hendes far ikke er vegetar, vil der jo blive lavet og spist kød i vores hjem. Jeg har besluttet mig for ikke at servere kød for hende – proteiner og alt andet godt kød indeholder kan fås i så meget andet end kød, hvilket jeg selvfølgelig vil studere nøje for at sikre mig hun får alt hun skal – men viser hun interesse for fars mad, og vil smage på hans, og evt bliver glad for det, så vil jeg aldrig tvinge hende til at blive vegetar. Det vil sige, jeg hverken vil tvinge kød i hende, eller tvinge hende til ikke at spise det. Hun får lov til helt selv at vælge. Og så kan man jo håbe hun hopper med på mama’s vege-bølge når hun bliver ældre 🙂

Så thats it. Alba bliver vegetar hvis hun har lyst, og så er den ikke længere.

akba

Kan i have en dejlig søndag,

 

 

 

 

 

 

 

 

Kærlighed.

geggo_signatur

Jeg har bagt verdens bedste jordbær-kage ♡

Jeg elsker at bage. Jeg er ikke fan af “hurtige løsninger”, okay indrømmet, før i tiden var der intet bedre end en Maizena-kage der bare lige skulle blandes op med vand, ind i ovnen og bum, så duftede hele hytten af hjemmebag. Easy! Efterhånden har jeg bare fundet ud af at ægte hjemme-bag ikke bare smager og dufter bedre, det er også sundere, og uden alle de tilsætningsstoffer der er i en hurtig pakke.

Jeg lavede igår en ægte søndags-klassiker – jordbær-kage! Og NØJ hvor var den god. Jeg lyver ikke når jeg siger det er verdens bedste jordbær-kage. Her får i opskriften, der bliver en forholdsvis stor kage. Vi to herhjemme kunne ikke spise den hele, og har derfor foræret noget til min mama. Kagen tager altså ikke kun en halv time at lave fordi nogle af tingene lige skal køle af før man kan komme videre, men tro mig – den er ventetiden værd:

Til mørdejen (tærte-bunden) skal du bruge:

200 g hvedemel
100 g stuetempereret smør
50 g flormelis
1 æg

Til mazarinmassen skal du bruge:

200 g rå marcipan
200 g sukker
100 g stuetemperet smør
2 æg
cirka 50 g mel

Til vanilje-cremen skal du bruge:

2 æg
30 g maizena
2 vaniljestænger
0,5 l sødmæl
75 g rørsukker

Udover det skal du bruge:

1 plade mørk chokolade
1 stor bakke jordbær

Jeg bruger ikke en vægt, men omregner istedet gram til dl via denne hjemmeside.

DSC01694

 

Først skal mørdejen (tærtebunden) laves. Smørret smuldres i melet, så der ikke er store klumper – det vil være grynet, og altid en smule klumpet ligesom her,DSC01702

Så tilsætter du flormelis, og ægget og slår det hurtigt sammen til en kugle, det skal ikke æltes men bare “sættes sammen”:

DSC01704 DSC01706

Så stilles dejen på køl i cirka en halv times tid. Imens den køler, kan du stille og roligt begynde og lave din mazarin-masse:

Tænd ovnen på 200 grader (almindelig ovn, ikke varmluft)

Skær marcipanen i små stykker, og bland det sammen med sukkeret så godt som du kan,

DSC01707 DSC01710

Tilsæt smør, æg og mel og bland det sammen, jeg bruger fingrene, og ja de bliver mega-klistrede, men jeg kan ikke rigtig finde et redskab der fungerer bedre. Håndkraft – dét ved man hvad er 🙂

DSC01713

DSC01715

Så tager du din mørdej ud af køleskabet, og fordeler den pænt i et tærtefad, og hælder mazarin-massen over,

DSC01720 DSC01727

Mazarin-massen vil ikke gå helt op til kanten, og det er helt med vilje – der skal nemlig være plads til en masse af den lækre vanilje-creme også 🙂 Det hele bages i ovnen i cirka 35 minutter – den må gerne være brunlig, men ikke alt for mørk – den skal være blød når du trykker på den med en ske, men ikke rå. Den skal hellere have fået lidt for lidt, end lidt for meget.

Så skal vanilje-cremen laves: 

DSC01728

Skrab vanilje-kornene ud af stængerne, og bland det sammen med sukkeret. Gem de tomme stænger.

DSC01732

Pisk æg og maizena sammen i en gryde med et gummi-piskeris, ved svag varme,

DSC01736

Tilsæt mælk, vanille-sukkeret, og de tomme stænger, og lad det koge op, stadig ved svag varme, husk det ikke må stå og passe sig selv, det skal være under konstant omrøring, ellers bliver konsistensen helt forkert. Når cremen er blevet en lækker ens-artet masse, er den færdig. Den bliver lidt fastere jo køligere den bliver.

DSC01738

DSC01741

Nu skal cremen køle af, allerhelst i køleskab. Du burde allerede nu have taget din mazarin-masse ud af ovnen, og den skal køle helt af inden du smelter chokoladen:

DSC01744

Hvis kagen er helt kølet af, kan du hælde chokoladen over og sprede den jævnt ud:

DSC01745 DSC01748

Stilles på køl indtil chokoladen er helt stivnet. Når den er det, påføres alt den kølige vanilje-creme, og pyntes med masser friske, søde jordbær – og there you go! Verdens bedste jordbær-kage:

DSC01754

jordbær

Velbekomme ♡

Kærlighed.

geggo_signatur

Opskrift på avokado-drøm ♡

Hej dejlige følgere og læsere.

Jeg er blevet gjort opmærksom på af flere der følger min snapchat (Geggosnap) at de godt kunne tænke sig at jeg delte lidt flere af mine opskrifter med jer. Nogle af dem der ikke følger med på min snapchat ved ikke at jeg faktisk er rigtig aktiv i køkkenet, og at jeg går rigtig meget op i at lave lækker mad til os herhjemme. Yas, det er et hit hos Sultanen som er en ægte mad-elsker. Jeg elsker også at bage, og jeg elsker at finde på hjemmelavede opskrifter selv, som feks min egen gullasch jeg også lagde et billede ud af forleden på snappen. For det meste giver mine hjemmelavede opskrifter mening, indimellem er det på nippet til uspiseligt. Sådan er det når man tror man er delo-chef-tryllekunstner. Meeeeeen, somregel så må jeg altså nok erkende at jeg faktisk er ret god til at lave mad. Især sovs er en af mine stærke sider. Det går knap så godt i spænd med at jeg forsøger at komme i form efter mine +23 kilo under graviditeten. Thank god jeg også kan lave andre ting. Selvom jeg egentlig helst vil leve af sovs. Med fløde i.

Idag vil jeg dele denne her lækre sunde morgenmads-lækkeri med jer:

Avokado-drøm.

AVKOOADKO

Ingredienser du skal bruge til 2 glas:

AVOKADDDDOO¨

  • 1 dl valnødder
  • en sjat æblejuice
  • et lille stykke agurk (ikke mere end 6 cm)
  • 1 banan (1 1/2 hvis de er meget små, feks øko)
  • 1 moden avokado
  • 1 kiwi
  • frisk citron-saft, bare et lille sprøjt
  • 1 tsk vanillepulver
  • en håndfuld friske hindbær
  • Chiafrø kan også tilsættes, husk de skal opblødes først. Efter jeg havde taget ingrediens-billedet besluttede jeg dog at undlade dem.

 

Start med at hakke valnødderne groft og lægge dem i æblejuicen i en lille skål, de skal egentlig bare dækkes så de kan trække. Her skal de ligge i minimum en halv time. Imens kan du ordne din avokado-masse.

AVOKADDOOD

Skræl agurken, knæk bananen i mindre stykker, skræl avokadoen og skær den i mindre stykker, og skræl kiwien. Blend det hele i en blender sammen med lidt håndpresset citron-saft og vanillepulveret til det har en cremet, let konsistens uden klumper. Læg så meget du nu har lyst til i bunden af glasset, forsøg at lade være at ramme kanterne (jeg brugte en spise-ske, jeg kan godt lide det ser lidt pænt ud). Læg valnødderne i et lag ovenpå avokado-massen, og idag blev det her bare til hindbær øverst, egentlig kan jeg bedst lide at putte forskellige finthakkede friske frugter på toppen af det hele, og somregel blander jeg også frugterne med lidt müsli, så mætter det også mere. Men med en baby der kan vågne hvert øjeblik og kræve min opmærksomhed er tiden altså lidt sparsom 🙂

AVOKADDOOAVOKADOO

AVOKADO

AVKOOADKO

Velbekomme ♡

 

Kærlighed.

geggo_signatur

Jeg har købt mig en mini-donut maskine! – Billeder og opskrift ♡

Jeg elsker at shoppe på nettet, for det meste er det tøj jeg bestiller, men jeg er faldet over en super fed hjemmeside der hedder Coolstuff.dk der har de mest grineren gadgets og især deres kitchen-stuff er jeg vild med! Jeg købte bla. en mini-donut maskine, jeg var faktisk først lidt skeptisk fordi den var så billig men jeg er sååååå positivt overrasket over den og det er totalt min nye yndlings snack-maskine! Jeg er en pandekage-vaffel-æbleskive pige, og nu åbenbart også en mini-donut pige 🙂

Det var rigtig nemt at lave mini-donuts, her får i lige opskriften jeg sammensatte:

 

  • 4,5 dl hvedemel
  • 2 dl sukker
  • 2 tsk bagepulver
  • 1/2 tsk kardemomme
  • 1/4 tsk kanel
  • 1, 1/2 tsk vanillesukker
  • 1 tsk salt
  • 1,5 dl mælk
  • 2 æg
  • lidt smør eller olie til stegning af donuts

Bland de tørre ingredienser sammen, og tilsæt æg og mælk. Jeg vil til enhver tid anbefale økologiske ingredienser som jeg selv laver dem med, men det er selvfølgelig op til den enkelte:

 

DSC01576 DSC01579

 

 

Tænd donut-maskinen og pisk ingredienserne godt sammen imens den varmer op. Hæld lidt fedtstof i hver runding i maskinen og tilsæt herefter dejen, husk at hold midter-prikken fri da der naturligvis ellers ikke vil komme det hul der definerer en donut 🙂

DSC01589

DSC01592

 

Luk maskinen og lad donuts’ne bage i 2 minutter. Jeg vendte dem herefter og gav dem 2 minutter på den anden side også. Så fik de næsten samme farve på begge sider, og samme konsistens også.DSC01587

 

Resultatet blev ret mange mini-donuts der smagte rigtig godt og som er en perfekt lille hapser. De kan evt. pyntes med glasur, jeg synes de er fine med lyserød glasur som er flormelis, lidt vand og en smule rød frugtfarve. Desværre fik jeg ikke et billede af det fine resultat da jeg først pyntede dem dagen efter og selvfølgelig glemte det.

DSC01609

Mini donut-maskinen koster 199,- og kan købes HER.

Jeg købte også et par andre kitchen-tools – dem smider jeg også lidt om på bloggen en af dagene ♡

 

sponsoreret indlæg

 

 

 

Kærlighed.

geggo_signatur
Older posts