Stephanie Karma

// JEG HAR BRUG FOR JERES HJÆLP TIL AT REDDE HUNDE-LIV!

Inden for den næste time bliver 1.000 (1.000!!!) gadehunde brutalt dræbt. Det er næsten 10 millioner hunde om året. Du kan redde en hunds liv med en rabiesvaccine og et halsbånd, der viser, at den er vaccineret for 20 kr over SMS.

 

Mange steder i verden bliver hunde slået ihjel, fordi mennesker er bange for at de smitter med rabies. Hundene bliver forgiftet, banket ihjel med køller eller stenet til døde hvilket fører til at hundene lider en smertefuld, og modbydelig død. Fuldstændig uværdigt og ondskabsfuldt. Et af de steder i verden, hvor situationen er mest kritisk, er Freetown, Sierra Leone. Her lever der flere hunde på gaden end nogen andre steder i Afrika. I frygt, afmagt og direkte desperation slår mange af byens indbyggere hundene ihjel.

 

Men der findes en faktisk, en ret simpel, løsning. Ved at vaccinere hundene mod rabies, beskytter vi dem mod brutale aflivninger – og vi stopper den dødbringende sygdom i at sprede sig. Vaccinationer redder både hunde- og menneskeliv i Sierra Leone, Tanzania, Bangladesh, Kina og de mange andre steder i verden, hvor World Animal Protection arbejder for at hjælpe hundene.

DU kan hjælpe, og DU kan gøre en forskel:

Sms DYR20 til 1919 og red et hundeliv for 20 kr.

 

Jo flere penge vi samler ind til rabies-vaccinationer, jo flere liv reddes der.

 

 

 

Sponsoreret indlæg i samarbejde med World Animal Protection

 

Kærlighed.

geggo_signatur

Hundene og baby-A♡

 

karma

Lige inden jeg fødte skrev jeg et indlæg der hed “hvad med hundene nu hvor baby kommer?” – det kan i evt. læse her. Efterfølgende er der så ret mange der har skrevet og spurgt ind til hvordan de så TOG det da hun kom.

Hundene har taget exceptionelt godt imod baby-A. Vi gjorde det at vi stillede auto-stolen på gulvet da vi kom hjem fra hospitalet, og lod Baby og Karma undersøge hende, snuse til hende og se hvad hun nu var for én. De har begge omgåes børn masser gange, både Cengiz’ bror og hans søde kæreste har en lille knægt, og Mikkel og Lea har jo også to, så det var ikke fuldstændig fremmed for dem at se et så lille væsen. Men hende her var jo 2 dage gammel, og skulle nu flytte ind på deres territorium, så selvfølgelig var vi lidt spændte på at se hvordan de nu ville tage dét. Vi satte os på knæ, og lod dem se hende an. De snusede begge to til hende, gik lidt rundt om hende, snusede igen – og så var hun faktisk accepteret. Det har gået fuldstændig fantastisk lige siden, først blev Baby falsk drægtig, jeg tror måske det var loyalitets-sag vi var ude i, “nå men du ammer, så gør jeg også” og vi fik faktisk ret ondt af hende og besluttede at give det en dag ekstra, og så skulle hun til dyrlægen. For jeg ved de er ulykkelige når de er falsk drægtige. Det er ikke “sjovt” og noget man bare skal grine af som mange gør. Det er røv-forvirrende for tæven. Vi overvejer også nu at sterellisere hende. Men inden vi nåede til dyrlægen, så stoppede hun med det, og så blev hun egentlig bare rigtig glad for Alba. Hun ville så allerhelst ligge tæt med hende, og når jeg ammede sad hun helt op af mig. Vi vidste at det godt kunne tyde på hun måske var gået hen og blevet liiidt overbeskyttende overfor hende, og at vi skulle være på vagt om hun knurrede af mennesker der ville holde Alba osv. Men der var heldigvis ingenting (Baby har aldrig udvist aggressivitet overfor hverken dyr eller mennesker, så det skulle også undre mig hun pludselig gjorde det), og nu er vi så der hvor begge hunde ikke er overbeskyttende overfor hende, og heller ikke sure – de er faktisk lidt ligeglade med hende, men hvis hun græder reagerer de og Karma lægger hovedet på skrå indimellem, somom hun tænker “er hun okay?” 🙂

Vi har så også gjort rigtig meget ud af at sørge for de ikke føler sig “glemt”. Selvfølgelig er der meget fokus på Alba, alt andet ville være underligt, men hundene skal ikke føle at nu er der kommet en lille ny, og så er de bare ligemeget. De får stadig masser kys og kram, kødben og lange gåture. Vi bor heldigvis et sted hvor det er muligt at de kan løbe frit flere gange om dagen.

DSC00138 DSC00220 DSC00259 DSC00062

 

Så det var altså bare rigtig dejligt! Jeg ved simpelthen ikke hvor jeg skulle gøre af mig selv hvis en af dem havde været agressive eller ændret mega adfærd efter hun var kommet – det havde været forfærdeligt og hjerteskærende. Jeg tror vi har gjort et godt stykke arbejde med at sørge for at hundene stadig er en del af familien. Det var for os rigtig vigtigt, og noget jeg håber alle vil forsøge når de får en lille baby hjem til deres hunde som jo ikke selv har valgt familie men derimod omvendt. Vi skylder allesammen vores husdyr at give dem en fair chance for at blive i familien – ligegyldig hvad der sker 🙂

 

Kærlighed.

geggo_signatur

Hvad med hundene nu hvor baby kommer??

DSC00062Jeg synes efterhånden spørgsmålet “hvad med hundene, nu hvor i skal have en lille en?” er gået ret meget igen både her på bloggen, på facebook og på instagram. Et spørgsmål der undrer mig lidt. Eller, det kommer naturligvis an på hvordan spørgsmålet menes. Om man mener “hvad er dine tanker i forhold til hundene og den lille, hvordan tror du det vil gå med dem, har i nogle planer til introducering osv.?” eller om man mener “hvad vil i gøre med hundene, skal i stadig have dem når den lille kommer?” – det sidste var der faktisk var en der skrev ordret til mig. I was like, what?? For mig kan jeg slet ikke se hvordan det sidste kan være et spørgsmål – hundene er en utrolig vigtig del af vores familie, de er mine bedste venner, og har stor betydning i mit/vores liv. Det er slet ikke et spørgsmål OM de skal være her når den lille kommer, men jeg kan godt forstå at nogle gerne vil høre omkring mine tanker med dem og den lille – hvordan jeg tror det vil gå osv. Det er der skam ingen skam i at spørge om. Jeg må indrømme jeg ikke har meget til overs for de mennesker der har en hund, og som så skiller sig af med den fordi de har en lille på vej – så skulle de jo ikke have fået hunden i første omgang. Det er ikke et stykke legetøj, som man kan smide ud når man finder noget andet. Det er et levende væsen, som får et meget personligt forhold til sin ejer, og som så kan føle sig “smidt væk” og vraget fordi der kommer en baby til. Selvfølgelig kan der være forskellige årsager til det, men jeg har svært ved at se hvilken begrundelse der undskylder dét at skille sig af med et familie-medlem fordi der kommer et nyt til. For mig er det vigtigste at vi alle kan være en familie.

Jeg kan slet ikke forestille mig min hverdag uden hundene. Baby har jeg haft i cirka 6 1/2 års tid nu altså siden hun var 8 uger, og Karma i halvandet års tid, siden hun var 12 uger. De er så taknemmelige, og så dygtige og jeg elsker dem så højt at det gør helt ondt i maven at tænke på de ikke lever ligeså længe som jeg gør. Derfor bestræber jeg mig også på at give dem det fede hunde-liv, hvor der naturligvis stadig er nogle klare retnings-linjer, men de får lov at være en del af familien. Selvfølgelig. Det kan de nemlig sagtens administrere, jeg tror de fleste der har mødt de to madammer er enige om at de er særdeles godt opdraget – uden jeg egentlig har gjort noget særligt for det. Med kærlighed, venskab og forståelse kommer man utrolig langt, har jeg fundet ud af. Ingen af dem har været involveret i en slåskamp (kun blevet angrebet af andre, og der stikker de halen mellem benene) de ødelægger ikke ting, de hører efter hvad vi siger osv. Vi er MEGET heldige med de to tøser.

Baby er dog knap så god til at køre bil hvor hun sidder på bagsædet, der kravler hun altså om foran og det generede mig rigtig meget når jeg kørte bil – men det problem er der heldigvis kommet en løsning på, hundene er nemlig omme bagi med gitter nu hvor vi har fået ny bil. Dermed ryger de heller ikke ud af forruden hvis vi skulle køre galt, eller kravler rundt på lillepigen i hendes auto-stol. Lidt mere safe, for os allesammen.

Jeg er ikke et sekund i tvivl om at det selvfølgelig nok skal gå når vores lille datter kommer til verden. Vi er blevet fortalt et lille trick: Far (Cengiz) snupper en tis-ble (ja lidt gross, men worth a try) og kører hjem med så hundene kan snuse til den, og undersøge den inden vi kommer hjem med hende. Dermed er lugten af hende ikke fuldstændig fremmed for dem når hun kommer. Nu har de jo mødt små børn masser gange, både Mikkel og Lea’s børn, altså min kusine og fætter, har de hilst på, og Cengiz’ nevø også. Og der går alt helt fint. Børnene kan tage deres kød-ben fra dem osv. hundene blinker ikke engang. Selvfølgelig skal man se situationen an og se hvordan de reagerer på en lille ny i huset, men man skal jo altid se situationen an. Man passer jo på sit guld, og mit guld er hele min familie. Inkl. hundene. Det er også vigtigt vi ikke glemmer dem fuldstændig, og får dem til at føle sig i vejen og irriterende når den lille kommer – de skal have lov at snuse til hende, og de skal føle de også er “med” indover.

Vi er en familie med et stærkt bånd – og det vil vi altid være. Jeg er ikke nervøs eller bekymret, tværtimod er jeg rigtig spændt og excited! Vores lille familie bliver +1, og vi glæder os allesammen SÅ meget. Også hundene, de ved det bare ikke heeeelt endnu ♡

 

DSC00138 DSC00220 DSC00259 DSC00502

1506843_1602032553414305_2412823749189682132_n

Kærlighed.

geggo_signatur

Stakkels min tålmodige kæreste!

Ja, et eller andet sted så tager jeg sgu hatten af for dejlige tålmodige Cengiz engang imellem. Han lever med mig generelt (ret flot i sig selv, hvis jegskal indrømme det) nu lever han så med mig gravid, og oveni det har vi så lige fået en ekstra hormonel madame herhjemme.

 HUNDE3

Nemlig Baby. Vores 6 år gamle pige-hund, som har fulgt mig i tykt og tyndt, i gode og dårlige tider og som jeg elsker noget så højt. Hun er det der hedder “falsk drægtig” for tiden. Det startede med at hendes babser hævede op, og vi tænkte det nok bare var pga hun næsten lige har været i løbetid. Men okay, så hævede de altså pludselig ekstremt meget op, og vi kunne rent faktisk trykke mælk ud af dem. Baby og Karma har tit og ofte masser kødben liggende, og Baby har så nu nøje udvalgt et rundt et af slagsen som åbenbart er hendes hvalp. Hun ynder så at placere det forskellige steder, og lige når Karma lalleglad som hun er nærmer sig det, farer Baby op og knurrer og vrisser af hende. Dog har hun aldrig bidt efter hende, eller andet der var farligt. Vi bor i en lejlighed med store vinduer der går fra loft til gulv, dejligt for os, knap så dejligt når Baby ikke kan håndtere andre hunde der går forbi fordi hun er overbevist om at de er på vej herop for at stjæle hendes “hvalp”. Hun opfører sig så mærkeligt, og laver reder alle steder, også uden at tage “hvalpen” med, vores badeværelses-måtte-tæppe-ting er konstant krøllet sammen fordi hun laver rede, og min OCD holder virkelig ikke til det så jeg render rundt og glatter og retter alting ud. Men mest af alt gør det ondt i mit hjerte at hun er så forvirret. Nu er hun så nået til at benet ikke længere er interessant, faktisk er Karma lige netop nu igang med at spise det lige ved siden af Baby,

HUNDE2

men den mærkelige opførsel fortsætter dog uden at hun interesserer sig for benet. Jeg har prøvet at fjerne det fuldstændig, der er ingen forskel at se.

Karma prøver hele tiden at få Babys kærlighed på den ene eller anden måde, men Baby er skide sur på hende, skælder hende ud og gider hende ikke. Det gør altså også ondt i mit hjerte at se. Så der bliver nusset ekstra om dem begge herhjemme fortiden.

HUNDE

Stakkels min kæreste, alle de kvindelige hormoner, han håndterer det så godt og hvor ER jeg egentlig heldig at han er faren til mit kommende barn. Det må jeg lige stoppe op og tænke på, og ikke tage for givet. Jeg vidste godt han ville blive en god far, men hans tålmodighed med mig når jeg er hormonel er priceless og har bare understreget hvor fantastisk han bliver, og jeg vil for evigt være taknemmelig for hvordan han tackler mig i øjeblikket. Han er guld værd, og som min mor hele tiden har sagt til mig “ham der skal du holde fast i Gegs, han er rigtig god og sund for dig, og så behandler han dig som guld.” Og hvor er det rigtigt. Jeg kunne ikke ønske mig nogen bedre at dele resten af mit liv med, og som er faren til mit barn. Jeg er så heldig at jeg har ham.

HUNDE5

Kærlighed <3

Kærlighed.

geggo_signatur

Hundene tog afsted alene?? Og ny baby til mig! ♡

På min like-side Stephanie,Geggo spurge jeg nogle af jer til råds om hvilket kamera der var bedst at købe af to jeg var blevet anbefalet, og endte faktisk ud med at købe et helt tredje. Jeg har ikke leget helt vildt meget med det endnu, men er allerede totalt in love. Kan slet ikke forstå jeg har levet 25 år uden et godt kamera. Jeg elsker at shoppe, og selvom det ikke var et billigt kamera og jeg også har købt en lækker ny optik til, så var det alle pengene værd, er jeg ret overbevist om.

1506843_1602032553414305_2412823749189682132_n

Ellers holder jeg bare luksus-hygge-weekend med min kæreste Cengiz, det fedeste ved os er at jeg kan være sammen med ham i 100 dage i træk, uden at blive træt af ham – vores personligheder er så ens, og vores humor det samme – og det er altså guld værd når man bor i lidt over 60 m2, i tell ya that!! Vi har sådan en slags forhold hvor vi kan snakke om ALT – undtagen de ting man seriøst ikke bør snakke om i forhold – og dog bliver de liiige vendt alligevel imellem… Jeg elsker det forhold vi har, 0g har ærligtalt aldrig prøvet noget lignende. Vi er hinandens første rigtige store kærligheder, how awesome is that! Vi har begge kysset nogle frøer, men det er man vel nødt til i livet for at finde den rigtige prins ikk? 🙂

DSC00134

Okay, okay jeg stopper min fløde drysset med sukker og karamel-historie, pardon…

Hundene tog da bare lige afsted selv igår… Vi skulle ud med pigerne og havde gjort dem klar, og åbnet døren og gjort klar til at tage afsted, da vi lige hurtigt kommer i tanke om vi skal lyn-drikke vores grøntsags-juice (det var en af dem der skulle hurtigt ned…) Vi går derfor begge ind og drikker juice, og efter 5 minutters tid kigger jeg rundt og så på Cengiz og spørger “øh hvor er hundene?” han svarer tørt “aner det ikke?” og jeg går ind og kigger i stuen hvor de heller ikke er… Jeg kigger alle steder, der er hunde-frit. Pludselig kigger Cengiz ud på opgangen hvor elevatoren er lige udenfor vores dør, jeg gør så det samme og så kommer vi i tanke om at vi nok i ren rutine har trykket på knappen. Baby og Karma der begge er meget søde og bare altid følger med, er så åbenbart gået ind i elevatoren imens vi har stået i stuen og drukket juice og snakket, elevator-døren har lukket, og så er de ellers suset afsted. Jeg farer ned af trappen og dernede er hverken de eller elevatoren. Jeg hører en kvindestemme sige “bliv der! BLIV!” Jeg løber op igen, og hvem kommer der? Det gør pigerne. De har lige været på besøg længere oppe, og så har damen der skulle have elevatoren, åbenbart sendt dem ned igen, nok fordi hun kunne høre vi kaldte på dem. Så pigerne tog lige på tur selv, det må have været en smule mærkeligt for damen at elevator-døren åbner og her sidder bare to glade hunde helt alene. Mærkelig måde at forsøge at bort-adoptere sig selv, vil jeg sige! Jeg var totalt bekymret, selvom man ved de er lige dér, så var de bare ikke… lige… dér, vel?? Men de overlevede, og vi kom på en dejlig gå-tur bagefter… DSC00062

DSC00125

DSC00070

 

Kærlighed!

 

 

Kærlighed.

geggo_signatur
Older posts