Vi skal flytte!

Ohhhh i am so happy these days!! I mandags var vi ude og kigge på et hus, og efterfølgende har vi så besluttet at dét snupper vi. Vi skal simpelthen flytte i hus, og Gud hvor jeg glæder mig! Der er flere grunde til vi vælger at flytte nu, en af grundene må jeg ikke afsløre fordi det skal ses i Familien fra Bryggen (tease, tease), men vi skulle jo flytte ligegyldig hvad for Alba skal have sit eget værelse, og hundene skal have en have. Vi er også ved at have fyldt lejligheden rigtig meget op, for når man får sådan en lille én så, i takt med de vokser, skal de jo også bruge flere ting. Jeg er i forvejen ikke typen der holder mig tilbage i forhold til shopping, hverken til mig eller Alba, og det har resulteret i at vi nu har så meget tøj at halvdelen ligger pakket i kælderen, noget af det står i kufferter og kasser herhjemme, og en lille del af det ligger i klædeskabet (ja jeg skal jo dele med Sultanen, selvom jeg har forsøgt at forklare mig med at mit tøj jo er vigtigst, fordi jeg er en kvinde, hæhæ, går den så går den, okay det gjorde den bare ikke…)

 

Jeg glæder mig til at få mere plads! Jeg glæder mig til at kunne indrette for real. Herhjemme er mulighederne så bittesmå, nærmest umulige for en som mig, fordi der er så lidt plads. Lejligheden her på Bryggen er lækker – ingen tvivl om det, og havde vi kun været Cengiz og jeg så havde vi sagtens kunne bo her i mange år endnu, men med to hunde, og en lille prut der snart begynder at fare rundt, så er det altså trængt med pladsen. Nu får jeg mulighed for at få det hjem jeg drømmer om. Åbent køkken, pejs og LUFT.

Jeg er en helt anden type end Cengiz. Han er typen der ikke sovser rundt i fortiden, og som er ligeglad med minder osv – det er jeg ikke. Jeg kan ikke lade være at tænke at det her var lejligheden hvor vi fik Alba hjem i, og på alle de fede minder vi har her – der er jeg pige med stort P – lidt for følsom, og måske også  en smule nostalgisk. Dog overskygger glæden totalt, for jeg kan godt se det er det bedste for vores lille familie, og for mig personligt.

 

Vi skal heldigvis bo rigtig tæt på Bryggen. Der skal skabes nye minder, Alba får sit eget værelse, hundene får en have, og hvem ved hvad ellers der skal ske af nye ting… Vi glæder os ihvertfald!♡

 

familiekærlighed DSC00661

Fotografi den 23-07-15 kl. 12.23

♡  Husk Familien fra Bryggen i aften kl 20:00 på TV3 ♡ 

Kærlighed.

geggo_signatur

Denim-love fra ASOS

 

Egentlig har jeg aldrig været den helt store denim-fan, men her på det sidste har jeg fået øjnene mere og mere op for det – især for over-size denim skjorter. Jeg gik så ind på en af mine yndlings-shopping sites Asos.com og klikkede “denim” – og så blev min kærlighed da lige en tand større – oooog nu fandt jeg så lige lidt lækker denim-inspiration til jer:

 

Untitled-2

1 – 2 – 3 – 4 – 5 – 6 /

Sponsoreret indlæg

Kærlighed.

geggo_signatur

Jeg har sagt nej.

DSC00521

Som flere af jer har læst, og set i Familien fra Bryggen (og måske glædet jer til – in that case: im sorry!) så skulle min mor, Mopper og jeg havde udgivet en bog her i slut oktober/start november. Bogen skulle have handlet om min barndom, Moppers liv i England, og generelt vores allesammens fortid.

 

Jeg har dog taget beslutningen om at springe fra. Det har jeg gjort af den årsag at vi forleden dag allesammen  samledes med ghost-writer, og damen inde fra forlaget for at læse kapitlerne op sammen. Her sad jeg. Med min datter og kæreste ved min side, og med min familie – og hørte mit eget liv blive læst op ned til mindste detalje. Hvordan min far var da jeg var lille, hvordan mit syn var på min mors tid i fængsel, hvordan jeg tacklede min OCD da den var allerværst, and so on. Jeg har jo selv fortalt disse ting – men man lader sig rive med når man sidder og hygge-sludrer og der bare kører en diktafon der optager alt man siger. Man fortæller og fortæller, og Ghostwriteren var så hyggelig, så man nærmest ikke følte man skrev en bog – selvfølgelig lå det i baghovedet, men igen – man lod sig bare rive med…

Det ER bare noget andet når man hører sit liv i kapitler, fremfor når man sidder og sludrer. Jeg fik faktisk en klump i halsen. Fordi..  Forskellen på mig og min mor er at hun er en “deler” – hun elsker at dele ud af ALT i sit liv, (helt ned til kønsbehåring og sexliv) og det er det i elsker hende for. I know! Hun elsker at dele alt med jer, og hun er rigtig, rigtig god til det. Mange tror at jeg gør det samme, men der er meget jeg holder tilbage, og har valgt at holde privat. Jeg deler også af mit liv, bevares, jeg deltager i et tv-program om mig og min familie på 10. sæson hvor vi lukker jer ind i vores liv – men her vælger jeg jo hvad jeg har lyst til at dele. Især nu hvor jeg er blevet ældre. Jeg vil også gerne gemme lidt, for jeg har også bloggen her hvor jeg selv kan sidde og formulere og fortælle de ting jeg føler i skal vide. Hvis det hele er skrevet ned i en bog, så snupper pressen det (ligesom de hele tiden gør med min blog, og garanteret også dette indlæg, gab agurketider….) og så er det ude hos alle. Jeg vælger selvfølgelig også selv hvad der står i bogen, jeg havde jo redigerings-ret, men hvis jeg skar alt det “saftige” fra så var det jo nærmest ligegyldigt at jeg deltog.

 

Alt i alt, så var det bare skide ubehageligt at sidde og høre sit liv læst op helt ned til mindste detalje, og så langt fra hvad jeg er vant til i Familien fra Bryggen, på TV3. Jeg følte mig blottet, og fik helt kvalme ved tanken om når den bog skulle udgives (som var lige om lidt). Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg går glip af mange penge ved at springe fra – men de penge må jeg tjene på en anden måde – jeg er heldigvis ret god til det. Jeg føler en stor lettelse, og en vægt af mine skuldre ved at sige til forlaget at jeg springer fra – det er det helt rigtige at gøre for mig. Om de andre fortsætter ved jeg ikke, det kommer min mor nok med en melding om.

 

Jeg er ked af at skuffe jer der havde glædet jer til bogen – men jeg kan mærke det er det rigtige for mig at gøre. Ikke lige nu ihvertfald. Om der på et senere tidspunkt kommer noget fra os – når vi engang er færdige med at lave fjernsyn, vides ikke. Måske jeg da har lyst til at fortælle om hvordan det var at leve det liv jeg lever nu. Min barndom osv. vil jeg hellere fortælle om i små bidder, hvor jeg selv kan formulere ned til hvad jeg synes er passende. Det er nu engang mit liv, og jeg ved at størstedelen af jer vil forstå mig, om end i også vil være skuffede, så ved jeg i forstår.

 

Nu vil jeg holde weekend sammen med min skønne lille familie – Alba er ved at få nærmest munden fuld af tænder, og er lidt ekstra pylret så hun skal krammes og kysses lidt ekstra. Lige nu sidder hun og studerer fjernbetjeningen imens hendes far kysser hende i baghovedet. Er livet ikke skønt? Jeg elsker virkelig min familie.

 

 

familiekærlighed

Kærlighed.

geggo_signatur

Ny, megasmart app til dig der vil holde øje med kalorierne

Hello sweethearts.

 

Jeg har lige født og har stadig plus 5-6 kilo (plus minus, min vægt er en værre yoyo, skal jeg sige dig) – jeg går ikke synderligt højt op i det, altså jeg er ikke på en stram diæt, og juice-detox-kure osv tror jeg slet ikke på. Desuden ammer jeg stadig næsten fuldt, så jeg har brug for masser sund mad med god energi i. Jeg er så blevet introduceret for appen “Lifesum” som er en mega smart app hvor jeg kan holde ret godt styr på mit kalorie-indtag, daglig indtagelse, mængde, inspiration til sunde lækre opskrifter osv. Som mange af jer ved så elsker jeg jo at lave mad, og er også ret god til det – nogle gange kan det bare godt være lidt ensformet og her er det rart med inspiration til nye retter. Lifesum har ret mange gode. Jeg bruger appen dagligt, og den er blevet en helt hyggelig del af min hverdag efterhånden.

 

Appen kan hentes HER. Når man har hentet Lifesum, skal man indtaste sin nuværende vægt, sin ønskede vægt – samt information om, hvornår man gerne ser, at man har nået sit mål (tidsmæssigt). Ud fra disse personlige informationer, beregner Lifesum, hvor mange kalorier man dagligt må indtage for at nå sit mål. Det er virkelig smart, og overskueligt – der går nærmest sport i det, og for engangsskyld er det faktisk sjovt at tælle kalorier. Man opdaterer dagligt sin motion og sit kalorie-indtag, og appen husker en på ting, og fortæller når man har nået sit mål. Virkelig smart.

DSC02274

  • Et eksempel på en opskrift jeg lavede som er alt for lækker er denne her netmelon med græsk yougurt og bær: 

 

lifesum3

Den indeholder som i kan se her ialt 338 kcal. 13,3 gram kulhydrat, 27,7 gram fedt og knap 6,7 gram protein. Den er virkelig lækker. Jeg har haft frugtcraving siden jeg var gravid, gad vide om det nogensinde stopper. 

 

lifesum4

lifesum2

lifesum

 

 

Easy, og lækkert. Appen kan som sagt hentes her.

 

Som en ekstra ting for jer søde læsere, så afholder jeg lige nu en konkurrence over på min instagram. Her udlover jeg nemlig 3 guld abonnementer som gælder i 12 måneder til Lifesum.
Så skynd jer at hoppe derover og deltag!

Sponsoreret indlæg i samarbejde med Lifesum.

Kærlighed.

geggo_signatur

Er du potentiel deltager til TV3’s “Mit plastikmareridt” ?

Hello guys!

 

I har sikkert ligesom mig set programmet “Mit plastikmareridt” på TV3. Jeg har ihvertfald set en del af det, jeg synes det er super spændende at følge med i, og jeg elsker at se de flotte resultater kirurgerne får udrettet. Det er efterhånden blevet så udbredt at få lavet plastik-operationer, desværre går det også indimellem grueligt galt for nogle – og her er det virkelig heldigt at der findes dygtige mennesker med så mange muligheder for at rette op på det. Jeg er selv en af dem der fik lavet mine bryster som 18årig og som endte med kapseldannelse, implantater der var dårlig kvalitet (på trods af en høj pris på operationen), og et i det hele taget knap så gennemført og vellykket resultat. Heldigvis fik jeg rettet op på det, og har nu (hvis jeg selv skal sige det) et par meget fine babser. Det er old news for nogen, for pressen skrev gevaldigt om det da jeg skrev det her på bloggen (agurke-tid, i guess…)

 

Hvis du også er en af de uheldige kvinder eller mænd, eller måske kender du nogen der har været under kniven, eller som døjer med kosmetiske behandlinger som botox osv, og som er så sej at turde stå frem med det på tv – og muligvis gå hen og blive reddet, så søger TV3 netop nu deltagere til deres nye sæson! Du behøver altså ikke at have kæmpestore skavanker, de søger alle former for “plastik-mareridt”. Sæson 5 havde premiere d.7 september, men allerede nu søger de deltagere til en ny sæson – og du kan ansøge om at blive en af deltagerne! Se TV3’s opslag HER.

 

ANSØG NU: For at ansøge skal du sende en mail til plastik@unitedtv.dk meget gerne med før/efter billeder, samt din historie, altså hvad du døjer med i forbindelse med din mislykkede operation/behandling. 

 

plastik plastik2plastik3

 

Sponsoreret indlæg

 

 

Kærlighed.

geggo_signatur
Older posts