Babys got the blues ♡

Jeg har bagt verdens bedste jordbær-kage ♡

Jeg elsker at bage. Jeg er ikke fan af “hurtige løsninger”, okay indrømmet, før i tiden var der intet bedre end en Maizena-kage der bare lige skulle blandes op med vand, ind i ovnen og bum, så duftede hele hytten af hjemmebag. Easy! Efterhånden har jeg bare fundet ud af at ægte hjemme-bag ikke bare smager og dufter bedre, det er også sundere, og uden alle de tilsætningsstoffer der er i en hurtig pakke.

Jeg lavede igår en ægte søndags-klassiker – jordbær-kage! Og NØJ hvor var den god. Jeg lyver ikke når jeg siger det er verdens bedste jordbær-kage. Her får i opskriften, der bliver en forholdsvis stor kage. Vi to herhjemme kunne ikke spise den hele, og har derfor foræret noget til min mama. Kagen tager altså ikke kun en halv time at lave fordi nogle af tingene lige skal køle af før man kan komme videre, men tro mig – den er ventetiden værd:

Til mørdejen (tærte-bunden) skal du bruge:

200 g hvedemel
100 g stuetempereret smør
50 g flormelis
1 æg

Til mazarinmassen skal du bruge:

200 g rå marcipan
200 g sukker
100 g stuetemperet smør
2 æg
cirka 50 g mel

Til vanilje-cremen skal du bruge:

2 æg
30 g maizena
2 vaniljestænger
0,5 l sødmæl
75 g rørsukker

Udover det skal du bruge:

1 plade mørk chokolade
1 stor bakke jordbær

Jeg bruger ikke en vægt, men omregner istedet gram til dl via denne hjemmeside.

DSC01694

 

Først skal mørdejen (tærtebunden) laves. Smørret smuldres i melet, så der ikke er store klumper – det vil være grynet, og altid en smule klumpet ligesom her,DSC01702

Så tilsætter du flormelis, og ægget og slår det hurtigt sammen til en kugle, det skal ikke æltes men bare “sættes sammen”:

DSC01704 DSC01706

Så stilles dejen på køl i cirka en halv times tid. Imens den køler, kan du stille og roligt begynde og lave din mazarin-masse:

Tænd ovnen på 200 grader (almindelig ovn, ikke varmluft)

Skær marcipanen i små stykker, og bland det sammen med sukkeret så godt som du kan,

DSC01707 DSC01710

Tilsæt smør, æg og mel og bland det sammen, jeg bruger fingrene, og ja de bliver mega-klistrede, men jeg kan ikke rigtig finde et redskab der fungerer bedre. Håndkraft – dét ved man hvad er 🙂

DSC01713

DSC01715

Så tager du din mørdej ud af køleskabet, og fordeler den pænt i et tærtefad, og hælder mazarin-massen over,

DSC01720 DSC01727

Mazarin-massen vil ikke gå helt op til kanten, og det er helt med vilje – der skal nemlig være plads til en masse af den lækre vanilje-creme også 🙂 Det hele bages i ovnen i cirka 35 minutter – den må gerne være brunlig, men ikke alt for mørk – den skal være blød når du trykker på den med en ske, men ikke rå. Den skal hellere have fået lidt for lidt, end lidt for meget.

Så skal vanilje-cremen laves: 

DSC01728

Skrab vanilje-kornene ud af stængerne, og bland det sammen med sukkeret. Gem de tomme stænger.

DSC01732

Pisk æg og maizena sammen i en gryde med et gummi-piskeris, ved svag varme,

DSC01736

Tilsæt mælk, vanille-sukkeret, og de tomme stænger, og lad det koge op, stadig ved svag varme, husk det ikke må stå og passe sig selv, det skal være under konstant omrøring, ellers bliver konsistensen helt forkert. Når cremen er blevet en lækker ens-artet masse, er den færdig. Den bliver lidt fastere jo køligere den bliver.

DSC01738

DSC01741

Nu skal cremen køle af, allerhelst i køleskab. Du burde allerede nu have taget din mazarin-masse ud af ovnen, og den skal køle helt af inden du smelter chokoladen:

DSC01744

Hvis kagen er helt kølet af, kan du hælde chokoladen over og sprede den jævnt ud:

DSC01745 DSC01748

Stilles på køl indtil chokoladen er helt stivnet. Når den er det, påføres alt den kølige vanilje-creme, og pyntes med masser friske, søde jordbær – og there you go! Verdens bedste jordbær-kage:

DSC01754

jordbær

Velbekomme ♡

Kærlighed.

geggo_signatur
   

60 kommentarer

  • Katrine

    Hej Stephanie.
    Til selve marzarin massen skriver du vaniljesukker, men under ingredienser står der rørsukker og ikke vaniljesukker? Hvilken af delene skal der bruges? (-:

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Hej Stephanie!
    Jeg har ventet i laaang tid på en anledning til at bage din lækre kage – og nu er den her endelig! Mine forældre har sølvbryllup på onsdag og jeg vil gerne forkæle dem med en gang kage. 😃
    Men fordi jeg skal tidligt afsted om morgenen overvejer jeg om delene kan laves dagen før og kagen så bliver ’samlet’ på dagen?😃
    Altså bage bunden og mazarinmassen aftenen før og også gøre vaniljecremen klar aftenen før.
    Vil det blive et godt resultat eller er bunden+mazarinmassen blive bedst hvis den er frisk lavet?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Stephanie Karma

      Åh jeg ser først din kommentar nu! Sorry. Det kan jeg ikke se hvorfor man ikke skulle kunne – lad mig vide om du gjorde det, og om det fungerede 🙂 Bedste hilsner

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie F.V.

    Bare lige et spørgsmål – håber nogen har lyst til at hjælpe med lidt forslag 🙂
    Jorbærkager ser super lækre ud, men har i nogen forslag til, hvad man kan bruge i stedet for jordbær, når nu jeg ikke kan tåle dem? Hinbær f.eks. er jo noget surere end jordbær er.. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Stephanie Karma

      Jeg har faktisk lavet nøjagtig samme kage bare med hindbær, brombær og solbær – og den blev også RIGTIG god 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du er sød

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Hej Geggo 😊
    Hold nu op! Den ser simpelthen for lækker ud! Nam nam.. hvilken overskuds kvinde 😀
    Jeg er 31 uger hen, og venter en en dejlig (aktiv) dreng 💙 og det eneste jeg har lyst til li nu, er den jordbær tærte!! Sulten konstant 😬 + 20kg- pu’ha!
    Jeg er meget fan af “familien fra bryggen” og har fuldt med fra starten. Jeg er ikke på Facebook og har aldrig Været. Så da jeg opdagede din blog, blev jeg åh soooo happy! Synes du er en skøn pige ❤ tak for din ærlighed. Og kæmpe Tillykke med jeres smukke datter. Det har været så fedt, at følge dig og C igennem jeres graviditet- min kæreste og jeg er kæmpe fan af C- han gir os virkelig nogen go griner 😀 og det er så tydeligt at i er skabt for hinanden.
    Her hjem er det også VI som er gravide- skjønt med en solidarisk mand 😄👍
    Al Held og lykke i fremtiden med salonen 😊
    -Stine

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bente

    Lurte på om du kan sende din oppskrift på marinaden . Så kjempegod ut . Hilsen en husmor på 55 fra Norge

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Stephanie Karma

      Hej Bente. Er det min BBQ-marinade du gerne vil have opskriften på? 🙂 Knus

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Shamim

    Hej Stephanie
    Hvor mange personernes tærte er det?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Stephanie Karma

      Uh det ved jeg faktisk ikke. Der var nok til at vi var 4 der kunne tage to gange, men det afhænger jo selvfølgelig af hvor store stykker man tager 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Eeeeej Geggo!! Du har lagt et billede ud på snapchat hvor du bærer den fedeste nederdel!! Hvor er den fra?! Den er så super fed!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Winnie

    Hej geggo, jeg bliver lidt i tvivl når du skriver maizene? Jævner eller hvad?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Stephanie Karma

      Haha det forstår jeg godt forvirrer dig! Jeg måtte selv ind og google da jeg skulle lave den 🙂 Med Maizena menes majs-stivelse – de fleste danske supermarkeder har det 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Hej geggo! Jeg ved godt det slet ikke har noget med det her opslag at gøre 🙂 men jeg så engang en video / billede hvor du anbefalede en renseserie til uren hud, sådan en som virkede efter 3 uger allerede! men jeg kan simpelthen ikke huske hvad hjemmesiden hedder eller hvilket mærke produkterne var fra 🙁 ?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Winnie

    Hej geggo, lige i dette øjeblik er jeg helt blank maizena? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Stephanie Karma

      Haha, det forstår jeg godt, jeg var selv forvirret! Det er majs-stivelse 🙂 De fleste danske supermarkeder har det 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Vildt godt skrevet, formuleret og virkelig fantastisk, trin for trin 🙂
    Jeg skulle kaste mig ud i den i dag, men synes ikke min vanilliecremen ligner din på billedet, hvor længe have du din under opkog? Føler jeg har gjort noget helt forkert 😀

    Iøvrigt, fantastisk blog og menneske du er <3 !

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Stephanie Karma

      Hmmm har du husket at blande æg og maizena først, og derefter tilsætte mælken? Jeg lod den varme op under ret svag varme, uden at koge, og jeg lod den varme i ret lang tid mens jeg rørte rundt (ret kedeligt, men sådan blev den bedst) 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia haaknel

    Jeg er en person som elsker st bage😊😌og vil helt klart bage den der😄😄

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Clea

    Ser så dejlig og lækker id vil lave den imorgen😄

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Tak for en rigtig lækker opskrift! Familien var vilde med den 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Clara kirkegaard

    Det går mig og min mor hjem og prøver nu😄

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Tak for en lækker opskrift. Jeg lavede dejene på min røremaskine og det gik fint. Så ingen fedtede fingre her 😉
    Og cremen blev erstattet af en nem blanding af 50% lagkagecream og 50% flødeskum -virkelig lækkert og nemt når det skal klares mens baby på otte måneder tager en lur.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Stephanie Karma

      Det lyder til det var lidt mindre tidskrævende end min, haha, god ide til alternativ 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Denise

    Hvor stor er den form du bruger ? 🙂 skal nemlig til i gang med den e lækre skønhed 😍

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Stephanie Karma

      Uh det aner jeg ikke, ved bare det er en ganske almindelig tærte-form 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Er det også rørsukker der er i mazarinmassen? Eller er det alm. sukke? Hilsen Camilla 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Janni

    Hej Geggo
    Jeg spørger nok lidt dumt, men når du skriver maizena, hvad menes der så? Der kommer så meget forskelligt op når jeg googler det… Vil afprøve denne lækre opskrift i weekenden :o)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Stephanie Karma

      Haha jeg googlede også da jeg skulle lave den, så jeg synes overhovedet ikke det lyder dumt! 🙂 Med ‘Maizena’ menes der majsstivelse 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Allerede igang med at lave den <3 mums

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stina

    Hej Geggo.
    Du skulle tage og investere i en køkkenmaskine. Den er uundværlig når man som dig er glad for at bage og lave mad. God dag til dig og din familie.
    Kh Stina

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Stephanie Karma

      Du har ret, jeg burde faktisk invistere i sådan en. Har du evt. et råd til hvilken en der er rigtig god, og nem at rengøre? 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pia

    Den minder om en opskrift jeg har. Dog laver jeg en “gele” ovenpå, for at holde på jordbær mv. Af saftevand og husblas. Så bliver den helt blank og holder vanillecreme og jordbær fast. Mums

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Mums det ser lækkert ud! 😍 Det skal så meget prøves – og så dejligt med billederne af fremgangsprocessen! 🍰

    Stylings hos Hvisk
    http://hvi.sk/r/4rhC

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina Fick

    Den ser så lækker ud, så jeg også har lavet en. Sidder utålmodigt og venter på at chokoladen skal stivne, så den kan blive helt klar. Mums, glæder mig ❤❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Stephanie Karma

      Haha jeg lavede lidt for meget chokolade, så jeg ventede ekstra lang tid på at den skulle smelte, jeg var SÅ utålmodig og SÅ lækker-sulten til sidst <3 Hvordan blev den? Knus

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lene madsen

    Det blev så idag kagen skulle laves nu mangler jeg bare at putte creme og jordbær på dejlig nem opskrift at følge glæder mig til at smage den

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina Fick

    Mums, den ser så lækker ud, så jeg har en i ovnen nu og cremen på køl. Glæder mig til at smage den

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er en rigtig god måde, du viser, hvordan tærten skal laves. Det er virkelig trin for trin, så man nærmest føler, at det er umuligt at begå fejl. Jeg har slet ikke turde kaste mig ud i så teknisk en kage før, men nu tror jeg faktisk, jeg vil gøre det alligevel 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Stephanie Karma

      Det gør mig glad at høre, jeg var lidt i tvivl om folk evt ville synes der var for mange billeder, og at det ville gøre det hele lidt mere besværligt. Dejligt med feedback, tak for det! 🙂 <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Blot for at gøre den endnu bedre så vend din vanilie creme i 2 dl pisket fløde! Så bliver den lidt mere luftig 😜

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Hej Geggo! Hvor stor er den tærteform, du har brugt? Jeg tænker lidt at lave den til min fødselsdag på torsdag! ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Stephanie Karma

      Uh, det aner jeg ikke – ved bare det er en helt almindelig tærte-form, og den eneste jeg har 🙂 Knus

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det ser da enormt lækkert ud, så den vil jeg da lige prøve om jeg kan gøre kunsten efter! 🙂
    Mange tak, og god dag til dig og dine!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Tak for opskrift, ser virkelig lækker ud:)
    Hvor stort er det tærtefad du bruger i diameter? Vil være ærgerligt at gå i gang og så mit fad for lille;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lene madsen

    Den ser lækker ud må hellere købe ind til den så jeg kan lave den imorgen

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Betina

    Nøj den ser lækker ud geggo 👏😍😀 tak for opskriften !.. Den skal helt sikkert prøves af i weekenden ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Mums det er min yndlings kage skal klart prøved

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rutsje

    Mums! Du må også meget gerne dele nogle af de andre opskrifter, som du har brugt på snap 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Hej geggo. Show den ser lækker ud! 👍❤️. Må igang med at bage til kæresten 😊.
    Tænkte på om du ikke kunne nogle fler opskrifter op af din lækre mad. ?. Mange knus fra Pernille.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Stephanie Karma

      Hej Pernille. Jeg forsøger så vidt muligt at lave opskrifter på det mad jeg laver, dog kan jeg godt lide at tage pæne billeder af det, og lave gennemgående indlæg om det – derfor tager det lidt tid at lave. Men jeg vil bestræbe mig på at lave flere. Dejligt at vide i følger med 🙂 Knus

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lotte

    Tips – smelt et glas ribsgelé og hæld over 🙂 ser lækker ud – den skal bestemt afprøves 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • conny laursen

    Nørj, den ser lækker ud, den skal prøves… Et stort arbejde, men det ser ud til at det lønner sig… Uhmmm.. 💜☕🍓🍓🍓

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • conny laursen

    Nørj, den ser vel nok lækker ud.. Den må prøves en dag, og hvor er det dejligt, du har lagt billeder ud af fremgangsmåden… Tak for det…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sabine

    Waw den ser virkelig lækker ud. Tusind tak for du vil dele din opskrift. Den skal helt sikkert afprøves. ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Babys got the blues ♡