Stephanie Karma
Hundene tog afsted alene?? Og ny baby til mig! ♡

Historien om min far, og hvordan har vi det idag?

Der er rigtig mange der har efterspurgt et indlæg hvor jeg forklarer lidt om hvordan det var at møde min far. Til de der ikke ved det, rejste jeg i denne sæson af ‘Familien fra Bryggen’ til Thailand for at finde ham, der opholder han sig nemlig meget, selvom han egentlig bor i Danmark. Jeg kunne også have mødtes med ham i Danmark, men jeg følte trang til ikke at være i de omgivelser jeg ellers har set ham, og blive mindet om de negative ting vi har i bagagen, ham og jeg. Hvis vi var på “neutral grund” følte jeg ligesom at han var på hjemmebane, og det ville måske være tryggest for ham når nu han også valgte at sige ja til jeg havde vores søde kamera-hold med. Grunden til jeg valgte at tage mødet med i ‘Familien fra Bryggen’ var dels at jeg synes at det kunne være spændende for jer seere at se den del af “mig”, og den lidt mere følsomme side, men det var faktisk også for min egen skyld – fordi jeg var bange for at være helt alene med ham. Jeg syntes også det kunne være sjovt at opleve en masse i Thailand der kunne komme med i programmet, og det endte også med at blive to rigtig gode, og hudløst-ærlige programmer.

thailandds

Min far og jeg har en lidt fucked up historie. Da min mor var kæreste med ham var han naturligvis ikke narkoman. Han var meget smuk, hun har altid sagt han lignede en indianer, og at alle syntes han var den flotteste fyr på grønttorvet hvor de sammen havde en stand. Han havde langt tykt mørkt hår, og øjne der fik alle kvinder til at forelske sig i ham. Han havde en fantastisk humor, og alle syntes han var sjov. Da jeg blev født, skete der en masse ting, jeg ikke helt er klar over. Men jeg ved at det ihvertfald endte med at min far begyndte at tage en masse stoffer, og min mor nægtede ham at se mig. Han fik et par chancer til at passe mig før stofferne tog over, men han brændte dem, og min mor slog hånden i bordet og kaldte sig selv både far og mor herfra. Da jeg var 11 fik min mor så et opkald – min far var kommet på hospitalet med slem lungebetændelse og nogle andre ting, og vi kunne komme ud og sige farvel fordi nu var det altså tid til at han skulle forlade jorden. Jeg kan huske vi sad i bilen da min mor spurgte mig “vil du gerne ud og sige farvel til din far? Han dør nu, Gegs” Det er et valg der er ret svært for en 11-årig – vil jeg det? Vil jeg sige farvel, til et menneske der i bund og grund kun har lavet mig, vores DNA matcher – but thats it? Jeg tænkte længe over det, jeg har altid været meget mere følsom end min mor og mormor, en lille tænker var jeg, jeg kiggede på min mor og sagde “det tror jeg gerne jeg vil, mor” Vi kørte derud. Her lå han. Manden som havde lavet mig. Min “far”. Han lignte mig ikke. Beskrivelsen min mor havde givet mig af ham passede ikke til punkt og prikke – men han havde jo også været meget hård ved sig selv, og samtidig var han meget syg. Jeg husker han ikke kunne tale, så vi kommunikerede ved at han lavede fagter og jeg talte. En lillebitte smule. Jeg græd ikke. Jeg grinte heller ikke. Jeg var mest bare meget tænksom. Mit navn stod på hans over-arm med skråskrift. Han fagtede at når han blev rask skulle vi ud og rejse, viste han via at lave flyve-fagter. Jeg nikkede bare. Han troede virkelig selv på at han ville blive rask, og så ville vi få et dejligt liv. Jeg havde bare så svært ved at tro det. Jeg husker tydeligt lugten af hospitalet, og den sorte sky der var over mit hovede. Den lugt minder mig stadig om den dag. Jeg sagde farvel, gav et kram og tog med min mor hjem. Jeg græd hele vejen hjem i bilen. Jeg var en følsom lille pige, og stod meget uforstående overfor det hele. Hvorfor lovede han mig en masse, når han døde om lidt?

Efter en uge eller 2 tror jeg, fik min mor et nyt opkald. Min far var blevet udskrevet (eller også havde han udskrevet sig selv? jeg husker det ikke) og var faldet i igen. Faldet i betyder at han var røget tilbage til at være narkoman. Jeg blev ikke skuffet, ej heller blev jeg glad over han var overlevet, det er meget hårdt sagt det ved jeg, men det er nu engang sandheden.

Årene går, og jeg hører historier om at han forsøger at blive clean (clean betyder at være uden stoffer) flere gange. Noget i mig håber hver gang det lykkes, for jeg er et godt menneske og vil som regel folk det bedste. Men i min verden, er det ikke et værdigt liv for nogen at stikke sig selv i armen med en nål. I starten af 2015 hører jeg så at denne her gang er han 100% clean og har været det et godt stykke tid, jeg skriver lidt med ham på facebook, og beslutter at rejse ned til ham. Mange af jer har set afsnittet ellers kan det ses på Viaplay eller TV3play.

THAILAND

Hvordan har vi det så idag? Jamen jeg er rigtig glad for at jeg valgte at rejse ned til ham. Det syntes jeg at jeg skyldte mig selv. Det kunne briste eller bære – enten ville jeg tænke “kæmpe asshole, ham bryder jeg mig ikke om, f…. svigter” eller også ville jeg tænke “fed fyr, livet har været hårdt for ham, han har været hård ved sig selv men alle fortjener en chance til, bedre sent end aldrig” og det blev det sidste. Jeg har tilgivet min far for ikke at være der i 25 år, nogle ville vælge at sige at det handler om prioritering ikke at se din datter i så lang tid, men så nemt er det bare ikke. Nogle er svage, og det var han. Nu ser jeg ham som en af stærkeste og sejeste mennesker på jorden, fordi han valgte at rette ryggen og komme op af det hul han selv havde gravet så dybt – han valgte livet! Jeg har stor respekt for min far, og jeg synes han er fantastisk sej. Jeg var den voksne der rejste ned til ham, men jeg ved godt at det er fordi han har flovet sig. Han har følt sig som en svigter, ingen tvivl om det. Jeg er bare ikke en pige der har ondt af mig selv, og “puha hvor har jeg været svigtet” de kort spiller jeg slet ikke med. Der er ingen tvivl om han er en super fed fyr, med en rigtig god humor og hans personlighed skinner totalt igennem – stofferne har slet ikke ødelagt ham, af hvad jeg kan se. Jeg kan også bedre se vores ligheder nu, en da jeg så ham på hospitalet da jeg var 11. Han ser bedre ud, og man kan se han behandler sig selv ordentligt nu. Og så har han fået en skøn kone, Ing. She’s a keeper! Håber det lykkes dem at lave den baby hun ønsker sig.

THAILANDING

Ing, mig og min mor

At være “far” er en titel man gør sig fortjent til, synes jeg. Derfor er han nu min gode ven. En dag bliver han nok min far, for jeg tror på at har valgt livet en gang for alle – jeg tror virkelig på det denne her gang. Jeg kunne se det i hans øjne nede i Thailand. Alt i alt er jeg rigtig glad over jeg rejste ned til ham, det var en oplevelse jeg ikke ville have været foruden. For jeg mødte en super fed fyr, der helt sikkert fortjener at være i mit liv. Alle mennesker fortjener en second chance – ting tager tid, og vi skal garanteret nok blive far og datter en dag. Livet er for kort til at hade, helt ærligt.

babygegs

Kærlighed.

Kærlighed.

geggo_signatur
   

37 kommentarer

  • Michala

    Hej Geggo, du er virkelig sej at du tør at fortælle historien om din far og dig <3
    Da jeg læste opslaget her igen, kom jeg til at tænke på om du kommer til at lave opfølgende indlæg, om dine oplevelse om hvordan det er idag efter du har fået Alba. Om de skal møde hinanden, om de skal have er morfar-barnebarn forhold eller er det for tidligt efter du selv tog kontakt til ham for kort tid siden ???? Blev bare lidt nysgerrig, håber det iorden og at det ikke var for et personligt spørgsmål <3
    Elsker dine indlæg, og ser frem til mange flere 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katinka

    Hej Geggo, du er virkelig sej at du tør at fortælle historien om din far og dig. Elsker alle dine opslag, du er virkelig inspirende❤️👍🏻 Knuus Katinka

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Hej Geggo.

    For det første vil jeg gerne sige, at jeg synes du er en helt fantastisk person, har fuldt lidt med på facebook og i familien fra bryggen og nu her på din blog os. Super sej er du og fed personlighed (:

    For det andet, fedt indlæg!
    Jeg kunne dog ikke lade være med at blive lidt rørt, fordi jeg selv ikke har kontakt med min far, da han er blevet lidt af en skid efter mig og min mor flyttede til Jylland – Dog har jeg forsøgt flere gange at prøve med kontakt til ham, men flere gange er det bare endt med jeg bliver såret og nu gider jeg det ikke mere. Sidst jeg havde kontakt med ham var for ca 2 år siden, hvor min mormor døde og jeg syntes han skulle vide det, vi snakkede godt og vel en halv time og han lovede at ringe tilbage efter nogle dage, men som så mange gange før hørte jeg aldrig mere. Kunne fortælle så meget om den historie, men er ikke sikker på andre eller du er interesseret i sådan et langt indlæg! 🙂 – Dog er jeg nu her 2 år i tvivl om jeg skal tage kontakt igen og måske egentlig bare fortælle ham hvad han har gjort ved mig og håbe det denne gang holder, og dit indlæg har gjort mig mere i tvivl, for det kan jo lykkes, men måske kun med rette indstilling fra begge parter. Jeg savner ham meget, men ved ikke hvor meget det gavner mig at blive ved.

    Jeg synes bare det er fedt at det er lykkes dig at få kontakt med din far og se hvad der kommer ud af det. Det gav mig virkelig stof til eftertanke.

    Kærligste hilsner fra Maja

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Naya

    Hej gegs.
    Du er et fantaskisk menneske❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kirstine

    Godt indlæg.. Det har været spænede for mig at følge med i de to afsnit dette indlæg drejer sig om. Jeg har selv først lige lært min far at kende som 25 årig. En beslutning jeg aldrig vil fortryde, jeg tænker på hvor ærgerligt det er han ikke har været i mit liv altid. Jeg kender godt det med at have et venskabeligt forhold til min far, og ligesom du måske også ønsker, så håber jeg også på at få et rigtig rigtig far datter forhold. Min far er jo helt fantastisk! Håber du får en masse gode oplevelser med din og at jeres forhold vil udvikle sig til det du ønsker. Mange kram herfra

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sanne

    Godt I har fundet hinanden igen 😉
    Og Geggo……du er bare sådan et rummende menneske, en evne du kan være stolt af.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Super godt indlæg. Vil du ikke lave et indlæg omkring din makeup rutine hvilke produkter du bruger, og hvordan? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Fantastisk indlæg! :142:

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ceren

    Du burde virkelig, at være stolt af dig selv! Det er så flot, at du kan tilgive, for det kan alle ikke! ❤️❤️
    Det var en fornøjelse at læse med på dette indlæg og håber du får et tættere forhold til din far❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Stor respekt for din beslutning. Min far valgte mig fra da jeg var seks år, og valgte alkoholen i stedet. Han forsøgte nogle gange at genoptage kontakten, men altid med trusler om at bortføre mig når tingene ikke gik efter hans hoved. For 5 års tid siden blev jeg ringet op, at han var død. Egentlig havde jeg det fint med det, for jeg kendte ham ikke. Men nu ærgrer det mig at jeg ikke bare nåede at møde ham en enkelt gang, og se ham i øjnene. Bare EN gang, og hvis jeg var blevet skuffet, så havde det været det. Du tog chancen, og det har jeg kæmpe respekt for. Al held og lykke med jeres forhold i fremtiden 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Jeg sidder og bliver helt rørt og kan følge hvordan mine 2 piger har haft det.
    Da jeg fik nr 2 begyndte deres far også at tage stoffer og han tog mere og mere så jeg valgte også at være både mor og far og da mine piger blev 9 og 11 begyndte de også at spørge om deres far vi tog kontakt til ham og han var kommet så langt ud på stoffer vi mødtes med ham et par gange og han begyndte at tage mindre og mindre i håbet om at kunne komme til at lærer sine børn at kende og piger virket meget glade for det og han blev faktisk clean i 4 mdr og vi snakket om at nu kunne han se pigerne lidt mere men den 3/10- 14 døde han af en overdosis og mine piger stod nu tilbage og var meget uforstående hvad skulle de nu gøre uden en far…….

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Hej Geggo!!
    Super dejlig blog, og super dejligt indlæg. Jeg har selv en far, som dog ikke valgte stofferne – Men valgte hans nye kone og hendes børn, frem for hans eget kød og blod, og ærlig talt ved jeg ikke hvad der er værst. jeg valgte lige som dig at tage kontakt til ham i september 2013, og jeg var ikke vildt begejstret over at møde ham, men jeg var nysgerrig om at vide hvad han havde foretaget sig i de 12 år hvor han havde fravalgt mig. – Han valgte mig fra da jeg var 8 da han droppede alt kontakt, og min mor valgte at skåne mig for sandheden. Jeg pressede på, for at vide hvad der var sket, og hun sagde ligeud, at han havde mere travlt med sin nye familie. Det gjorde så ondt som 8 årig, hvor jeg i forvejen var usikker på mig selv og følte mig forkert i forhold til de andre piger i skolen. jeg valgte at holde juleaften med ham og hele hans familie i det 2013, og derefter gled det ud i sandet. Jeg ved ikke hvad han havde forventet, men jeg følte mig valgt fra igen, og den dag i dag føler jeg mig dybt til grin over, at jeg gav så meget af mig selv, for at vi kunne få genskabt noget kontakt, og så bliver jeg såret igen.
    Jeg er glad for du deler dette indlæg med din historie, og jeg er glad for, at du skriver i er mere venner end far og datter, for sådan havde jeg det også, men ingen kunne forstå det. Jeg håber i på sigt får endnu mere at gøre med hinanden, for ingen fortjener en far der kun vil være der halvdelen af tiden, og når der ingen problemer er.
    De kærligste hilsner fra Caroline

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille Bom

    Hejsa, jeg vil bare sige at det din mor har sagt om din far da han var ung er helt rigtigJeg har kendt din far rigtig godt i 80’erne hvor vi var nogle unge fra torvet som havde nogle sjove årSå ja han var flotPrøv at spørg ham om han husker sangen you Can’t hurry love med Phil Collins Ellers rigtig godt indlæg..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lykke

    Super awesome at du tilgiver ham, det viser da at der er nogen mennesker der ikke tænker helt skæft, hvor er du sød ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mea

    Hej stephanie fedt du tør at vise dig frem på den ☺️ er du egentlig blevet gravid igen eller? Kan du ikke skrive et indlægom det

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Natasha.

    Super fedt at du bare udtrykker dine følelser gegs. Håber virkelig du bliver storesøster.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tusind tak for din ærlighed Geggo! Det er stort af dig at dele en så personlig historie, og fremhæve vigtigheden af at give mennesker a second chance. For mig er det en personlig sejr, hver gang nogle VIP’s som dig selv, hjælper med at nedbryde tabu omkring dét at være hårdt ramt af livet, ved at beskrive det som noget man kan rejse sig fra igen. Thumbs up – og al held og lykke til dig, din far og jeres dejlige nyfundne relation! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Annette Kristensen

    Jeg har kendt din far i ca 15 år. Dvs imens han har været på stoffer. Han er min bedste ven og han har nogle gange boet hos mig når han var i Danmark.
    Er man Sonny’s ven så er man priviligeret, for han er der for en når man har brug for det. Hans humor og hans fantastiske viden han render rundt med er en fornøjelse at være en del af..
    Sonny og Ing besøgte mig her på Bornholm da Ing var med i Danmark.
    Nå Sonny kommer hjem sidst i juni kommer han over til mig og bor. Sonny var her en mdr inden han tog til Thailand. Så jeg glæder mig til han kommer for findes der noget bedre en at være tæt på sine venner.
    Stephanie, det var mig der sendte et privat brev til dig sidste år.
    Har du lyst til at komme herover så er du/i velkommen.
    Så utrolig glad for du kunne se den rigtige Sonny.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Stephanie Karma

      Hej Annette. Det ved jeg du har, og det er guld værd for ham at have en som dig i sit liv. Tak for de info du har givet mig i løbet af årene. Kærlighed <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Du er en stærk pige, fuld af kærlighed til livet og til andre mennesker. Kys og held og lykke

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Du er en stærk pige, fuld aflæselighed til livet og til anere mennesker. Kys og held og l

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Du er en stærk pige, fuld aflæselighed til livet og til anere mennesker. Kys og held og lykke

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maya

    Wow Stephanie det er godt nok et rørende indlæg fældede en glædeståre held og lykke frem af i livet❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Yvonne staun

    Tak for du deler det med os,jeg har tænkt meget på dig siden den udsendelse ,jeg forstår godt hvor svært det er efter så mange år at skal lærer sin far at kende,du burde tage ned og være alene med ham,i har brug for at lærer hinanden at kende hvor der ikke er andre tilstede,jeg tror han er en dejlig mand,man kan godt mærke han er meget følsom,når man ryger i narko eller druk,så er man uden for fornuftens brug,stoffet styrer totalt,han valgte ikke dig fra,det gjorde stofferne,ham der står der idag har gennem gået noget af det sværeste man kan,nemlig at kæmpe sig ud af det,hvor er det flot,så det fortæller at han har viljestyrke..At han har humor det er et kæmpe plus,man kan godt se du ligner ham,ønsker så meget i finder melodien ,det har både dig og ham fortjent..Tusind kærlige tanker til både dig og din far…

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hundene tog afsted alene?? Og ny baby til mig! ♡