//Året der gik 2016… <3

Normalt når jeg skal til at skrive et indlæg, ved jeg altid lige hvordan jeg skal starte det. Om ikke andet, skriver jeg noget, sletter det igen, skriver noget sletter det igen, and so on, fordi der er så mange gode (og dårlige) vinkler man kan starte en sætning på.

Til dette indlæg måtte jeg lige tage en dyb indånding, og tog mig selv i at sidde og stirre ud i luften, i hvor lang tid aner jeg ikke. Ikke fordi jeg er tom for ord (you know it, i know – everybody knows it – jeg bliver sjældent mundlam…), men fordi jeg lige blev mindet om hvor meget der egentlig er sket i år. Jeg blev lidt sentimental. Meningen er at dette bliver mit “året der gik”-indlæg, et indlæg nok de fleste bloggere laver, om ikke andet så noget derhen ad ihvertfald. Jeg lavede også et “året der gik, 2015”-indlæg sidste år, det kan i læse her.

 

2016 var en ren rutschebane for mit vedkommende…

 

Året startede med at vi d.5/2 blev forældre til vores smukke øjesten Alba:

nyalba nyealba4

 

_66p6702 _66p6799

albsundgegs

 

Det var det allerstørste der nogensinde er sket i mit liv – ubetinget. Jeg fødte efter 25 timers veer, en ren ønskefødsel – uden smertestillende, uden komplikationer, og naturligt. Ligesom jeg havde håbet på. At jeg så også havde fået alverdens skræmmehistorier smidt i hovedet om at “uha du kan nok ikke amme, du har jo fået lavet bryster” og “det er de færreste der kan fuldamme, vær forberedt på dét”- det gjorde selvfølgelig at jeg var en smule nervøs for om jeg nu kunne amme, når nu jeg havde så stort et ønske om det. Nå, men jeg fuldammede den lille prut til hun var 6 måneder, og nu hvor hun er 11 måneder ammer jeg stadig, og hun har aldrig smagt modermælks-erstatning. Intet dårligt om erstatning, det var bare et stort ønske fra min side, at jeg kunne amme.

 

Udover det, var 2016 også året hvor Cengiz og jeg gik fra kun at være partnere privat, til også at være forretnings-partnere. Vi åbnede d.20/6 vores helt egen skønhedssalon La’ Lotus, et stort sats fra vores begges side, da vi begge valgte at lægge næsten alt vi havde, og ikke låne en krone nogle steder fra, og så ellers bare knokle hårdt for at få det bedste ud af det. En investering der nu viser sig at vi højst sandsynligt har skudt rigtigt – La’ Lotus er nemlig allerede nu på vej til at blive en succes, og jeg tror vi kan ånde lettede op 🙂 Jeg er så stolt af vores forretning, og vores dygtige ansatte. Jeg er så stolt af at vi kan gå fra “bare” at være kærester, til at blive forældre, til at åbne en forretning sammen, og nu flytte i hus – og stadig være drønhamrende forelskede, og allerbedste venner. Jeg er så lykkelig sammen med Cengiz.

recpetion7reception2 reception3

reception4 reception5 reception6

 

 

Og nåja, lidt reklame til salonen må jeg da også hellere få sneget ind (man er vel forretningskvinde): www.lalotus.dk – her er et galleri af noget af det vores dygtige piger har lavet, priser, info om behandlinger samt et nemt online-booking-system. Vi har også en facebook-side: La’ Lotus samt en instagram @lalotusdk

 

Cengiz, Alba og jeg var på vores først ferie sammen som en lille familie. Turen gik til Kroatien:

14199527_1780884755529083_5720888003954098408_n familiekærlighed

 

Imod slutningen af året, flyttede vi i hus, Cengiz, Alba, hundene og jeg. Aldrig har jeg følt en beslutning var mere rigtig – her er plads, luft, skov, Alba har fået sit eget værelse, hun bruger det endnu ikke, men det ER der, haha. Hundene er glade, for de kommer to gange om dagen på lang gåtur i skoven, og resten af tiden kan de rende i haven som de har lyst. Generelt er det bare et federe hundeliv for dem.

 

Men… To dage efter vi var flyttet, og jeg allermest havde lyst til være glad og excited over flytningen, slog det hårdeste slag mig lige i maven, og ikke mindst i hjertet. D. 21 november gik min elskede mormor, og en af mine allerbedste venner bort. Hun havde været syg i et stykke tid, og jeg “burde” måske være forberedt – men et slag som det, tror jeg sgu aldrig helt man er klar på. Jeg var, og er stadig, helt knust. Hun mangler så meget i min hverdag, og jeg kan stadig ikke forstå hun ikke er her mere. Det var Moppers eget ønske imens hun levede at vi ikke delte med offentligheden hvad hun fejlede, før hun var rask (hun var sej den gamle, hun troede helt til det sidste på at hun snart var frisk igen), nogle vil måske mene det så bare kunne afsløres nu, men for mig (og min familie) er det en selvfølge, og ren respekt at det skal forblive hemmeligt, for hun blev jo aldrig rask. Nogle ting må man gerne holde for sig selv.

Min elskede Mopper, du hadede nytårs-aften, og for dig var det absolut ikke en fest, men bare en masse larm og fulde mennesker. Havde du levet idag, havde du holdt nytår herude i skoven sammen med os.

mopperalba

<3 <3 <3 <3 <3

 

 

Det var vores år i store træk… Vi har grint, vi har grædt, vi har savnet, det gør vi stadig, jeg tror ikke på tiden læger alle sår, men jeg tror på man kan se tilbage og smile, en dag.

 

Cengiz, Alba, hundene og jeg holder nytår hjemme, og det bliver bare os. Vi var egentlig inviteret op til Mikkel og hans kæreste og børn, men fordi at vi ikke synes hundene skal sidde alene hjemme hele aftenen (vi ved jo ikke om der kommer fyrværkeri herude), så bliver vi hjemme og hygger med god mad og dyner på sofaen. Ingen af os er party-party, så at skulle ud i byen eller lignende gav ikke mening for os. Nogle vil måske kalde os kedelige, men vi går ikke så højt op i nytårs-aften, når Alba bliver lidt større gør vi mere ud af det for hendes skyld, men lige iaften hygger vi os bare 🙂 Jeg elsker min lille familie! Vi går ihvertfald ikke sultne i seng:

 

 

Rigtig godt nytår allesammen, pas på jer selv og hinanden i aften, og kys jeres nærmeste en ekstra gang – man ved aldrig hvornår man ikke har hinanden mere. Havde min mormor været her nu havde jeg krammet hende så længe at hun havde sagt “oh Stephanie, din bolchehovede, du krammer mig hele tiden, din tossede unge”

 

HAPPY NEW YEAR! VI SES TIL NÆSTE ÅR HER PÅ BLOGGEN 🙂

 

<3

 

 

 

 

 

 

 

 

Kærlighed.

geggo_signatur

2. juledag – hygge, kærlighed og min lille familie

Så blev det 2. juledag, og juleaften er overstået. I år holdte vi en stor juleaften for ialt 14 mennesker (inkl børn), hjemme hos os. Vi havde nemlig besluttet at i år gjorde vi det – inviterede begge vores familier og holdte STOR jul. Og stor – det blev den. Ikke mindst var det SÅ hyggeligt, og selvfølgelig også liiiidt stressende at være værtinde, og samtidig stå for (næsten alt) maden selv – min kære mand kan ikke lave mad, men han gjorde lidt rent, pyntede det sidste op, og underholdte Alba imens jeg gjorde maden klar. Min søde svigermor havde lavet risalamande og and, og så lavede jeg ellers resten (med liiidt hjælpende hænder fra sviger-Michelle, og svigermama). Vi spiste en time senere end planlagt, men hey, at det kun var dét der gik galt kommer alligevel bag på mig. Det blev en vellykket, skøn juleaften med begge familier og alle vores unger. Lige som det skulle være, og med aaaalt for mange gaver 🙂

 

Derfor er det vist på sin plads at 1. og 2. juledag bliver holdt med dyner på sofaen, stearinlys og i nattøj – en god ansigtsmaske, og måske endda en lille lur 🙂 Igår så vi Ringenes Herre, den har jeg aldrig set før, så idag skal vi se 2’eren. Better late than never, ikk.

 

dsc_0161

Skønne damer jeg er så heldig at kende <3 

dsc_0158

Min elskede mama, hvor jeg dog elsker dig <3

dsc_0157 dsc_0154

Det var lidt hårdt at være værtinde, så det var ikke så mange skarpe billeder der kom i kassen 😀

dsc_0136

…All i want for christmas is you.

dsc_0134

Jeg plejer at sige min mor ligner en juletræ i sin påklædning, så… Tja….. 🙂

15665725_1840962662854625_5906071876424882298_n

Ingen tvivl om at det allerbedste ved de mange gaver, var papiret og båndet, synes Alba 🙂 <3

15672914_1840962702854621_8874918387199172369_n 15697584_1840962632854628_5273696903096788416_n 15726583_1840962652854626_9078281662481450719_n 15726635_1840962689521289_2900874556788061018_n

Bag julemands-dragten og solbrillerne gemmer min mor sig – og hvem havde troet hun ville være SÅ god til det?? Jeg er dybt imponeret 😀 Ungerne var glade, og jeg er ret sikker på at dét var aftenens højdepunkt 🙂

 

Ja, at tage billeder var ikke den store prioritet, så det her var sådan set “the best of the bunch” – well, bedre end ingenting. Michelle (Cengiz’ brors kæreste), hendes mor og jeg havde valgt alle 3 at tage boudoux (staves?) bluser på med blonder – og det var ikke planlagt. Det er jeg lidt ked af jeg ikke fik et billede af 🙂

 

Glædelig 2. juledag allesammen <3 

 

Kærlighed.

geggo_signatur

… Og det har jeg det godt med.

Wow… Aldrig havde jeg forestillet mig det ville blive til en sådan debat at jeg ærligt fortalte mine bekymringer og tanker om dét at Alba skal starte i vuggestue. Havde jeg vidst at det ville blive til en masse pegen fingre, diskussioner mellem folk, og fordømmende ord kvinder imellem – så havde jeg ikke skrevet indlægget.

 

Hvad får nogle til at tro at de kan bedømme hvad der er bedst for andres børn? “det er bedst for barnet at…” “det er kun dit behov ikke hendes” “børn har ikke behov for socialisering før de er 2-3 år” Ehm, squeeeeeze me, men hvordan filan kan der sidde mennesker der aldrig nogensinde har mødt hinanden og fortælle hinanden hvad der er bedst for DERES børn? Nej. Bare nej. Forældre ved hvad der er bedst for deres børn. Punktum.

 

Alba skal ikke i vuggestue på fuld tid – hun skal størstedelen af tiden være hjemme sammen med mig, og hendes far. Vuggestuen skal ikke bruges som “aflastning” eller som et sted vi afleverer hende for at kunne gå hjem og sidde og glo ind i en væg. Hun skal være i vuggestuen på deltid, og det skal hun fordi at glæden i Alba’s øjne når hun ser et barn på hendes alder, den er så kæmpestor at jeg får helt varme i kroppen, og nej – jeg kan ikke give hende den socialisering selv. Det er fysisk umuligt for mig fordi:

HVIS Alba skulle gå hjemme med mig, hvilket vel at mærke sagtens kunne lade sig gøre, så skulle hun altså med i salonen og på arbejde hver dag. Det synes hun da er rigtig hyggeligt og salonen er også blevet et trygt og dejligt sted for hende at være – men her er ingen andre børn at lege med. Ja så kunne jeg prioritere at være hjemme med hende og finde lege-grupper, men så ville jeg nok også være nødsaget til at sælge min forretning – og lets be honest – vi skal alle have mad på bordet, vi skal alle have en indtægt. Og jeg sætter en stor ære i at tjene mine egne penge – det har jeg altid gjort, og det vil jeg altid gøre.

 

Så – there you go. Derfor holder jeg ikke Alba hjemme selvom jeg faktisk har muligheden. Fordi at så skulle hun sjældent møde andre børn. Og måske har hun ikke et BEHOV som sådan for det “rent videnskabeligt”, men jeg vil gerne give hende den glæde som hun får hver gang hun ser en jævnaldrende – hun får det fedeste glædesflip 😀

Og og og…. Indlægget var heller ikke lavet for at starte en debat om hvorvidt vuggestuer var bedre end dagplejere – der findes shitty vuggestuer, og der findes shitty dagplejere – ligeså vel som der findes fantastiske af begge dele. Vi er bare faldet over et par shitty dagplejere, og en fantastisk vuggestue der passer til vores behov.

 

Må jeg godt være rigtig glad for min beslutning? Thank you very much 🙂

 

God weekend everybody! En lille bøvs fra mig… Imorgen er jeg god igen 😉

 

img_3538

^^ Lidt rod hist og her – oh well, vi er altså ikke på plads i huset endnu 😀

 

Kærlighed.

geggo_signatur

Alba har fået vuggestue-plads.

Så skete det, som jeg har gået og været meget spændt og lidt et nerve-vrag over… Alba har fået plads i vuggestue. Jeg har haft så mange tanker omkring det at hun skal i instutition. Egentlig var jeg personligt mest tilbøjelig til at finde en dagpleje til hende – men Cengiz og jeg har bare haft nogle oplevelser med nogle dagplejere som har skræmt os lidt. Selvfølgelig er størstedelen af dagplejere fantastiske til børn – jeg tror bare at det vi har oplevet har gjort os lidt nedslået på dagpleje-fronten. Dette skal absolut ikke lyde somom jeg taler dårligt om dagplejere, jeg har bare været mega uheldig med erfaringen, og det har gjort at vi har valgt en vuggestue istedet.

 

Jeg kunne i princippet også have holdt hende hjemme, hvilket jeg er så heldig og absolut beriget med at være en af de få der har mulighed for at gøre – jeg tjener jo mine penge på vores salon, og så dels på min blog, så det ville sagtens kunne fortsætte som nu, og det har jeg da også kraftigt overvejet. Især fordi jeg stadig ammer hende, og har det her stærke bånd til hende, og derfor vil mega savne hende den tid hun er i vuggestue. Men så tænker jeg også… Er det ikke egoistisk? Er det ikke mine behov, frem for hendes? Vil Alba egentlig ikke have rigtig godt af at være blandt andre på hendes alder? Hendes far og jeg er enige om at det er klart det fedeste for Alba at komme ud og være sammen med andre børn – jeg har ingen veninder med børn på hendes alder, min onkel’s datter Rosalia er lidt over et år, og det er det tætteste vi kommer 🙂 Og hey… Ingen siger jo at hun skal være i vuggeren fra åben til luk – man bestemmer jo heldigvis selv hvornår man henter og afleverer 😉 Så vi skal nok finde en god rytme. Bevares, jeg skal da nok også på et tidspunkt komme til at nyde at have nogle timer med frie hænder og “me-time”.

 

Det bliver hårdt for mig – ingen tvivl. Vi har været nede og se hendes stue, og snakke med pædagogerne, og vi har en tryg fornemmelse. Vi kender også personligt en af pædagogerne der arbejder i vuggestuen (dog på en anden stue end hende) og det giver også en god tryghed. Vi er blevet lovet at ingen børn græder sig i søvn – det var en af de ting vi var blevet skræmt væk ved en af dagplejerne over at få at vide fra en anden – at børnene indimellem fik lov at græde til de faldt i søvn, fordi de ikke havde “hænder nok” og fordi børnene skulle sove på et bestemt tidspunkt. Jeg får kuldegysninger ved tanken om at min datter skulle ligge og græde og kalde på omsorg indtil hun gik kold af ren afkræftning fra at græde. Det har hun aldrig prøvet, og det kommer hun aldrig nogensinde til. Her falder hun i søvn når hun er træt, enten af sig selv, med kys og kram, via amning eller i sin barnevogn – jeg tror ikke på at børn skal “lære at sove“. Jeg tror på at alt kommer naturligt.

 

 

Jeg har det godt med vores beslutning, og jeg har ro i sindet fordi de er så søde og rare i hendes vuggestue. Jeg tror på at vi har valgt det allerbedste for hende – også selvom det slår knuder i min mave ved tanken om at jeg skal aflevere mit barn til en person jeg ikke kender rigtigt. Men havde min menneskelige intuition ikke fortalt mig at der er grønt lys og at alt nok skal gå, så havde jeg heller ikke gjort det. Hun skal jo ikke i vuggestue for enhver pris.

 

God aften everyone – nu vil vi hoppe ud og spise aftensmad med min mor <3

 

dsc_0093

 

zalba

 

 

 

 

 

 

Kærlighed.

geggo_signatur

Tjuhej hvor det går

untitled-3

Puha hvor tiden flyver…. Jeg føler nærmest det er 150 år siden jeg har blogget sidst – men det er der jo så også en god grund til. Vi er nemlig flyttet, og vi er overhovedet ikke i nærheden af på plads endnu. Som de fleste af jer nok har læst, så gik min elskede mormor bort for nogle uger siden, vel og mærke to dage efter vi var flyttet – så det satte naturligvis lige hele projektet på stand by. Jeg fungerer stadig ikke helt efter bogen, jeg er helt knust, og kan stadig ikke sove ordentligt om natten…

 

Vi venter stadig på vores nye sofa, som vi er ved at få specielt-designet (vi kunne ikke beslutte os for én og så fandt vi det svedigste sted hvor de skrædder-syr lige efter ens behov og ønsker – det skriver jeg mere om så snart sofaen er ankommet, og måske i får en tour i huset også 🙂

 

Det er helt vildt at skulle indrette et 200 m2 hus når man kommer fra små 60 m2! Alt det plads!  Allermest glæder jeg mig til at indrette Alba’s værelse – jeg har købt SÅ mange fine ting til det, faktisk lidt FOR mange, så jeg må egentlig prioritere hvilke der passer bedst. Jeg har selv (ja you heard me) SELV samlet hendes tremmeseng (forestil jer her en emoji der flexer guns). Hun ligger faktisk i den for allerførste gang nu, herhjemme samsover vi jo, så den skal egentlig mest bruges til når hun skal sove til middag – der plejer jeg at lægge hende i vores seng, amme hende i søvn og så ligge en babyalarm ved hende – men nu hvor hun er begyndt at kravle er det simpelthen for risky, så nu ammer jeg hende stadig i søvn, og så ligger jeg hende i tremmesengen når hun er gået omkuld – og hun sover uden problemer. Nogle mener nok at hun burde komme i egen seng om natten også, men det er vores valg at samsove, og lige nu fungerer dét bedst for os, så sådan er det. Jeg ammer også stadig et par gange i løbet af natten, og her ER det altså bare nemt for både mig og Alba at hun selv kan “tage for sig” – så behøver jeg ikke rigtigt at vågne, og Alba falder i søvn på 0,5 igen – win win 🙂

 

Jeg er blevet kaldt en frygtelig spelt-mor fordi jeg kun serverer økologisk mad for mit barn, samsover, fuldammede til 6 måneder og har tænkt mig at fortsætte til hun selv siger stop – but really, i dont care… Det er måden vi har valgt at gøre det herhjemme, og så længe jeg har baby-daddy’s opbakning på det, så er det sådan set det eneste der tæller. Heldigvis tænker vi helt ens, og er fuldstændig enige om alt vedrørende børneopdragelse (seriøst, hvor heldig har man lov at være at finde sin soulmate i en så ung alder). Vi opdrager med kærlighed, kys og kram, og forståelse, frem for med metoder, regler og “løftede pegefingre” – og det bliver vi ved med. Jeg er sgu blevet lidt træt af “bare vent du bliver klogere” – jeg tror nu engang at jeg kender mig og min familie bedst 🙂

 

Og med de ord, vil jeg kysse mit smukke barn som lige er vågnet og blevet hentet af sin dejlige far – og så vil vi holde søndag i pyjamas, hyggesokker og med ild i brændeovnen. Livet er ganske ok, og man må få det bedste ud af det selvom man er ramt af sorg.

Glædelig 3. advent allesammen, fra vores hyggelige, men rodede papkasse af et hus i skoven <3

 

dsc_0091 dsc_0093

 

 

 

 

 

 

Kærlighed.

geggo_signatur
Older posts