Stephanie Karma
Min mening om 'Paradise Hotel' og nogle af deltagerne.

“Mit hjerte bløder” Min ægte dagbog fra Thailand.

 

Hej skønne dejlige allesammen! I må undskylde at jeg har været en uges tid væk fra bloggen, jeg har simpelthen haft for meget at se til, og jeg er ikke typen der bare skriver noget hurtigt ned for at holde folks interesse ved lige, jeg går op i at mine indlæg er gennemtænkte og velformulerede (så vidt muligt) så derfor ville jeg hellere give jer noget at læse som jeg kan stå inde for.

I sidste afsnit af Familien fra Bryggen er vi rejst til Thailand. Her sker der mange forskellige ting, og en af dem er at vi besøger et elefant-reservat. Dette skal ikke forveksles med en zoo. Reservatet drives af nogle fantastiske mennesker med hjertet på det rette sted, de har købt og fået nogle pensionerede elefanter der har været benyttet i turist-industrien, og som ja direkte sagt “ikke kan bruges længere”.

thailandske-elefanter-et-bedre-hundeliv-og-mopper-i-hypnose

Her kan i se et klip fra programmet i torsdags, hvor jeg selfølgelig begynder at tude…

Jeg ved godt at mange af jer ikke tror at det står så slemt til med elefanterne i Thailands turist-industri. Men vi fik de rigtige historier fra mennesker der arbejder med dette hver eneste dag, og som har dedikeret deres liv til dem. Her er min dagbog fra den dag vi kom hjem fra reservatet:

“Mit hjerte bløder for de stakkels dyr hernede. Idag besøgte vi et elefant-reservat her i Thailand. Her fik vi den ægte historie bag elefant-ridning, og show-elefanterne der går rundt i gaderne. Jeg kommer ikke til at sove i nat efter de informationer jeg har fået. Jeg har altid vidst at elefant-ridning foregik, men jeg havde aldrig forestillet mig den forfærdelige virkelighed der ligger bag. Jeg skriver det ned her og nu, fordi jeg må ud med mine følelser. Jeg kan ikke holde det inde, jeg er dybt ulykkelig, jeg må dele det her med alle. Nu skal i høre hvordan det foregår når en elefant skal trænes til at blive redet på:

Når en elefant-unge er født lever den sammen med sine forældre i naturen. Når en jæger, eller en gemal (jeg kan ikke huske det nøjagtige ord, så jeg bruger ordet “Gemal” som betyder den person der skal “eje” elefanten) så får øjnene op for den lille smukke familie, skyder og dræber han ungens forældre, så de ikke kan forsvare ungen der herefter tages med til deres “farm”. Her puttes ungen ind i et lille mørkt rum, hvor den står i mellem 14 dage og 3 uger. Den sultes, tørstes og piskes, og får tæsk af nogle andre mennesker end “Gemalen” så den til sidst er LIGE ved at dø. Når de 14 dage-3 uger så er gået kommer “Gemalen” og “REDDER” (dette skal læses totalt i gåseøjne, for i virkeligheden er det Gemalen selv der har fået dem til at mishandle elefanten) elefant-ungen, giver den frugt og vand og dagslys, så den tror at Gemalen er dens gode redningshelt. Elefant-ungen ser nu den onde Gemal som dens leder og gør hvad han siger og befaler. Han har vundet det smukke, naive dyrs tillid og kan nu begynde at tjene penge på den. Herefter bruges elefanten i mange, mange år til at blive reddet på hver eneste dag. Den bor ikke i de omgivelser en elefant skal bo i, og den tunge,tunge sadel der benyttes kan veje op til 40kg. Og så kommer turisternes vægt oveni. Mange gange om dagen.

Vi mødte de pensionerede, reddede elefanter idag. De har store ar og slidsår på ryggen efter at have båret de tunge turister rundt i Thailand på den tunge sadel, i mange mange år. Vi mødte også en ung dreng der står og danser fra side til side, for ved at blive revet i ørene og tæsket, har han lært at “danse” med en hat på hovedet, som turisterne lægger mad i, og Gemalen får penge. Jeg har grædt flere gange idag. Jeg ved godt at vi alle på jorden skal tjene penge. Men i mine øjne er det IKKE okay at det er på dyrenes bekostning. Vi fik også historien bag aberne man kan få taget billeder med i gå-gaderne. De er dopet på stoffer, så de ikke er agressive og faktisk afhængige af noget der minder om heroin. Det samme gælder tigerne man kan blive fotograferet med.

 org_20150212_6889e7f2

Jeg elsker menneskerne på ovenstående billede – de to til højre driver pensionatet og har et hjerte af guld, når man står og taler med dem kan man tydeligt se hvor fantastiske mennesker de er. De lever og ånder for disse dyr, og dyrene har hårdt brug for der findes mennesker som dem. Jeg elsker dem altså. De andre to er frivillige som er rejst ned for at arbejde, altså uden løn, men for at hjælpe og få en vild oplevelse. Jeg vil på mine grædende knæ tigge, bede og opfordre alle til ikke at støtte turist-industrien hvor der er dyr involveret i udlandet. Selvom nogle af folkene forsøger at forklare at det ikke er sådan med lige nøjagtig deres dyr, så lyt ikke. For det er sådan de alle gør. De har ikke disse dyr fordi de elsker dem og vil behandle dem godt, selvom de bilder folk det ind. De har dem udelukkende for at tjene penge til sig selv.

OBS!!! :

Reservatet har hårdt brug for økonomisk støtte, og der kan støttes her. Ønsker man at komme ned og hjælpe som frivillig kan det undersøges HER

I næste indlæg vil jeg skrive lidt om hvordan det var at møde min far. Et spørgsmål mange af jer venter svar på – så stay tuned 🙂 

Kærlighed!

 

 

Kærlighed.

geggo_signatur
   

3 kommentarer

  • Mette Marie

    Så fantastisk at i sætter fokus på det her! Det er så skrækkeligt, og håber at mange mennesker får øjnene op for denne industri, så vi kan bekæmpe den!

    Noget helt andet: Stort tillykke med din familieforøgelse! Der er så dejligt at se glæden stråle ud af dine øjne – du var så smuk i Thailand! Har du ikke lyst til at skrive lidt om hvor de smukke kjoler du havde på dernede er fra? Mange knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • molle

    TAK for det her indlæg !!! Jeg græder og græder og græder indeni ved tanken om disse historier, og synes det er et emne der er alt for lidt fokus på! Og ville aldrig i livet selv sætte mig op på en elefant. Men så er det jeg altid bagefter tænker, at vi er ligeså slemme overfor husdyrene herhjemme. Tænk at vores “moderne”, snotrige lille land ikke engang er kommet videre end dét. Det er ikke for at fjerne fokus fra dit indlæg – som sagt er jeg glad for en offentlig person endelig bruger tid på at tale om det her problem – men synes du ikke det er skræmmende, at vi selv i det her land er ligeså slemme overfor (nogen af) vores dyr? Puha altså 🙁

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mea

    Fedt indlæg ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min mening om 'Paradise Hotel' og nogle af deltagerne.