Stephanie Karma

Hello Thailand! <3

 

Efter en uge i Thailand, og med to babies der sover eftermiddags-lur indenfor, følte jeg en trang til at sætte mig på vores lille sol-balkon, nyde udsigten og skrive lidt “hjem”.

thailandme

Der er så absolut ingen tvivl om at jeg ikke kender nogle par der tilbringer ligeså meget tid sammen som Cengiz og jeg gør. Alligevel er der ingen vi hellere vil rejse med end hinanden – pladder-romantisk-kliché agtigt, ikk? Men ikke desto mindre, er det altså nu engang facts. Morgenen vi skulle afsted vågnede vi (ligeså lalleglade vi er hvergang vi skal rejse) op og dansede rundt og sang “vi skal på ferie”- sange. Hurtigt vendte stemningen dog, da vi blev informeret om kæmpe oversvømmelser på vores destination, og et regnvejr der ikke havde været i den størrelses-orden i 10-15 år…. Great… 4 døde mennesker også, siger du? Århhh mannn! 🙁

 

Vi søgte selvfølgelig råd hos diverse selskaber og rejse-eksperter og blev beroliget med at vi sagtens kunne tage afsted og at det ikke ville resultere i at A skulle udstyres med redningsvest hele ferien, og at vi partout skulle invistere i gummibåd og waders – men at vi dog måtte “regne” med lidt vådt vejr (you see what i just did there?) – så vi tog afsted. Vi er jo altså 2 stk very optimistiske personer, og derfor var vi stadig meget glade da vi drog mod lufthavnen. Velvidende at vi muligvis ville sidde i regnvejr i gud ved hvor lang tid… Eksotisk, jooooo, drømme-scenariet, arrhhhh…

 

Flyveturen med A gik udover al forventning. Jeg ammer stadig, hvilket gjorde takeoff og landing utrolig nemt, fordi vi (har jeg hørt) derfor undgik tryk i ørene – hun faldt i søvn inden flyveren var helt i luften, og sov 2,5 time. Dear baby, how i love you… Så var vi ligesom afsted! 🙂 Jeg havde pakket en håndbagage med snacks, legetøj og andet til Alba – den var større end Cengiz’ og min tilsammen, for ligesom at være sikre på at være “coveret” – og det var vi. Alba er generelt et utrolig nemt barn, og hun pludrede og hyggede, spiste lidt, ammede lidt, drak lidt, pruttede lidt, sov lidt mere, og hyggede ellers overvældende meget, taget i betragtning af at være indespærret på et fly-sæde. Vi havde købt ekstra sæde til hende, og GUD hvor kan det anbefales – just saying! Hun havde sædet imellem os, og da hun sov kunne hun ligge dér med sin hovedpude imens vi skiftes til at holde så hun ikke tiltede ned. Nemt. Fantastisk. Tak fordi du er sådan et nemt barn. Da vi landede fik vi da også et par søde ord fra med-passagerer “hvor har hun klaret det flot” og “sikke en nem lille pige i har” – jeg siger ikke at jeg blev 10 cm højere, og røv-stolt – jeg siger bare, at dét gjorde jeg. Jeg føler mig tilpas informeret nu til at mit næste indlæg må blive et “mine råd til lang flyvetur med baby” – okayokay, typen der tror hun er ekspert efter et par flyveture…. Men altså – jeg HAR virkelig nogle gode råd jeg gerne vil give videre! 🙂 Læs dem eller lad være… <3

thailandhat thailandhovede thailandskkanin

 

Da vi ankom, havde vi meget regn (som forventet). Det så cirka sådan her ud:

thailandoversvoemmels thailandregn

 

Det klarede dog allerede op efter et par dage (følte mig som en heldig kartoffel, kan jeg godt fortælle jer) – og indtil nu har det altså set sådan her ud, mere eller mindre:

 

thailandblue thailanscengu

 

 

 

Al kærlighed og respekt til vores ven “Onkel Jurgen” der desværre døde igår efter at være blevet skudt på kujon-agtig vis i sit sommerhus… <3 Han vil være savnet.

 

 

 

 

 

Kærlighed.

geggo_signatur
   

Konkurrence – vind et hotelophold til en værdi af 15.000,-

skaermbillede-2017-01-04-kl-11-27-42

Jeg har efterhånden rejst en del i mit liv, og en af de sider jeg synes er allerbedst og klart mest anbefalelsesværdig til at finde rejser til ordentlige priser på er momondo. Grunden til jeg feks. brugte den til at finde fly sidste gang vi var ude og rejse, er at det sparer mig for både tid og penge, momondo er nemlig en slags søge-maskine, der finder de bedste tilbud og muligheder på de forskellige hjemmesider – dermed undgår jeg at blive snydt, og også at sidde og sammenligne priser i tusind år – jeg giver alvorligt hurtigt op hvis jeg selv skal sidde og kigge nettet tyndt! Hverken min kæreste eller jeg har den største tålmodighed, så det var rart at vi lynhurtigt fandt hvad vi skulle, til den bedste pris. OG nu kan man også søge på hoteller på momondo – great! 🙂

skaermbillede-2017-01-04-kl-11-28-30

skaermbillede-2017-01-04-kl-11-29-06

– Hvis du overvejer at rejse, men måske synes økonomien er liiige presset nok efter jul og nytår – så har jeg en dejlig konkurrence til dig! Juhu! Præmien er et hotelophold på et valgfrit hotel til en værdi af op til 15.000,- skønt skønt skønt, ikk?? 🙂 Væk fra kulden, og det mega-triste danske l…. vejr 🙂

Sådan deltager du:

  • Gå ind på dette link og find det hotel du ønsker at vinde et ophold på. Tag herefter et screenshot af hotellet.
  • Gå ind på dette link og deltag, hvor du også uploader dit screenshot (mere info her
  • Konkurrencen løber indtil 15. januar 2017 hvor vinderen også offentliggøres – vinderen findes ved tilfældig lodtrækning.

 

Kærlighed.

geggo_signatur

//Året der gik 2016… <3

Normalt når jeg skal til at skrive et indlæg, ved jeg altid lige hvordan jeg skal starte det. Om ikke andet, skriver jeg noget, sletter det igen, skriver noget sletter det igen, and so on, fordi der er så mange gode (og dårlige) vinkler man kan starte en sætning på.

Til dette indlæg måtte jeg lige tage en dyb indånding, og tog mig selv i at sidde og stirre ud i luften, i hvor lang tid aner jeg ikke. Ikke fordi jeg er tom for ord (you know it, i know – everybody knows it – jeg bliver sjældent mundlam…), men fordi jeg lige blev mindet om hvor meget der egentlig er sket i år. Jeg blev lidt sentimental. Meningen er at dette bliver mit “året der gik”-indlæg, et indlæg nok de fleste bloggere laver, om ikke andet så noget derhen ad ihvertfald. Jeg lavede også et “året der gik, 2015”-indlæg sidste år, det kan i læse her.

 

2016 var en ren rutschebane for mit vedkommende…

 

Året startede med at vi d.5/2 blev forældre til vores smukke øjesten Alba:

nyalba nyealba4

 

_66p6702 _66p6799

albsundgegs

 

Det var det allerstørste der nogensinde er sket i mit liv – ubetinget. Jeg fødte efter 25 timers veer, en ren ønskefødsel – uden smertestillende, uden komplikationer, og naturligt. Ligesom jeg havde håbet på. At jeg så også havde fået alverdens skræmmehistorier smidt i hovedet om at “uha du kan nok ikke amme, du har jo fået lavet bryster” og “det er de færreste der kan fuldamme, vær forberedt på dét”- det gjorde selvfølgelig at jeg var en smule nervøs for om jeg nu kunne amme, når nu jeg havde så stort et ønske om det. Nå, men jeg fuldammede den lille prut til hun var 6 måneder, og nu hvor hun er 11 måneder ammer jeg stadig, og hun har aldrig smagt modermælks-erstatning. Intet dårligt om erstatning, det var bare et stort ønske fra min side, at jeg kunne amme.

 

Udover det, var 2016 også året hvor Cengiz og jeg gik fra kun at være partnere privat, til også at være forretnings-partnere. Vi åbnede d.20/6 vores helt egen skønhedssalon La’ Lotus, et stort sats fra vores begges side, da vi begge valgte at lægge næsten alt vi havde, og ikke låne en krone nogle steder fra, og så ellers bare knokle hårdt for at få det bedste ud af det. En investering der nu viser sig at vi højst sandsynligt har skudt rigtigt – La’ Lotus er nemlig allerede nu på vej til at blive en succes, og jeg tror vi kan ånde lettede op 🙂 Jeg er så stolt af vores forretning, og vores dygtige ansatte. Jeg er så stolt af at vi kan gå fra “bare” at være kærester, til at blive forældre, til at åbne en forretning sammen, og nu flytte i hus – og stadig være drønhamrende forelskede, og allerbedste venner. Jeg er så lykkelig sammen med Cengiz.

recpetion7reception2 reception3

reception4 reception5 reception6

 

 

Og nåja, lidt reklame til salonen må jeg da også hellere få sneget ind (man er vel forretningskvinde): www.lalotus.dk – her er et galleri af noget af det vores dygtige piger har lavet, priser, info om behandlinger samt et nemt online-booking-system. Vi har også en facebook-side: La’ Lotus samt en instagram @lalotusdk

 

Cengiz, Alba og jeg var på vores først ferie sammen som en lille familie. Turen gik til Kroatien:

14199527_1780884755529083_5720888003954098408_n familiekærlighed

 

Imod slutningen af året, flyttede vi i hus, Cengiz, Alba, hundene og jeg. Aldrig har jeg følt en beslutning var mere rigtig – her er plads, luft, skov, Alba har fået sit eget værelse, hun bruger det endnu ikke, men det ER der, haha. Hundene er glade, for de kommer to gange om dagen på lang gåtur i skoven, og resten af tiden kan de rende i haven som de har lyst. Generelt er det bare et federe hundeliv for dem.

 

Men… To dage efter vi var flyttet, og jeg allermest havde lyst til være glad og excited over flytningen, slog det hårdeste slag mig lige i maven, og ikke mindst i hjertet. D. 21 november gik min elskede mormor, og en af mine allerbedste venner bort. Hun havde været syg i et stykke tid, og jeg “burde” måske være forberedt – men et slag som det, tror jeg sgu aldrig helt man er klar på. Jeg var, og er stadig, helt knust. Hun mangler så meget i min hverdag, og jeg kan stadig ikke forstå hun ikke er her mere. Det var Moppers eget ønske imens hun levede at vi ikke delte med offentligheden hvad hun fejlede, før hun var rask (hun var sej den gamle, hun troede helt til det sidste på at hun snart var frisk igen), nogle vil måske mene det så bare kunne afsløres nu, men for mig (og min familie) er det en selvfølge, og ren respekt at det skal forblive hemmeligt, for hun blev jo aldrig rask. Nogle ting må man gerne holde for sig selv.

Min elskede Mopper, du hadede nytårs-aften, og for dig var det absolut ikke en fest, men bare en masse larm og fulde mennesker. Havde du levet idag, havde du holdt nytår herude i skoven sammen med os.

mopperalba

<3 <3 <3 <3 <3

 

 

Det var vores år i store træk… Vi har grint, vi har grædt, vi har savnet, det gør vi stadig, jeg tror ikke på tiden læger alle sår, men jeg tror på man kan se tilbage og smile, en dag.

 

Cengiz, Alba, hundene og jeg holder nytår hjemme, og det bliver bare os. Vi var egentlig inviteret op til Mikkel og hans kæreste og børn, men fordi at vi ikke synes hundene skal sidde alene hjemme hele aftenen (vi ved jo ikke om der kommer fyrværkeri herude), så bliver vi hjemme og hygger med god mad og dyner på sofaen. Ingen af os er party-party, så at skulle ud i byen eller lignende gav ikke mening for os. Nogle vil måske kalde os kedelige, men vi går ikke så højt op i nytårs-aften, når Alba bliver lidt større gør vi mere ud af det for hendes skyld, men lige iaften hygger vi os bare 🙂 Jeg elsker min lille familie! Vi går ihvertfald ikke sultne i seng:

 

 

Rigtig godt nytår allesammen, pas på jer selv og hinanden i aften, og kys jeres nærmeste en ekstra gang – man ved aldrig hvornår man ikke har hinanden mere. Havde min mormor været her nu havde jeg krammet hende så længe at hun havde sagt “oh Stephanie, din bolchehovede, du krammer mig hele tiden, din tossede unge”

 

HAPPY NEW YEAR! VI SES TIL NÆSTE ÅR HER PÅ BLOGGEN 🙂

 

<3

 

 

 

 

 

 

 

 

Kærlighed.

geggo_signatur
   

2. juledag – hygge, kærlighed og min lille familie

Så blev det 2. juledag, og juleaften er overstået. I år holdte vi en stor juleaften for ialt 14 mennesker (inkl børn), hjemme hos os. Vi havde nemlig besluttet at i år gjorde vi det – inviterede begge vores familier og holdte STOR jul. Og stor – det blev den. Ikke mindst var det SÅ hyggeligt, og selvfølgelig også liiiidt stressende at være værtinde, og samtidig stå for (næsten alt) maden selv – min kære mand kan ikke lave mad, men han gjorde lidt rent, pyntede det sidste op, og underholdte Alba imens jeg gjorde maden klar. Min søde svigermor havde lavet risalamande og and, og så lavede jeg ellers resten (med liiidt hjælpende hænder fra sviger-Michelle, og svigermama). Vi spiste en time senere end planlagt, men hey, at det kun var dét der gik galt kommer alligevel bag på mig. Det blev en vellykket, skøn juleaften med begge familier og alle vores unger. Lige som det skulle være, og med aaaalt for mange gaver 🙂

 

Derfor er det vist på sin plads at 1. og 2. juledag bliver holdt med dyner på sofaen, stearinlys og i nattøj – en god ansigtsmaske, og måske endda en lille lur 🙂 Igår så vi Ringenes Herre, den har jeg aldrig set før, så idag skal vi se 2’eren. Better late than never, ikk.

 

dsc_0161

Skønne damer jeg er så heldig at kende <3 

dsc_0158

Min elskede mama, hvor jeg dog elsker dig <3

dsc_0157 dsc_0154

Det var lidt hårdt at være værtinde, så det var ikke så mange skarpe billeder der kom i kassen 😀

dsc_0136

…All i want for christmas is you.

dsc_0134

Jeg plejer at sige min mor ligner en juletræ i sin påklædning, så… Tja….. 🙂

15665725_1840962662854625_5906071876424882298_n

Ingen tvivl om at det allerbedste ved de mange gaver, var papiret og båndet, synes Alba 🙂 <3

15672914_1840962702854621_8874918387199172369_n 15697584_1840962632854628_5273696903096788416_n 15726583_1840962652854626_9078281662481450719_n 15726635_1840962689521289_2900874556788061018_n

Bag julemands-dragten og solbrillerne gemmer min mor sig – og hvem havde troet hun ville være SÅ god til det?? Jeg er dybt imponeret 😀 Ungerne var glade, og jeg er ret sikker på at dét var aftenens højdepunkt 🙂

 

Ja, at tage billeder var ikke den store prioritet, så det her var sådan set “the best of the bunch” – well, bedre end ingenting. Michelle (Cengiz’ brors kæreste), hendes mor og jeg havde valgt alle 3 at tage boudoux (staves?) bluser på med blonder – og det var ikke planlagt. Det er jeg lidt ked af jeg ikke fik et billede af 🙂

 

Glædelig 2. juledag allesammen <3 

 

Kærlighed.

geggo_signatur

… Og det har jeg det godt med.

Wow… Aldrig havde jeg forestillet mig det ville blive til en sådan debat at jeg ærligt fortalte mine bekymringer og tanker om dét at Alba skal starte i vuggestue. Havde jeg vidst at det ville blive til en masse pegen fingre, diskussioner mellem folk, og fordømmende ord kvinder imellem – så havde jeg ikke skrevet indlægget.

 

Hvad får nogle til at tro at de kan bedømme hvad der er bedst for andres børn? “det er bedst for barnet at…” “det er kun dit behov ikke hendes” “børn har ikke behov for socialisering før de er 2-3 år” Ehm, squeeeeeze me, men hvordan filan kan der sidde mennesker der aldrig nogensinde har mødt hinanden og fortælle hinanden hvad der er bedst for DERES børn? Nej. Bare nej. Forældre ved hvad der er bedst for deres børn. Punktum.

 

Alba skal ikke i vuggestue på fuld tid – hun skal størstedelen af tiden være hjemme sammen med mig, og hendes far. Vuggestuen skal ikke bruges som “aflastning” eller som et sted vi afleverer hende for at kunne gå hjem og sidde og glo ind i en væg. Hun skal være i vuggestuen på deltid, og det skal hun fordi at glæden i Alba’s øjne når hun ser et barn på hendes alder, den er så kæmpestor at jeg får helt varme i kroppen, og nej – jeg kan ikke give hende den socialisering selv. Det er fysisk umuligt for mig fordi:

HVIS Alba skulle gå hjemme med mig, hvilket vel at mærke sagtens kunne lade sig gøre, så skulle hun altså med i salonen og på arbejde hver dag. Det synes hun da er rigtig hyggeligt og salonen er også blevet et trygt og dejligt sted for hende at være – men her er ingen andre børn at lege med. Ja så kunne jeg prioritere at være hjemme med hende og finde lege-grupper, men så ville jeg nok også være nødsaget til at sælge min forretning – og lets be honest – vi skal alle have mad på bordet, vi skal alle have en indtægt. Og jeg sætter en stor ære i at tjene mine egne penge – det har jeg altid gjort, og det vil jeg altid gøre.

 

Så – there you go. Derfor holder jeg ikke Alba hjemme selvom jeg faktisk har muligheden. Fordi at så skulle hun sjældent møde andre børn. Og måske har hun ikke et BEHOV som sådan for det “rent videnskabeligt”, men jeg vil gerne give hende den glæde som hun får hver gang hun ser en jævnaldrende – hun får det fedeste glædesflip 😀

Og og og…. Indlægget var heller ikke lavet for at starte en debat om hvorvidt vuggestuer var bedre end dagplejere – der findes shitty vuggestuer, og der findes shitty dagplejere – ligeså vel som der findes fantastiske af begge dele. Vi er bare faldet over et par shitty dagplejere, og en fantastisk vuggestue der passer til vores behov.

 

Må jeg godt være rigtig glad for min beslutning? Thank you very much 🙂

 

God weekend everybody! En lille bøvs fra mig… Imorgen er jeg god igen 😉

 

img_3538

^^ Lidt rod hist og her – oh well, vi er altså ikke på plads i huset endnu 😀

 

Kærlighed.

geggo_signatur

Alba har fået vuggestue-plads.

Så skete det, som jeg har gået og været meget spændt og lidt et nerve-vrag over… Alba har fået plads i vuggestue. Jeg har haft så mange tanker omkring det at hun skal i instutition. Egentlig var jeg personligt mest tilbøjelig til at finde en dagpleje til hende – men Cengiz og jeg har bare haft nogle oplevelser med nogle dagplejere som har skræmt os lidt. Selvfølgelig er størstedelen af dagplejere fantastiske til børn – jeg tror bare at det vi har oplevet har gjort os lidt nedslået på dagpleje-fronten. Dette skal absolut ikke lyde somom jeg taler dårligt om dagplejere, jeg har bare været mega uheldig med erfaringen, og det har gjort at vi har valgt en vuggestue istedet.

 

Jeg kunne i princippet også have holdt hende hjemme, hvilket jeg er så heldig og absolut beriget med at være en af de få der har mulighed for at gøre – jeg tjener jo mine penge på vores salon, og så dels på min blog, så det ville sagtens kunne fortsætte som nu, og det har jeg da også kraftigt overvejet. Især fordi jeg stadig ammer hende, og har det her stærke bånd til hende, og derfor vil mega savne hende den tid hun er i vuggestue. Men så tænker jeg også… Er det ikke egoistisk? Er det ikke mine behov, frem for hendes? Vil Alba egentlig ikke have rigtig godt af at være blandt andre på hendes alder? Hendes far og jeg er enige om at det er klart det fedeste for Alba at komme ud og være sammen med andre børn – jeg har ingen veninder med børn på hendes alder, min onkel’s datter Rosalia er lidt over et år, og det er det tætteste vi kommer 🙂 Og hey… Ingen siger jo at hun skal være i vuggeren fra åben til luk – man bestemmer jo heldigvis selv hvornår man henter og afleverer 😉 Så vi skal nok finde en god rytme. Bevares, jeg skal da nok også på et tidspunkt komme til at nyde at have nogle timer med frie hænder og “me-time”.

 

Det bliver hårdt for mig – ingen tvivl. Vi har været nede og se hendes stue, og snakke med pædagogerne, og vi har en tryg fornemmelse. Vi kender også personligt en af pædagogerne der arbejder i vuggestuen (dog på en anden stue end hende) og det giver også en god tryghed. Vi er blevet lovet at ingen børn græder sig i søvn – det var en af de ting vi var blevet skræmt væk ved en af dagplejerne over at få at vide fra en anden – at børnene indimellem fik lov at græde til de faldt i søvn, fordi de ikke havde “hænder nok” og fordi børnene skulle sove på et bestemt tidspunkt. Jeg får kuldegysninger ved tanken om at min datter skulle ligge og græde og kalde på omsorg indtil hun gik kold af ren afkræftning fra at græde. Det har hun aldrig prøvet, og det kommer hun aldrig nogensinde til. Her falder hun i søvn når hun er træt, enten af sig selv, med kys og kram, via amning eller i sin barnevogn – jeg tror ikke på at børn skal “lære at sove“. Jeg tror på at alt kommer naturligt.

 

 

Jeg har det godt med vores beslutning, og jeg har ro i sindet fordi de er så søde og rare i hendes vuggestue. Jeg tror på at vi har valgt det allerbedste for hende – også selvom det slår knuder i min mave ved tanken om at jeg skal aflevere mit barn til en person jeg ikke kender rigtigt. Men havde min menneskelige intuition ikke fortalt mig at der er grønt lys og at alt nok skal gå, så havde jeg heller ikke gjort det. Hun skal jo ikke i vuggestue for enhver pris.

 

God aften everyone – nu vil vi hoppe ud og spise aftensmad med min mor <3

 

dsc_0093

 

zalba

 

 

 

 

 

 

Kærlighed.

geggo_signatur
   

Tjuhej hvor det går

untitled-3

Puha hvor tiden flyver…. Jeg føler nærmest det er 150 år siden jeg har blogget sidst – men det er der jo så også en god grund til. Vi er nemlig flyttet, og vi er overhovedet ikke i nærheden af på plads endnu. Som de fleste af jer nok har læst, så gik min elskede mormor bort for nogle uger siden, vel og mærke to dage efter vi var flyttet – så det satte naturligvis lige hele projektet på stand by. Jeg fungerer stadig ikke helt efter bogen, jeg er helt knust, og kan stadig ikke sove ordentligt om natten…

 

Vi venter stadig på vores nye sofa, som vi er ved at få specielt-designet (vi kunne ikke beslutte os for én og så fandt vi det svedigste sted hvor de skrædder-syr lige efter ens behov og ønsker – det skriver jeg mere om så snart sofaen er ankommet, og måske i får en tour i huset også 🙂

 

Det er helt vildt at skulle indrette et 200 m2 hus når man kommer fra små 60 m2! Alt det plads!  Allermest glæder jeg mig til at indrette Alba’s værelse – jeg har købt SÅ mange fine ting til det, faktisk lidt FOR mange, så jeg må egentlig prioritere hvilke der passer bedst. Jeg har selv (ja you heard me) SELV samlet hendes tremmeseng (forestil jer her en emoji der flexer guns). Hun ligger faktisk i den for allerførste gang nu, herhjemme samsover vi jo, så den skal egentlig mest bruges til når hun skal sove til middag – der plejer jeg at lægge hende i vores seng, amme hende i søvn og så ligge en babyalarm ved hende – men nu hvor hun er begyndt at kravle er det simpelthen for risky, så nu ammer jeg hende stadig i søvn, og så ligger jeg hende i tremmesengen når hun er gået omkuld – og hun sover uden problemer. Nogle mener nok at hun burde komme i egen seng om natten også, men det er vores valg at samsove, og lige nu fungerer dét bedst for os, så sådan er det. Jeg ammer også stadig et par gange i løbet af natten, og her ER det altså bare nemt for både mig og Alba at hun selv kan “tage for sig” – så behøver jeg ikke rigtigt at vågne, og Alba falder i søvn på 0,5 igen – win win 🙂

 

Jeg er blevet kaldt en frygtelig spelt-mor fordi jeg kun serverer økologisk mad for mit barn, samsover, fuldammede til 6 måneder og har tænkt mig at fortsætte til hun selv siger stop – but really, i dont care… Det er måden vi har valgt at gøre det herhjemme, og så længe jeg har baby-daddy’s opbakning på det, så er det sådan set det eneste der tæller. Heldigvis tænker vi helt ens, og er fuldstændig enige om alt vedrørende børneopdragelse (seriøst, hvor heldig har man lov at være at finde sin soulmate i en så ung alder). Vi opdrager med kærlighed, kys og kram, og forståelse, frem for med metoder, regler og “løftede pegefingre” – og det bliver vi ved med. Jeg er sgu blevet lidt træt af “bare vent du bliver klogere” – jeg tror nu engang at jeg kender mig og min familie bedst 🙂

 

Og med de ord, vil jeg kysse mit smukke barn som lige er vågnet og blevet hentet af sin dejlige far – og så vil vi holde søndag i pyjamas, hyggesokker og med ild i brændeovnen. Livet er ganske ok, og man må få det bedste ud af det selvom man er ramt af sorg.

Glædelig 3. advent allesammen, fra vores hyggelige, men rodede papkasse af et hus i skoven <3

 

dsc_0091 dsc_0093

 

 

 

 

 

 

Kærlighed.

geggo_signatur

Årets julegave-idé til ham (eller hende) der har alt – rabatkode OG konkurrence

Mange af jer var rigtig begejstrede for den rabatkode jeg delte i sommers til urboks.dk – derfor har jeg nu fået lov til at give jer en ny rabatkode OG samtidig smide en konkurrence efter jer hvor i kan vinde en valgfri ur-boks 🙂

 

Jeg er svært glad for alt jeg kan organisere mine ting i – jeg har nemlig en stor kærlighed for shopping, og hvis ikke jeg får praktiske ting at opbevare alt i, ja så ender jeg med at bo som en ‘hoarder’. Vi er lige flyttet, det vil sige vi stadig har mange af vores ting i flyttekasser, bla. min anden ur-boks (som jeg egentlig havde købt til Cengiz men som jeg nu har tyv-stjålet fordi jeg havde fået flere ure til samlingen.. Hæhæ) så nu har jeg købt denne nye fede til ham, som har plads til 5 ure. Det er egentlig en af hans julegaver, men han har allerede fået den nu, fordi jeg var nervøs for han selv gik ind på urboks.dk og købte én – han synes nemlig også at de er super stilede. Så jeg valgte istedet at kalde det en adventsgave 🙂

 

dsc_0082 dsc_0086

Linket til min ur-boks finder i: HER. Det fede ved ur-boksen er at den er lavet i materiale der ligner læder, men som ikke kommer fra dyr. Den ser stilet ud, og den er super praktisk. Udover det er den til at betale, men ser dyr ud. Win-win 🙂

 

Det er altså den perfekte julegave-idé til kæresten. far eller måske til sig selv – jeg kan ikke være den eneste kvinde med mange ure 🙂 Jeg har også købt et til min onkel i England i julegave. 

 

Rabatkode: I får 15% rabat på de fede urbokse med rabatkoden: Geggo

 

Konkurrence: Præmien er en valgfri ur-boks fra urboks.dk – for at deltage skal du indsætte direkte link til den urboks du gerne vil vinde (tryk her for at vælge), og skrive en lille tekst om hvem du gerne vil vinde den til. OBS: Der skal kommenteres her på blog-indlægget, kommentarer på facebook eller instagram er ikke gældende og du deltager derfor ikke ved at kommentere dér 🙂

 

Dette er et sponsoreret indlæg i samarbejde med Urboks.dk 

Kærlighed.

geggo_signatur

Parforholdet når der kommer en lille…

 

familiekærlighed

Der er flere af jer der har efterspurgt et indlæg om hvordan jeg synes det at få en lille én (ikke som i en snaps, eller en fadøl, men som i en baby) har påvirket vores forhold. Jeg ved at rigtig mange kæmper med forholdet efter der er kommet +1, og jeg ved også at statistisk set går størstedelen fra hinanden indenfor et år efter baby er født. Virkelig øfferen statistik, synes jeg.

For nogle er det jo nok også bedst for både dem selv og ikke mindst baby at gå fra hinanden. Selvfølgelig skylder man sit barn at forsøge at blive sammen, men det er vel heller ikke fair overfor en lille uskyldig skabning at skulle blive sat i en verden fyldt med negativ energi, skænderier og kede af det forældre. Jeg tror naturligvis på at små børn kan fornemme sådan noget. Ligeså vel som de kan fornemme glade forældre der elsker hinanden og som rummer overskud og tilstrækkelighed.

Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen. Cengiz’ og mit forhold har altid været meget specielt. Vi er kærester, men også bedste venner. Vi laver alt sammen, og er sjældent hver for sig. Bevares, vi ser da vores venner og veninder, men vi er bare rigtig meget sammen. Jeg bliver aldrig rigtig træt af ham, og jeg kan altid holde ud at være i hans selskab. Vi er bare et pisse godt match, og jeg kan ikke forstå jeg nogensinde har levet uden ham, ærlig talt. Bevares, indimellem har jeg da lyst til at sparke ham over skinnebenet, hvem har ikke det i deres forhold indimellem. Lur mig om han ikke indimellem også river sig i skægget over mig, og har lyst til at flytte til Bangladesh, eller lignende… Muahaha-haa…

kyssebillede

Hvis man godt må have lov at hælde fløde og sukker på indlægget her, ikk’… Så vil jeg bare gerne sige at det gik op for mig under min graviditet hvor awesome en mand jeg egentlig har. Jeg vidste jo godt i forvejen at han var ‘The one’, men det understregede han virkelig da jeg i mine, okay indrømmet, hormonelle psycho-flip til tider opførte mig som en hysterisk 5årig. Han udviste en rolighed og et overskud, og var bare sådan “Okay skat. Så vær du bare sur. Jeg ved godt det er dine hormoner der taler. Men jeg gider ikke finde mig i du snakker grimt til mig. Så når du gider snakke ordentligt, vil jeg rigtig gerne hygge med dig. ” – når man er ramt af hormoner i 3. trimester og raserien fløjter rundt i kroppen på én, så har man måske faktisk lidt LYST til at han skal skændes med én. Men 5 minutter efter når man er faldet ned igen, kan man jo godt se at det dér… Det er en rigtig mand, der ikke finder sig i jeg er en idiot, men som samtidig viser at han er der for mig. God, i love him altså!

 

 

Da vi så fik Alba, der væltede han min verden fuldstændig – på den gode måde. Han viste hvor formidabel fantastisk en far han er, og kæreste på samme tid. Han har en ro over sig, som jeg kun kan beundre, og han har på så mange måder bekræftet mig i at det er den helt rigtige jeg har valgt som far til mine børn (nej vi har ikke en til på vej endnu, men den tid kommer jo)

Alt i alt, så har det at vi har fået Alba kun bekræftet os i at vi er de rigtige for hinanden, og at familie-livet, det bare er os. Ingen af os har været ude (her mener jeg i byen, eller generelt bare ude og drikke alkohol som mange andre på vores alder gør) siden før jeg blev gravid. Mormor og morfar, kalder nogle os. Vi elsker vores liv, og hviler egentlig meget i os selv og vores parforhold. Vi har aldrig skændtes mindre end siden vi fik Alba. Ligesom alle andre par kan vi da diskutere og skændes, bevares, vi er begge meget stædige – men det er somom at livet bare giver mere mening, efter hun er kommet. Kliché-agtigt sagt, ikk? Well, det er altså nu engang rigtigt.

 

Okay, nu kom det her kilometer-lange indlæg mest til at handle om at hylde Cengiz – men det er faktisk okay. For det fortjener han. 

 

godnatttt

Billedet er fra Alba var en endnu mindre prut end hun er nu – jeg elsker det her billede. 

Kærlighed.

geggo_signatur
   

Status på livet, sådan generelt

img_1197

I øjeblikket sker der mange ting for mig. Nej for os. Heldigvis er det næsten allesammen gode ting, og jeg kan lige præcis følge med. Lige som jeg sidder her med et glas danskvand (og en plade chokolade med knas, bevares) og min bedre halvdel spiller FIFA imens han råber at spillerne (men spillerne er jo.. Teknisk set…. Dig, er de ikk’ skat?) er nogle svin der ikke kan spille fodbold, min smukke datter ligger i vores seng, hundene ligger i hhv. kurv og i sofa, hjemmet ligner en rode-butik der så absolut ikke er taget ud af et IKEA-katalog, nok nærmere hus-forbi, eller andet knap så gennemført interiøst, så er jeg lykkelig. Rent ud sagt – LYKKELIG. Vi er nemlig ikke så langt fra at skulle flytte. Meget kan man sige om min smukke mand – men effektiv, dét er han sgu! Hold nu op hvor er jeg stolt af ham. Han er jo uddannet maler, og åbenbart også mega-svedig-super-alt-mulig-mand for han har fixet hele huset. Altså, næsten, for hans seje ven har også hjulpet til med bla. badeværelset. Så nu er vi tæt på indflytnings-klar, og HELLIGE KO hvor jeg glæder mig til at flytte ind! Vores nuværende lejlighed er da skøn, ingen tvivl, men den er så LILLE. Jeg har brug for luft, plads, JEG HAR BRUG FOR GRÆS OG ET BØRNEVÆRELSE TIL ALBA’S TING!! …Ja pardon for mit fransk.

Jeg har nøje udvalgt alle tingene til Alba’s værelse, man er vel en shopper til finger-spidserne, og jeg har lagt en nøje plan for hendes værelse’s design – det bliver SÅ fint! Can’t wait to show you.

Alba er stadig utrolig nem, og hun er ultra-mega tæt på at kravle nu. Det er så fantastisk at se ens guld udvikle sig på den måde, og lære nye ting – det er uden sammenligning det absolut største der sker i mit liv – at hun udvikler sig. Jeg kan ikke beskrive med ord hvad den lille banan betyder for mig. Jeg kan stadig, 9 måneder efter fødslen, få tårer i øjnene når jeg sidder og kigger på hende sove. Fantastisk, ikk’? At sådan et lille væsen lige kan komme til verden og vende op og ned på ens følelser – ja, og bekymringer. Phew, for pokker da hvor kan man få en klump i maven indimellem – det hører med, siger de. Og det stopper vist aldrig 🙂

img_0782

Lige om lidt vil jeg hoppe ind i seng sammen med FIFA-kongen derovre – og så vil vi putte alle 3. Hver aften har vi samme ritual – Jeg ammer Alba i søvn ved 20-tiden, vi hygger i stuen med hundene, en af os går tur med dem (somregel C) og ved 23-tiden hopper vi så i seng. Her plejer lillepigen så at snige sig hen og snuppe en nat-tår, og falde hurtigt i søvn igen. Ja vi samsover, og vi elsker det alle 3. Ja jeg ammer stadig, og nej det er ikke noget jeg har tænkt mig at stoppe med foreløbig, heller ikke selvom nogle af jer synes det snart er på tide (hvorfor synes nogen iøvrigt det? Hun er kun 9 måneder. Jeg undres.)

Jeg laver et indlæg en af dagene omkring vores parforhold efter vi er blevet forældre. Det er der jo flere af jer der har efterspurgt 🙂 Hvis i har andre gode idéer til blog-indlæg er i ALTID mere end velkomne til at kommentere dem. 

Kan i sove dejligt. Nighty-night ♡

ps. Idet jeg skulle til at trykke “udgiv” på indlægget slog C en KÆMPE prut (så stor så man nærmest blev imponeret) og Karma hoppede en halv meter op af sofaen i rent chok. Aften-hyggen vil ingen ende tage herhjemme 🙂

Kærlighed.

geggo_signatur

Verdens nemmeste baby-muffins

dsc02785 dsc02788

Jeg vil ikke lyve og sige at min datter kun får hjemmelavet mad. Fordi, bevares, hun er altså svært glad for Ella’s økologiske grøntsagssmoothies, og også deres økologiske majs-snacks. Indimellem når vi skal hurtigt ud af døren er de virkelig guld værd. Størstedelen af tiden får hun dog hjemmelavet mad. Jeg elsker nemlig at opholde mig i køkkenet, og bruger enormt meget tid der. Hun må godt få snacks der ikke er lavet af mig, det eneste must for os er at hun får økologisk mad, ligesom vi også selv gør. Sprøjtemidler og andre nasty e-stuff skal vi ikke have (for meget af) herhjemme.

Jeg har så fundet på nogle enkle, men ret lækre ting som jeg kan bikse sammen og bage på under en halv time – ting som jeg kan lave om aftenen og have på køl, klar til at tage med hvis vi har travlt. Feks. de her baby-muffins:

Du skal kun bruge:

  • 1 æg
  • 1 banan
  • En lillebitte håndfuld babyspinat
  • Et kvart æble
  • En tsk havregryn (med top)

babymuffins3

Mos bananen, kom ægget i, bland sammen med en gaffel. Skræl æblet, skær det kvarte af det i stykker, tag en håndfuld spinat og kom begge dele i en mini-blender (food-processor, eller whatever), kom det i ægge-bananmassen drej det hele sammen og tilsæt havregryn – voila. Verdens nemmeste babymuffins 🙂 Nogle ville måske vælge at tilsætte bagepulver, det er op til den enkelte – jeg gør det ikke. Derfor får jeg heller ikke de klassiske muffins med top på 🙂 Min ovn er lidt sin egen herre, så i den giver jeg dem cirka 20 minutter ved 175 grader (ikke varmluft) – men tjek evt selv efter – de skal være gennembagte (pga ægget), og de må ikke være brændte – det er ikke lækkert eller sundt for baby 🙂

babymuffins babymuffins2

 

babymuffins6

 

 

 

 

 

 

Kærlighed.

geggo_signatur

Hej Stephanie – og velkommen til mor-verdenen.

14199527_1780884755529083_5720888003954098408_n

Da jeg blev mor vidste jeg godt at jeg automatisk trådte ind i en verden hvor løftede pege-fingre, bedrevidenhed og fordomme herskede. Jeg snakker ikke om dette i forhold til mig som offentlig person, men om det hele, mor-til-mor. Er jeg den eneste der synes der er en kedelig tendens til at mødre skal hakke på hinanden, og fortælle hinanden i vrede toner hvordan de skal (SKAL?) gøre tingene for deres eget barn? Vi er alle enige om at der er forskellige måder at gøre tingene på. Ikke kun som mor, men generelt som menneske. Hvorfor kan vi så ikke også være enige om at det er okay at andre ikke gør som man selv gør, så længe det ikke skader barnet eller andre?  Jeg er i forskellige termins og mødre -grupper på facebook, og så har jeg min side Stephanie,Geggo hvor jeg ofte læser folk diskutere, og diskussion er jo på sin vis også sundt – men det ender bare så ofte ud i skænderier, pegen fingre og “du er en dårlig mor”-sætninger til hinanden. Jeg synes faktisk ikke jeg er særlig ramt personligt at negative kommentarer, og det er jeg da glad for. Jeg skal da også selv nogle gange lige hanke op, og fortælle mig selv at “sådan gør HUN. Det er det valg HUN har taget for sit barn – og det har intet med mig at gøre”.

 

Jeg elsker min mor-rolle højere end noget andet i hele verden, men jeg bliver led og ked af at læse hvordan andre mødre hakker på hinanden og får hinanden ned med nakken. Hvis en mor gør noget direkte skadeligt for sit barn, så er det selvfølgelig en helt anden sag. Eksempelvis så jeg et opslag med en der ammede sit barn, imens hun sad og røg en cigaret, og der må jeg også indrømme at jeg blev harm. Der var dog så meget hetz på hende, så meget faglig viden og gode argumenter at jeg ikke følte behov for at blande mig. Altså man skal jo ikke være på Einstein-niveau intelligens-mæssigt for at vide at dét er en dum idé. Jeg tror opslaget fik omkring 550 kommentarer, og sikkert mange flere endnu, medmindre det nu er slettet. I situationer som dén kan jeg godt forstå at man ikke kan lade være at kommentere på det – for cigaretter er, ifølge de fleste mennesker, sundhedsstyrelsen og verden generelt, direkte skadeligt for barnet.

 

 

Jeg tror bare rigtig mange kan nikke genkendende til det med at gode råd modtages med kyshånd – når der er bedt om dem. Jeg ser tit mødre i grupper lægge opslag op om et eller andet hyggeligt de foretager sig med deres barn, og tit og ofte ødelægges deres hyggestunds-billede af andre mødre der lige skal påpege noget de synes der gøres forkert og som man mener bør ændres. Det er altså så ærgerligt.

 

Det ville være så rart hvis vi alle gjorde mere plads til hinanden, og accepterede at vi alle gør vores bedste, og gør man sit bedste – så er man en god mor.

 

dsc02728 dsc02618

Kærlighed.

geggo_signatur