Viva españa og update på La’ Lotus

vacayyyyyyt

At rejse er at leve – især når man rejser sammen med de mennesker man allerbedst kan lide. Vi, Cengiz, Alba, min mor og jeg, er rejst til Spanien på ren FERIE. Uden kamerahold, uden nogle planer, uden nogle forventninger andet end afslapning og kvalitetstid. I kender godt det når man bare glæder sig til at rejse – det gør man vel altid – men kender i det, der er stor forskel på at glæde sig, til virkelig at TRÆNGE til ferie. Jeg har det sidste, temmelig meget.

Livet hjemme i Danmark går nemlig stærkt fortiden. Jeg er god til at huske at stoppe op og nyde det, det er jeg virkelig, men jeg er ikke god til at huske og holde fri og “lægge hovedet væk”. Salonen (La’ Lotus) kører ellers faktisk på skinner fortiden. Vi har nu så mange bookinger at vores ansatte ikke længere har tid til at tage telefonen, booke kunder ind, tage imod kunder, lave kaffe og the osv – vi går jo højt op i at alle skal føle sig velkomne og blive taget pænt imod, så vi har set os nødt til at ansætte en super skøn “receptionist” (Patricia), og selvom det selvfølgelig er en ekstra lønning og dermed udgift for os – så er hun alle pengene værd, med sit bidrag i både humør, og de små ting i salonens dagligdag. Udover det, har vi også fået en ny vippetekniker – og gud hvor var det bare fantastisk at vi fik det. Jeanne, som hun hedder, var prikken over i’et i salonen og guds gave til øjnene, med sine fantastiske evner. Hun er SÅ dygtig, jeg tror aldrig jeg har set noget lignende og så er hun sød, stabil og sådan et dejligt menneske. Monica, vores kosmetolog, har været der siden dag 1 og hende vil vi aldrig af med, hun er bare fast inventar og en SÅ vigtig del af salonen – hun er intet mindre end fantastisk, og Desirée vores negletekniker og micropigmentist er også guld værd med sit dejlige hjerte og sit mega fantastiske håndværk. De piger fortjener allesammen alverdens ros – for NØJ hvor gør de det bare godt. Jeg er så stolt af dem allesammen. Det er somom puslespillet er ved at falde på plads, og vi har fået det crew vi ønskede os. Det er absolut ingen dans på roser at være selvstændig, men med et crew som dem, gør det alligevel hverdagen en del lettere for mig og Cengiz. Så kan man sagtens tage på ferie med ro og tryghed i sindet. I’m so happy <3

Vi fifler også med optagelser fortiden, det er endnu ikke offentliggjort til hvad, men det bliver godt! Karma har parret, Alba udvikler sig og farer rundt overalt nu hvor hun er en gående tumling der så småt er talende også. Livet går stærkt – og nuujjj hvor skal man huske at nyde det. Jeg synes C og jeg er ekstremt gode til det faktisk og også gode til at være kærester selvom vi har travlt. Cengiz er især god til at huske stadig at klappe mig i måsen, og fortælle mig jeg er smuk – han er generelt god til at holde romantikken ved lige, og gud hvor er det vigtigt. Jeg hører om så mange mænd der “falder hen” og glemmer at rose deres kæreste (og kvinder også for den sagsskyld) – men jeg synes faktisk vi er ret gode til det! 🙂

vacaybennn

 

Lige nu er vi i Benal Madena, hvor vi har lejet et mega lækkert hus med egen pool lidt oppe i bjerget. Alba er heldigvis et af de lettere børn at have med på ferie, hun sover en del mere til middag end hun plejer, og det er jo første gang vi har hende med som gående – og det er altså ekstra hyggeligt (ikke mindst for armene) men man skal også huske at hun på 2 sekunder kommer fra A til B nu, så man skal virkelig have øjnene med sig 🙂 Det er så dejligt at min mor og C er så gode venner, og vi kan rejse sammen. Det er tit og ofte “dem imod mig” – de har en tendens til at holde sammen konstant, glæder mig til Alba bliver stor nok og forhåbentlig kan være lidt på min side… Og så igen, hun er jo fars pige…. 🙂

 

Flere ferie-updates en af dagene – vi har kun været her i 5 dage. Vi nyder varmen, og sender solskins-tanker til Danmark <3

 

Møs

vacayyyyy vacayyy vacayyyyyyyy

vacayvacayvac

vacay

Kærlighed.

geggo_signatur

Selvfølgelig er mit liv ikke lyserødt.

 

blodnyny

Jeg sidder her i min have og kigger på mine to hunde lege, og føler mig ovenud privilligeret. Jeg har min lille kernefamilie, vi bor i et dejligt hus i Dragør, min lille datter sover middagslur ovenpå, solen skinner og her dufter af nyslået græs. Far er i salonen og renovere, fordi vi har fået bygget et nyt lokale til vores kosmetolog, og det skal spartles, males og alt det der jeg ikke har forstand på. Han knokler, og her går det virkelig op for mig hvor vigtigt det er at vi er to om salonen. Vi supplerer hinanden så godt, og ordner tingene mere eller mindre 50/50. Snart har salonen fødselsdag og der vil jeg lave et indlæg om status for salonen, hvordan det går i forhold til forventninger osv.

 

Nogle mener at jeg får mit liv til at fremstå lyserødt, og fejlfrit. Det gør jeg ikke. Jeg deler ikke alt om mit liv – selvfølgelig gør jeg ikke det. Fordi vi har et tv-program betyder det ikke at vi vender vrangen helt ud på os selv uden at holde noget privat, slet ikke. Jeg er ikke fan af at hænge mit beskidte vasketøj til tørre. Bevares, indimellem går bølgerne da højt også på tv, og det skal der da være plads til. Jeg får det bare skidt over at læse når folk hænger hinanden ud, og sviner deres familie til offentligt. Det kommer jeg aldrig til at gøre, og slet ikke med dem jeg elsker. En anden ting er, at jeg bestemt heller ikke er typen der brokker mig vidt og bredt hvis jeg synes der er et problem i mit liv. Så løser jeg det, eller prøver på det, finder evt det bedste alternativ og kommer videre. Hvis mit liv fremstår lyserødt og fejlfrit, så er det nok fordi jeg ser anderledes på tingene end mange andre gør. Jeg dvæler sjældent i negativitet, og tager nok tingene lettere end de fleste. Jeg finder somregel noget positivt ved alt, og det er nok min redning. Mit, tiltider, lalleglade sind. Dumme, om man vil. Der er da ting der er hårde – bevares. Lyserødt vil jeg ikke kalde det. At være mor til en halvanden-årig, selvstændig forretnings-kvinde, blogger, familiemenneske, og samtidig lave et tv program er ikke en dans på roser altid. Misforstå mig ikke – jeg ELSKER det jeg laver, ellers havde jeg fundet på noget andet. Men tiltider, jo så er det da hårdt at få det hele til at spille. Når det hele går rigtig stærkt, og jeg føler mig overrumplet af projekter og ting jeg skal, så priser jeg mig lykkelig over at have det forhold jeg har. Mange spørger “skændes i aldrig?” og jo – bevares, vi er da begge temperamentsfulde, og kan diskutere og være uenige ligesom alle andre. Men vi råber og skriger aldrig, eller er derude hvor vi er ved at gå fra hinanden. Vi har ligesom en melodi, og nogle noder som vi begge kender så godt – og vi er sindssygt gode til at få tingene til at spille, og samtidig huske hinanden og at være KÆRESTER. Vi er one hell of a team, og uden Cengiz havde mit liv ikke været nær så fedt som det er nu. Vi har meget samme idéer, og samme mål i livet, og prioriterer familie og forrentings-livet fremfor noget andet. Great minds think alike, er det ikke det de siger? 🙂

 

Så nej, mit liv er ikke lyserødt selvom det indimellem fremstår sådan. Jeg kan også have dårlige dage, og dage hvor jeg føler det hele vokser mig over hovedet, dage hvor jeg føler mig som en dårlig mor, og dage hvor jeg snerrer og er en dårlig kæreste – men jeg tager mig selv i det så hurtigt som muligt, hanker op i mig selv og husker mig selv på hvor priviligeret jeg er. De dage kommer meget sjældent, men de kommer. Og de er en del af livet – når man selv har valgt at have travlt, og gang i mange ting og samtidig er en følsom person med perfektioniste tendenser.

 

En ting er dog stensikkert: Jeg ELSKER mit liv <3

 

blodnynynynynynyny blodnynyny thailandfarogdatter

Kærlighed.

geggo_signatur

11 råd jeg ville ønske jeg havde fået da jeg tog til Thailand med en lille

thailandos

Når man skal rejse skal man altid have en masse med – eller, jeg skal ihvertfald! Jeg er hoarder-typen, der sjældent smider ud (hvad er grov-sortering egentlig?) og som altid har i baghovedet at “det KAN jo være jeg går hen og for brug for denne her, jo vi tager den sgu bare med”

Når man så får sådan en lille prut, bliver det bestemt ikke nemmere. Alba’s håndbaggage var cirka dobbelt så stor som hendes far og jeg’s (Hendes far og min? Min og hendes far’s? hendes fars og jeg? Hvad er egentlig den korrekte talemåde her?) – og hendes kuffert var næsten samme størrelse som min (NÆSTEN… Hun havde dog ikke 9 par sko med….)

 

 

Nu har vi rejst 2 gange med lillemåsen, det gik udover al forventning, og nu føler jeg mig faktisk rustet, og istand til, at videregive råd og tips – ting som jeg måske gerne ville have haft nogen havde fortalt mig før jeg drog ud i verden (nærmere betegnet Thailand, Koh Samui) via flyvemaskine med mand og barn – så here you go, fra mig til alle jer:

  • Mine tips til at rejse til Thailand med (min er næsten ikke)baby(længere):

 

1: Am (eller giv flaske) ved takeoff og landing. Jeg ammede, og ved at barnet “suger” siges det at man undgår trykket i ørene på baby. Vi havde ihvertfald ikke problemer, og derfor vil jeg da give rådet videre.

2: Klapvogn. Vi investerede i en såkaldt paraply-klapvogn (tror jeg det kaldes? Parasol, måske?) – en klapvogn der meget nemt kunne klappes sammen. Vi købte vores i Kære Børn i Ballerupcenteret (de har et kæmpe udvalg) – vores var en Chicco Liteway som denne i mørkegrå. Det fede ved den var at den kunne tages med helt op til flyveren hvor de så tog den derfra. Hvis man vælger at checke sin klapvogn ind istedet har lufthavnen (ihvertfald Kastrup’s) også låneklapvogne. Hun kunne også nappe i den vi købte, hvis vi feks var ude og spise på ferien.

3: Snacks snacks snacks. Jeg overloadede os fuldstændig på snacks inden afgang. Jeg bagte babymuffins (se min opskrift her), havde en pose tørrede mango med, Ella’s babykiks, Ella’s figenbar, Ella’s smoothies i alverdens farver men især denne er hendes yndlings, jeg havde skåret forskelligt frugt og grønt og kommet i en kop med låg (Avent har dem, de er vildt gode og holder tæt så det hele ikke blev alt for hurtig dårligt). Bananer, et par skiver rugbrød – gør dig selv en tjeneste og gå så absolut IKKE ned på snacks til baby – jeg var ihvertfald glad for det. Selvfølgelig også en masse legetøj – Alba har nærmest sit eget band i instrumenter herhjemme – dem valgte vi at lade blive i huset, jeg er ikke sikker på flyveren ville synes vi var de allerfedeste medpassagerer hvis vi havde medbragt hele orkestret 😀

4: Ekstra sæde. Selvom en flybillet til Thailand ikke er det billigste i verden, så priser jeg mig ovenud lykkelig for at vi købte et ekstra sæde til Alba. Det betød at de 3 sammenhængende sæder var “vores”, og at der ikke sad en forenden der måske kunne være irriteret over en baby til sidemand, og en mor og far der skiftes til at have hende på skødet. Det betød også at hun kunne lægge på sædet imellem os på sin dyne med et tæppe over sig og sove, og ingen lammelse i hænder til mor og far, og blod i fingrene hele turen = win så meget! Vi flyver aldrig så langt uden at købe et sæde til hende, det kan klart anbefales at lægge de ekstra penge.

5: Ekstra tøj til flyveren. De fleste tænker det nok som en selvfølge, men det gjorde et par i flyveren vi fløj med ikke. Det resulterede i at de måtte have tæppe på baby meget af turen, fordi han havde spildt vand udover sig. Vi tilbød dem selvfølgelig at låne noget, men de synes ikke det var nødvendigt. Vi havde også en god tyk natdragt med til hende, og tykke sokker, for det blev altså rigtig køligt i flyveren.

6: Tøj og solcreme til da vi landede. Jeg havde pakket solhat, solcreme og en meget luftig body til hende i håndbagagen til når vi landede. Tøjet hun havde på i flyveren var alt for varmt til Thailands hede, så jeg var glad for at kunne skifte hendes tøj lige inden flyveren landede, istedet for at stå og bakse med det i lufthavnen når vi havde fået kufferter. Solcreme havde hun på nærmest hele tiden, og derfor er det et must for mig at den er økologisk som denne.

7: Bæresele eller vikle. Koh Samui’s kantsten er meget, meget høje, og meget ujævne. Vi havde jo somsagt klapvognen med, og den blev da også brugt flittigt, men en bæresele eller vikle er virkelig også dejlig at have med – man bliver hurtig træt af at løfte og teamworke om klapvognen. Det er betydeligt nemmere at have baby på maven til de længere ture i byen. Vi har denne her, som er købt i Kære Børn, i Ballerupcenteret.

8: Baby rescue-salve. Jeg ved ikke hvad det er med lige præcis denne her rescue-salve til baby’er – men den redder os hver eneste gang Alba har nogle små røde plamager, myggestik eller lignende. Den er FANTASTISK, og så er den øko. Den hjælper også mig når mine “dutter” er ømme, efter en dag med lidt for meget amning (eller hvis hun feks har nappet).

9: Bleer og vådservietter. De har selvfølgelig begge dele i Thailand, men jeg tør personligt simpelthen ikke tage chancen med dem, da jeg på ingen måder kan læse Thai, og dermed ikke har en jordisk chance for at vide hvilke kemikalier og andet der er brugt. Mine yndlings-vådservietter er disse økologiske, men jeg havde også en enkelt pakke “almindelige” vådservietter med, så jeg var sikker på at have nok.

10: Tøj, tøj, TØJ og mere tøj til baby (især hvis i skal være længe væk). Jeg pakkede en hel kuffert med tøj til Alba, imens jeg gik og tænkte “er det mon for meget?” og Cengiz nikkede og mente at det var det, men at det måtte jeg selv om – det var det IKKE! Jeg havde været i Kære Børn i Ballerupcenteret (ja jeg sværger altså til den butik, de har nærmest alt), et par dage inden afrejse, hvor jeg gik shop-amok i Joha-afdelingen. Joha er økologisk, og så har de en masse der er virkelig luftigt og lækkert, så baby stadig har tøj på, men det næsten føles somom hun ikke har. Selvom hun rigtig meget af tiden kun var iført bar mås eller ble, så skiftede jeg alligevel tøj på hende et par gange i løbet af dagen, feks til morgenmad, og dernæst aftensmad. Alba er så også BLW-barn der får lov at spise som hun vil, og det er ikke altid en spise-smæk tager alt. Hvis du selv mader dit barn og undgår pletter er det måske ikke ligeså nødvendigt.

11: UV-badetøj. Jeg er muligvis lidt overforsigtig, men det sidste jeg vil byde min datter er en forbrænding – og solen var MEGET stærk hvor vi var. Hun var knap et år da vi var afsted, og havde aldrig været rigtigt ude i solen før, så vi var rigtig glade for dragten med tilhørende hat til det sarte hovede. For det meste var hun nøgen eller i badeble, men nogle gange var den altså rar at have. Husk at hænder, fødder, ansigt og hals stadig skal smøres ind i solcreme (der var en der spurgte på insta om det var nødvendigt) Vi havde købt denne her som (great….) er på tilbud nu til ku 223,30,- Haha, det måtte den altså også godt have været da jeg købte den 🙂 Den er i Øko-tex, som jeg virkelig værdsætter.

 

thailandhovede

Alba synes det er enormt spændende når far kigger op fra poolen og siger lyde. Link til dragten i sidste punkt ^^

thailandbaba thailandvandmelon thailandoss

 

Nu er jeg jo også en over-pakker. Det har jeg altid været, fordi jeg er en “just-in-case” type – med alt. Det var ihvertfald de råd jeg kunne give videre på stående fod (siddende, sovende numse, det blev lidt længere end forventet…)

 

God ferie – husk at kys hinanden. Kærlighed er very vigtigt i en familie – og mit allerbedste råd til at rejse er egentlig: Tag det roligt. Stresser man for meget kan baby mærke det, og husk at man aldrig kan være forberedt på alt på en ferie – uventede problemer VIL opstå, og vi fandt hurtigt ud af at puste ud og tage tingene som de kommer – for vi var jo forberedt på den praktiske front (læs: jeg havde jo overpakket….)

 

Ps. Jeg vil gerne henvise til mit indlæg omkring dyre-turisme i Thailand, læs det HER. Thailand er et skønt land, men jeg vil i allerhøjeste grad råde jer (hvis jeg kunne, så beordre) jer allesammen til at boycutte deres dyreturisme – heldigvis er der masser dejlige rescue-centre rundt omkring, bla. besøgte vi dette på Koh Samui med en masse glade hunde og katte, hvor vi også donerede penge til dem – støt IKKE elefant-ridning, tigerne i templer osv. Heller ikke selvom de “ser glade ud” – mange af Thai’erne dernede kan også fortælle at det har de ikke, selvom det ligner det. Besøg istedet rescue-centrene, og natur-reservaterne hvor de kan trives og leve som de bør. Please.

<3

thailandhaengekoeje

thailandhunde

thailandklapper thailandbadekaaber

Kærlighed.

geggo_signatur

Hello Thailand! <3

 

Efter en uge i Thailand, og med to babies der sover eftermiddags-lur indenfor, følte jeg en trang til at sætte mig på vores lille sol-balkon, nyde udsigten og skrive lidt “hjem”.

thailandme

Der er så absolut ingen tvivl om at jeg ikke kender nogle par der tilbringer ligeså meget tid sammen som Cengiz og jeg gør. Alligevel er der ingen vi hellere vil rejse med end hinanden – pladder-romantisk-kliché agtigt, ikk? Men ikke desto mindre, er det altså nu engang facts. Morgenen vi skulle afsted vågnede vi (ligeså lalleglade vi er hvergang vi skal rejse) op og dansede rundt og sang “vi skal på ferie”- sange. Hurtigt vendte stemningen dog, da vi blev informeret om kæmpe oversvømmelser på vores destination, og et regnvejr der ikke havde været i den størrelses-orden i 10-15 år…. Great… 4 døde mennesker også, siger du? Århhh mannn! 🙁

 

Vi søgte selvfølgelig råd hos diverse selskaber og rejse-eksperter og blev beroliget med at vi sagtens kunne tage afsted og at det ikke ville resultere i at A skulle udstyres med redningsvest hele ferien, og at vi partout skulle invistere i gummibåd og waders – men at vi dog måtte “regne” med lidt vådt vejr (you see what i just did there?) – så vi tog afsted. Vi er jo altså 2 stk very optimistiske personer, og derfor var vi stadig meget glade da vi drog mod lufthavnen. Velvidende at vi muligvis ville sidde i regnvejr i gud ved hvor lang tid… Eksotisk, jooooo, drømme-scenariet, arrhhhh…

 

Flyveturen med A gik udover al forventning. Jeg ammer stadig, hvilket gjorde takeoff og landing utrolig nemt, fordi vi (har jeg hørt) derfor undgik tryk i ørene – hun faldt i søvn inden flyveren var helt i luften, og sov 2,5 time. Dear baby, how i love you… Så var vi ligesom afsted! 🙂 Jeg havde pakket en håndbagage med snacks, legetøj og andet til Alba – den var større end Cengiz’ og min tilsammen, for ligesom at være sikre på at være “coveret” – og det var vi. Alba er generelt et utrolig nemt barn, og hun pludrede og hyggede, spiste lidt, ammede lidt, drak lidt, pruttede lidt, sov lidt mere, og hyggede ellers overvældende meget, taget i betragtning af at være indespærret på et fly-sæde. Vi havde købt ekstra sæde til hende, og GUD hvor kan det anbefales – just saying! Hun havde sædet imellem os, og da hun sov kunne hun ligge dér med sin hovedpude imens vi skiftes til at holde så hun ikke tiltede ned. Nemt. Fantastisk. Tak fordi du er sådan et nemt barn. Da vi landede fik vi da også et par søde ord fra med-passagerer “hvor har hun klaret det flot” og “sikke en nem lille pige i har” – jeg siger ikke at jeg blev 10 cm højere, og røv-stolt – jeg siger bare, at dét gjorde jeg. Jeg føler mig tilpas informeret nu til at mit næste indlæg må blive et “mine råd til lang flyvetur med baby” – okayokay, typen der tror hun er ekspert efter et par flyveture…. Men altså – jeg HAR virkelig nogle gode råd jeg gerne vil give videre! 🙂 Læs dem eller lad være… <3

thailandhat thailandhovede thailandskkanin

 

Da vi ankom, havde vi meget regn (som forventet). Det så cirka sådan her ud:

thailandoversvoemmels thailandregn

 

Det klarede dog allerede op efter et par dage (følte mig som en heldig kartoffel, kan jeg godt fortælle jer) – og indtil nu har det altså set sådan her ud, mere eller mindre:

 

thailandblue thailanscengu

 

 

 

Al kærlighed og respekt til vores ven “Onkel Jurgen” der desværre døde igår efter at være blevet skudt på kujon-agtig vis i sit sommerhus… <3 Han vil være savnet.

 

 

 

 

 

Kærlighed.

geggo_signatur

Alba har fået vuggestue-plads.

Så skete det, som jeg har gået og været meget spændt og lidt et nerve-vrag over… Alba har fået plads i vuggestue. Jeg har haft så mange tanker omkring det at hun skal i instutition. Egentlig var jeg personligt mest tilbøjelig til at finde en dagpleje til hende – men Cengiz og jeg har bare haft nogle oplevelser med nogle dagplejere som har skræmt os lidt. Selvfølgelig er størstedelen af dagplejere fantastiske til børn – jeg tror bare at det vi har oplevet har gjort os lidt nedslået på dagpleje-fronten. Dette skal absolut ikke lyde somom jeg taler dårligt om dagplejere, jeg har bare været mega uheldig med erfaringen, og det har gjort at vi har valgt en vuggestue istedet.

 

Jeg kunne i princippet også have holdt hende hjemme, hvilket jeg er så heldig og absolut beriget med at være en af de få der har mulighed for at gøre – jeg tjener jo mine penge på vores salon, og så dels på min blog, så det ville sagtens kunne fortsætte som nu, og det har jeg da også kraftigt overvejet. Især fordi jeg stadig ammer hende, og har det her stærke bånd til hende, og derfor vil mega savne hende den tid hun er i vuggestue. Men så tænker jeg også… Er det ikke egoistisk? Er det ikke mine behov, frem for hendes? Vil Alba egentlig ikke have rigtig godt af at være blandt andre på hendes alder? Hendes far og jeg er enige om at det er klart det fedeste for Alba at komme ud og være sammen med andre børn – jeg har ingen veninder med børn på hendes alder, min onkel’s datter Rosalia er lidt over et år, og det er det tætteste vi kommer 🙂 Og hey… Ingen siger jo at hun skal være i vuggeren fra åben til luk – man bestemmer jo heldigvis selv hvornår man henter og afleverer 😉 Så vi skal nok finde en god rytme. Bevares, jeg skal da nok også på et tidspunkt komme til at nyde at have nogle timer med frie hænder og “me-time”.

 

Det bliver hårdt for mig – ingen tvivl. Vi har været nede og se hendes stue, og snakke med pædagogerne, og vi har en tryg fornemmelse. Vi kender også personligt en af pædagogerne der arbejder i vuggestuen (dog på en anden stue end hende) og det giver også en god tryghed. Vi er blevet lovet at ingen børn græder sig i søvn – det var en af de ting vi var blevet skræmt væk ved en af dagplejerne over at få at vide fra en anden – at børnene indimellem fik lov at græde til de faldt i søvn, fordi de ikke havde “hænder nok” og fordi børnene skulle sove på et bestemt tidspunkt. Jeg får kuldegysninger ved tanken om at min datter skulle ligge og græde og kalde på omsorg indtil hun gik kold af ren afkræftning fra at græde. Det har hun aldrig prøvet, og det kommer hun aldrig nogensinde til. Her falder hun i søvn når hun er træt, enten af sig selv, med kys og kram, via amning eller i sin barnevogn – jeg tror ikke på at børn skal “lære at sove“. Jeg tror på at alt kommer naturligt.

 

 

Jeg har det godt med vores beslutning, og jeg har ro i sindet fordi de er så søde og rare i hendes vuggestue. Jeg tror på at vi har valgt det allerbedste for hende – også selvom det slår knuder i min mave ved tanken om at jeg skal aflevere mit barn til en person jeg ikke kender rigtigt. Men havde min menneskelige intuition ikke fortalt mig at der er grønt lys og at alt nok skal gå, så havde jeg heller ikke gjort det. Hun skal jo ikke i vuggestue for enhver pris.

 

God aften everyone – nu vil vi hoppe ud og spise aftensmad med min mor <3

 

dsc_0093

 

zalba

 

 

 

 

 

 

Kærlighed.

geggo_signatur
Older posts