Stephanie Karma

At komme hjem til noget virkelig ubehageligt!

blodplethunde

I søndags havde min mor, Alba og jeg været i Fields og shoppe og spise frokost. Virkelig hyggeligt, og skønt med kvalitetstid med min mama. Cengiz havde noget arbejde han skulle lave, så han var ude og ordne det. Efter Fields-hygge kørte lille A og jeg hjem, hvor begge hundepiger samt Cino var. Vi passer Cino lidt fortiden fordi han simpelthen elsker vores have, og så kan Jytte få lidt fred i sin krop som ikke har det alt for godt fortiden.

Vi kommer ind af døren som vi plejer – hundene løber os i møde, og alt er fint. Jeg går så ind i stuen, og det første der falder mig i øjnene er en kæmpe blodplet på sofaen. Jeg sætter Alba på sit legetæppe, og begynder at undersøge hundene – men der er INGENTING at finde. Hverken på deres krop, ansigt, poter, i munden på nogle af dem, i ørene eller noget som helst! Der er ikke så meget som en dråbe blod rundt om munden på nogle af dem. Cino er sort, så ham tjekker jeg med en vådserviet. Ingen spor af blod, what so ever. Det er en stor plet! Ikke bare sådan en “kan en af dem være i løbetid?” -plet. Den er MEGET større end det.

 

blodplet

Hvad pokker er der sket?? Min første tanke var at de har været oppe og slås. Det ligner dog ikke Baby og Karma, da de ikke gør sig i sådan noget. Cino er også kun sur på andre hanner. Men der er ingen huller, ingen sår, nada nix. Min næste tanke er så at de må have fået fat i et dyr – men hvor skulle det dyr komme fra? Alle døre er lukkede, og der er ikke spor af pels, knogler, eller lignende. Så en rotte/mus er udelukket. Det kunne ellers være oplagt da vi jo bor i skoven. Men hvis de havde dræbt et dyr i sofaen – ville de så ikke have bare en lillebitte smule blod om munden/på poter eller lignende? Der er INGENTING på nogle af dem. Ingen blod på gulvet, eller andre steder. KUN det sted i sofaen. Mit lillebitte hovede kan slet ikke kapere det.

 

Puha, det var altså ikke rart at komme hjem til. Mysteriet er ikke løst endnu – hvad tror i der er sket?

 

Ps. Kan nogle af jer anbefale et godt sofa-renser firma? Jeg har forsøgt at vaske og skrubbe, men det vil altså ikke helt af det blod. Vi forsøger med en god rens, og hvis det ikke lykkes må vi købe en ny. Dammit. 

blodpleteftervask

Kærlighed.

geggo_signatur

// JEG HAR BRUG FOR JERES HJÆLP TIL AT REDDE HUNDE-LIV!

Inden for den næste time bliver 1.000 (1.000!!!) gadehunde brutalt dræbt. Det er næsten 10 millioner hunde om året. Du kan redde en hunds liv med en rabiesvaccine og et halsbånd, der viser, at den er vaccineret for 20 kr over SMS.

 

Mange steder i verden bliver hunde slået ihjel, fordi mennesker er bange for at de smitter med rabies. Hundene bliver forgiftet, banket ihjel med køller eller stenet til døde hvilket fører til at hundene lider en smertefuld, og modbydelig død. Fuldstændig uværdigt og ondskabsfuldt. Et af de steder i verden, hvor situationen er mest kritisk, er Freetown, Sierra Leone. Her lever der flere hunde på gaden end nogen andre steder i Afrika. I frygt, afmagt og direkte desperation slår mange af byens indbyggere hundene ihjel.

 

Men der findes en faktisk, en ret simpel, løsning. Ved at vaccinere hundene mod rabies, beskytter vi dem mod brutale aflivninger – og vi stopper den dødbringende sygdom i at sprede sig. Vaccinationer redder både hunde- og menneskeliv i Sierra Leone, Tanzania, Bangladesh, Kina og de mange andre steder i verden, hvor World Animal Protection arbejder for at hjælpe hundene.

DU kan hjælpe, og DU kan gøre en forskel:

Sms DYR20 til 1919 og red et hundeliv for 20 kr.

 

Jo flere penge vi samler ind til rabies-vaccinationer, jo flere liv reddes der.

 

 

 

Sponsoreret indlæg i samarbejde med World Animal Protection

 

Kærlighed.

geggo_signatur

Hundene og baby-A♡

 

karma

Lige inden jeg fødte skrev jeg et indlæg der hed “hvad med hundene nu hvor baby kommer?” – det kan i evt. læse her. Efterfølgende er der så ret mange der har skrevet og spurgt ind til hvordan de så TOG det da hun kom.

Hundene har taget exceptionelt godt imod baby-A. Vi gjorde det at vi stillede auto-stolen på gulvet da vi kom hjem fra hospitalet, og lod Baby og Karma undersøge hende, snuse til hende og se hvad hun nu var for én. De har begge omgåes børn masser gange, både Cengiz’ bror og hans søde kæreste har en lille knægt, og Mikkel og Lea har jo også to, så det var ikke fuldstændig fremmed for dem at se et så lille væsen. Men hende her var jo 2 dage gammel, og skulle nu flytte ind på deres territorium, så selvfølgelig var vi lidt spændte på at se hvordan de nu ville tage dét. Vi satte os på knæ, og lod dem se hende an. De snusede begge to til hende, gik lidt rundt om hende, snusede igen – og så var hun faktisk accepteret. Det har gået fuldstændig fantastisk lige siden, først blev Baby falsk drægtig, jeg tror måske det var loyalitets-sag vi var ude i, “nå men du ammer, så gør jeg også” og vi fik faktisk ret ondt af hende og besluttede at give det en dag ekstra, og så skulle hun til dyrlægen. For jeg ved de er ulykkelige når de er falsk drægtige. Det er ikke “sjovt” og noget man bare skal grine af som mange gør. Det er røv-forvirrende for tæven. Vi overvejer også nu at sterellisere hende. Men inden vi nåede til dyrlægen, så stoppede hun med det, og så blev hun egentlig bare rigtig glad for Alba. Hun ville så allerhelst ligge tæt med hende, og når jeg ammede sad hun helt op af mig. Vi vidste at det godt kunne tyde på hun måske var gået hen og blevet liiidt overbeskyttende overfor hende, og at vi skulle være på vagt om hun knurrede af mennesker der ville holde Alba osv. Men der var heldigvis ingenting (Baby har aldrig udvist aggressivitet overfor hverken dyr eller mennesker, så det skulle også undre mig hun pludselig gjorde det), og nu er vi så der hvor begge hunde ikke er overbeskyttende overfor hende, og heller ikke sure – de er faktisk lidt ligeglade med hende, men hvis hun græder reagerer de og Karma lægger hovedet på skrå indimellem, somom hun tænker “er hun okay?” 🙂

Vi har så også gjort rigtig meget ud af at sørge for de ikke føler sig “glemt”. Selvfølgelig er der meget fokus på Alba, alt andet ville være underligt, men hundene skal ikke føle at nu er der kommet en lille ny, og så er de bare ligemeget. De får stadig masser kys og kram, kødben og lange gåture. Vi bor heldigvis et sted hvor det er muligt at de kan løbe frit flere gange om dagen.

DSC00138 DSC00220 DSC00259 DSC00062

 

Så det var altså bare rigtig dejligt! Jeg ved simpelthen ikke hvor jeg skulle gøre af mig selv hvis en af dem havde været agressive eller ændret mega adfærd efter hun var kommet – det havde været forfærdeligt og hjerteskærende. Jeg tror vi har gjort et godt stykke arbejde med at sørge for at hundene stadig er en del af familien. Det var for os rigtig vigtigt, og noget jeg håber alle vil forsøge når de får en lille baby hjem til deres hunde som jo ikke selv har valgt familie men derimod omvendt. Vi skylder allesammen vores husdyr at give dem en fair chance for at blive i familien – ligegyldig hvad der sker 🙂

 

Kærlighed.

geggo_signatur

Hvad med hundene nu hvor baby kommer??

DSC00062Jeg synes efterhånden spørgsmålet “hvad med hundene, nu hvor i skal have en lille en?” er gået ret meget igen både her på bloggen, på facebook og på instagram. Et spørgsmål der undrer mig lidt. Eller, det kommer naturligvis an på hvordan spørgsmålet menes. Om man mener “hvad er dine tanker i forhold til hundene og den lille, hvordan tror du det vil gå med dem, har i nogle planer til introducering osv.?” eller om man mener “hvad vil i gøre med hundene, skal i stadig have dem når den lille kommer?” – det sidste var der faktisk var en der skrev ordret til mig. I was like, what?? For mig kan jeg slet ikke se hvordan det sidste kan være et spørgsmål – hundene er en utrolig vigtig del af vores familie, de er mine bedste venner, og har stor betydning i mit/vores liv. Det er slet ikke et spørgsmål OM de skal være her når den lille kommer, men jeg kan godt forstå at nogle gerne vil høre omkring mine tanker med dem og den lille – hvordan jeg tror det vil gå osv. Det er der skam ingen skam i at spørge om. Jeg må indrømme jeg ikke har meget til overs for de mennesker der har en hund, og som så skiller sig af med den fordi de har en lille på vej – så skulle de jo ikke have fået hunden i første omgang. Det er ikke et stykke legetøj, som man kan smide ud når man finder noget andet. Det er et levende væsen, som får et meget personligt forhold til sin ejer, og som så kan føle sig “smidt væk” og vraget fordi der kommer en baby til. Selvfølgelig kan der være forskellige årsager til det, men jeg har svært ved at se hvilken begrundelse der undskylder dét at skille sig af med et familie-medlem fordi der kommer et nyt til. For mig er det vigtigste at vi alle kan være en familie.

Jeg kan slet ikke forestille mig min hverdag uden hundene. Baby har jeg haft i cirka 6 1/2 års tid nu altså siden hun var 8 uger, og Karma i halvandet års tid, siden hun var 12 uger. De er så taknemmelige, og så dygtige og jeg elsker dem så højt at det gør helt ondt i maven at tænke på de ikke lever ligeså længe som jeg gør. Derfor bestræber jeg mig også på at give dem det fede hunde-liv, hvor der naturligvis stadig er nogle klare retnings-linjer, men de får lov at være en del af familien. Selvfølgelig. Det kan de nemlig sagtens administrere, jeg tror de fleste der har mødt de to madammer er enige om at de er særdeles godt opdraget – uden jeg egentlig har gjort noget særligt for det. Med kærlighed, venskab og forståelse kommer man utrolig langt, har jeg fundet ud af. Ingen af dem har været involveret i en slåskamp (kun blevet angrebet af andre, og der stikker de halen mellem benene) de ødelægger ikke ting, de hører efter hvad vi siger osv. Vi er MEGET heldige med de to tøser.

Baby er dog knap så god til at køre bil hvor hun sidder på bagsædet, der kravler hun altså om foran og det generede mig rigtig meget når jeg kørte bil – men det problem er der heldigvis kommet en løsning på, hundene er nemlig omme bagi med gitter nu hvor vi har fået ny bil. Dermed ryger de heller ikke ud af forruden hvis vi skulle køre galt, eller kravler rundt på lillepigen i hendes auto-stol. Lidt mere safe, for os allesammen.

Jeg er ikke et sekund i tvivl om at det selvfølgelig nok skal gå når vores lille datter kommer til verden. Vi er blevet fortalt et lille trick: Far (Cengiz) snupper en tis-ble (ja lidt gross, men worth a try) og kører hjem med så hundene kan snuse til den, og undersøge den inden vi kommer hjem med hende. Dermed er lugten af hende ikke fuldstændig fremmed for dem når hun kommer. Nu har de jo mødt små børn masser gange, både Mikkel og Lea’s børn, altså min kusine og fætter, har de hilst på, og Cengiz’ nevø også. Og der går alt helt fint. Børnene kan tage deres kød-ben fra dem osv. hundene blinker ikke engang. Selvfølgelig skal man se situationen an og se hvordan de reagerer på en lille ny i huset, men man skal jo altid se situationen an. Man passer jo på sit guld, og mit guld er hele min familie. Inkl. hundene. Det er også vigtigt vi ikke glemmer dem fuldstændig, og får dem til at føle sig i vejen og irriterende når den lille kommer – de skal have lov at snuse til hende, og de skal føle de også er “med” indover.

Vi er en familie med et stærkt bånd – og det vil vi altid være. Jeg er ikke nervøs eller bekymret, tværtimod er jeg rigtig spændt og excited! Vores lille familie bliver +1, og vi glæder os allesammen SÅ meget. Også hundene, de ved det bare ikke heeeelt endnu ♡

 

DSC00138 DSC00220 DSC00259 DSC00502

1506843_1602032553414305_2412823749189682132_n

Kærlighed.

geggo_signatur

Stakkels min tålmodige kæreste!

Ja, et eller andet sted så tager jeg sgu hatten af for dejlige tålmodige Cengiz engang imellem. Han lever med mig generelt (ret flot i sig selv, hvis jegskal indrømme det) nu lever han så med mig gravid, og oveni det har vi så lige fået en ekstra hormonel madame herhjemme.

 HUNDE3

Nemlig Baby. Vores 6 år gamle pige-hund, som har fulgt mig i tykt og tyndt, i gode og dårlige tider og som jeg elsker noget så højt. Hun er det der hedder “falsk drægtig” for tiden. Det startede med at hendes babser hævede op, og vi tænkte det nok bare var pga hun næsten lige har været i løbetid. Men okay, så hævede de altså pludselig ekstremt meget op, og vi kunne rent faktisk trykke mælk ud af dem. Baby og Karma har tit og ofte masser kødben liggende, og Baby har så nu nøje udvalgt et rundt et af slagsen som åbenbart er hendes hvalp. Hun ynder så at placere det forskellige steder, og lige når Karma lalleglad som hun er nærmer sig det, farer Baby op og knurrer og vrisser af hende. Dog har hun aldrig bidt efter hende, eller andet der var farligt. Vi bor i en lejlighed med store vinduer der går fra loft til gulv, dejligt for os, knap så dejligt når Baby ikke kan håndtere andre hunde der går forbi fordi hun er overbevist om at de er på vej herop for at stjæle hendes “hvalp”. Hun opfører sig så mærkeligt, og laver reder alle steder, også uden at tage “hvalpen” med, vores badeværelses-måtte-tæppe-ting er konstant krøllet sammen fordi hun laver rede, og min OCD holder virkelig ikke til det så jeg render rundt og glatter og retter alting ud. Men mest af alt gør det ondt i mit hjerte at hun er så forvirret. Nu er hun så nået til at benet ikke længere er interessant, faktisk er Karma lige netop nu igang med at spise det lige ved siden af Baby,

HUNDE2

men den mærkelige opførsel fortsætter dog uden at hun interesserer sig for benet. Jeg har prøvet at fjerne det fuldstændig, der er ingen forskel at se.

Karma prøver hele tiden at få Babys kærlighed på den ene eller anden måde, men Baby er skide sur på hende, skælder hende ud og gider hende ikke. Det gør altså også ondt i mit hjerte at se. Så der bliver nusset ekstra om dem begge herhjemme fortiden.

HUNDE

Stakkels min kæreste, alle de kvindelige hormoner, han håndterer det så godt og hvor ER jeg egentlig heldig at han er faren til mit kommende barn. Det må jeg lige stoppe op og tænke på, og ikke tage for givet. Jeg vidste godt han ville blive en god far, men hans tålmodighed med mig når jeg er hormonel er priceless og har bare understreget hvor fantastisk han bliver, og jeg vil for evigt være taknemmelig for hvordan han tackler mig i øjeblikket. Han er guld værd, og som min mor hele tiden har sagt til mig “ham der skal du holde fast i Gegs, han er rigtig god og sund for dig, og så behandler han dig som guld.” Og hvor er det rigtigt. Jeg kunne ikke ønske mig nogen bedre at dele resten af mit liv med, og som er faren til mit barn. Jeg er så heldig at jeg har ham.

HUNDE5

Kærlighed <3

Kærlighed.

geggo_signatur
Older posts